Vis menu Søg

62 Langebjerg

Langebjerg

- Hylde-Gøgeurt

Langebjerg har for mange bornholmske børn og for den sags skyld også voksne været et sted, man iagttog med ærefrygt.
 
Her boede nemlig den landskendte "trold" Krølle Bølle med sin familie, faderen Bobbarækus, moderen Bobbasina og søsteren Krølle Borra.
Langebjerg - en langstrakt klippeknold syd for Hammeren
Og når Hammerfyret kastede sine lysstråler på bjerget, og bornholmeruret slog 12 slag til midnat, åbnede bjerget sig, og Krølle Bølle kunne tage fat på nattens skarnstreger.
 
Læs mere om denne familie, der blev udtænkt i Jernbanemanden Ludvig Mahlers hovede under den tyske besættelse i 1940'erne ved at trykke her. Mahler havde tidligere haft ansættelse på Sandvig Station for foden af bjerget.
 
Der hersker helt sikkert en noget speciel stemning oppe på bjerget hver eneste nat klokken 12 med udsigten til Hammerfyret, de mange skibe på havet både mod øst over Sandvig-bugten og mod vest over Hammerhavnen samt lysene fra Sandvig.
 
Og hvis det er i forårets eller efterårets træktid, er der helt sikkert også ukendte lyde fra større fugleskarer i luften over bjerget. 
Langebjerg midt i blomstringstiden sidst i april
Men, det er om dagen og helst først på sommeren, Langebjerg skal besøges.
 
Blomstrende kirsebærtræer, Tyndakset og Hylde-Gøgeurt foruden et væld af andre planter, der har sine levesteder i øens klippeløkker, gør stedet til en spændende botanisk lokalitet.
 
Således har Kantet Kohvede sin sidste vokseplads på Bornholm netop her.
 
Men, for at have en "god og varieret flora" er det nødvendigt, at der er græssende dyr, der holder al opvækst af Eg, Ene, Tjørn og Slåen nede således, at de lyskrævende arter har en eksistens.
 
Således har det været for Hylde-Gøgeurt, der her på bjerget har en af sine sidste voksepladser på Bornholm.
 
Hvert år siden midt i 1980'erne er de blomstrende individer talt op, og det synes som om, at bestanden er i tilbagegang. 
Blomstrende Hylde-Gøgeurt på Langebjerg 1997
Tidligere har det været gårdens ungkreaturer og geder, der har græsset arealet af.
 
Nu er det de store Herefordkreaturer, der også afgræsser markerne omkring Hammersholm, der har fået adgang til Langebjergs arealer via en gennemgang fra Nørreskoven over de tidligere Teglløkker.
 
Langebjerg blev i 1961 fredet og i 2010 tilbagekøbt af Staten.
 
På tidligere kort, tryk her, bemærkes, at Langebjerg omfattede tre matrikler, 369c, 369d og 369e, som sammen med Hammeren var en del af Allinge-Sandvigs Udmark.
 
Det var det blevet efter 1842, da Kongens Marker på Bornholm blev overdraget til øens by- og sognekommuner.
 
Efter Stormfloden i 1872 overdrog Staten i 1873 ved et skøde arealerne til Allinge-Sandvig, der efter en udmatrikulering overdrog hovedmatriklen 369a til Grosserer J C Martens for 32.000 kr, og han indledte graniteventyret på Hammeren, medens Langebjergmatriklerne blev afhændet til lokale landbrugere.
 
Matr. 369c på 15075m2 og Matr. 369d på 34043m2 blev samlet overtaget af en gård på Landemærket "nede i" Sandvig og Matr. 369e på 31651m2 af Grønbech fra Grønbechgården i Sandvig.
 
Der foregik ifølge oplysninger fra lokalhistorikeren Jens Riis Jørgensen meget forskellig aktivitet på Grønbechgården, Strandvejen 121, herunder købmandshandel, landbrug, brændevinsbrænding og mange tillidshverv, bl.a. deltagelse i bygning af Sandvig Havn.
 
I 1906 blev matriklen i en arvesag delt i 15 parter!
 
Det opragende Langebjerg, der som Klinten på Hammeren har været smukt formet af de store gletschere fra den seneste istid, har flere steder været udnyttet til stenbrydning.
 
På et kort fra 1880'erne, tryk her, er angivet en signatur for stenbrydning på matr. 369e i den østlige del af bjerget, og den dag i dag er det muligt at finde rester efter disse mange brud på hele bjerget.
 
I sin store afhandling om De svenske stenhuggere på Nordbornholm 1860-1921 i Bornholmske Samlinger IV. Række - 4. bind 2010 skriver Anne Dyhr, at:
"flere private har drevet stenhuggeri på Nordbornholm, f.eks. på Langebjerg, idet de blot lejede et areal af en landmand og derefter gik i gang med at bryde sten for egen regning".
Læs mere ved at trykke her.
Bjerget blev angrebet "fra oven", og efter nogle års brydning flyttede man andre steder hen, idet det afhugne stenros forhindrede yderligere brydning i dybden.
 
Og i disse mange små vandfyldte og lysåbne brud finder vi i dag en fauna, som er ganske spændende.
 
Her er gode levebetingelser for Lille Vandsalamander, medens det store Markfirben holder til på de varme og soleksponerede klipper.
 
Det er disse åbentliggende klippeflader, der er forudsætningen for en ekstrem høj temperatur i det tidlige forår til fremme af en flora bestående af græsset Tidlig Dværgbunke og korsblomsterne Flipkrave og Vår-Gæslingeblomst
Langebjergs sydskråning med opvækst af Alm. Enebær
Kantet Kohvede, øens sidste vokseplads for arten
Geder holder buskvæksten i skak
Plateauet med de sidste Hylde-Gøgeurt på Langebjerg
Hylde-Gøgeurt
Langebjerg-matrikler 1864
Opvækst af Eg og Almindelig Enebær
Langebjerg i 1880erne
Stengærde øverst på Langebjerg afgrænsede matriklerne
Stenbrydningen er foregået fra oven
Stenbryderne har "bare forladt" stenbrydningen uden oprydning
Der ligger meget ros tilbage i de gamle stenbrud
Østsiden af Langebjerg med nyere byggeri
Vår-Gæslingeblomst
Vetlige stengærde