Vis menu Søg

279 Vallingebjerget

Vallingebjerget

- Vallinge Kilde - Dyresølen

Endnu en af disse grusbakker som en manifestation af isens stilstand for omkring 15.000 år siden her hen over den østlige del af Almindingen. Tryk her og læs mere.
 
Men navnet, hvor kommer det fra? Allerede i 1743 havde den daværende Amtmand Urne ifølge stednavnebogen i nogle indberetninger om øens forhold nævnt stedet som "Wallens Bierget".
 
Senere har det fået navnene "Valinge Bierget", "Wallens-Bjerget", "Vallingebjerg", "Store Vallinge Bierg", "Store Wallensbierg", "Vallinge Bierget", "Vallinge Bjerget", "St. Vallingsbjerget", "Vallingebjærg" og "Vallingbjerg".
 
 

Vallinge Kilde

I samme ovennævnte indberetninger nævnes den nærved liggende "Vallinge Biergs Kilden", og Rømer kaldte den på sit kort i 1826 "Vallinge Kilden", der på nutidens kort blot hedder Valingekilde.

ValingBjerg i 1880erne
Valingekilde ligger ved foden af det nu bortgravede "ValingBjerg", som højst sandsynligt har fået navn efter den sirlende kilde.
 
I gamle dage havde man nemlig i sproget udsagnsordet "vala", der betød at rinde stærkt eller at flyde, og "vala opp" direkte at udspringe eller rinde op. Så her har vi at gøre med bjerget, der ved sin fod har et kildeudspring.
Temperaturen i kilden er målt hver måned hele året og indgår i en rapport over de bornholmske kildevæld. Tryk her og læs nærmere.
 
Vandet sirlede ud i Röver Dal, som det lavtliggende engareal har heddet i Højlyngstiden og som påført Mansas kort fra 1851.
 
Der er formodninger om, at netop dette sted har en tilknytning til sagnet omkring hændelserne ved Varperne længere mod SØ. Tryk her og læs mere om Varperne og her for at få Røverdalen placeret i dette sagn. 
 
I nyere tid efter indlemningen i Østre Indlæg er engdraget i den grad blevet gennemgrøftet for at få vandet ledet bort og jorden gjort egnet til plantning af skov!
 
RøverDal på Mansas kort fra 1851
Kigger man nærmere på bevoksningen og plantesammensætningen på og ved Vallingebjerget samt i Røverdalen kan man hurtigt se, at der synes at være en helt anden jordbund her end højere oppe i lyngen. Stedet kan benævnes et "askevæld" med bl.a. Ask, Mjødurt og Eng-Nellikerod.
 
Kilden blev overdækket af en kuppelformet murstensbygning og indrettet som "vandværk" for Aakirkeby, og i 1907 gravede man en 5,2 km. lang vandledning ned til byen. I 14 år klarede byens beboere sig alene med dette vand, der "valade" ud af bjerget!
 
Vallingebjerghus blev bygget som bolig for en skovløber, der skulle passe leddet i stengærdet, der hvor Rømersvej førte ud af Almindingen videre ud gennem Lyngen mod syd.
 

Dyresølen

Dyresølen er en vandsamling ved Rømersvej i den nordlige ende af Røverdalen.
Oprindeligt har det været nogle tørvemoser, hvor dyrene, og det vil sige Krondyr, i sin tid havde deres "sølleplads". I nyere tid har stedet fået tillagt navnet "Hjortesølen".
Moserne er gravet ud af Rømer og på brodersønnen AC Rømers kort fra 1825-26 er stedet benævnt Lille Røverkieret.
 
I dag er søen en opdæmmet bæk og opholdssted for en stor flok tamme gråænder fra nabolaget, og de er begunstiget af den manglende forekomst af ræv.
Dyresølen
Vallingebjerget, grænsen mellem Almindingen og Aaker Sogn
Grusbakke - en sydlig manifestation af Splitsgårdslinien
Grusbakke, en del af Splitsgårdslinien
Vallinge Kilde og pumpehus
Kildens vandtemperatur måles
Nellikerod i Askevældet
Dybe kørespor
Rømersvej med cykelsti passerer Dyresølen
Dyresølen som det Lille Røverkær i 1825-26 på AC Rømers kort
Vallingebjerghus, en tidligere skovløberbolig