59 Krystalsøen
Krystalsøen
Sibirien
"+" - mærker med numre i klippen
Når man ad stien kommer fra Hammerfyret forbi nogle stengærdeomkransede haver, som er rester efter den gamle fyrmesterbolig, åbenbarer der sig et højtliggende plateau lige for øjnene af en.
Og udsigten mod syd er formidabel.
Her har der været bjergværksdrift fra "tidernes morgen", altså længe før 1. Verdenskrig. I dag er der kun sporene tilbage og en del løsttliggende ros.
Stedet har i følge Stednavnebogen med Chr. Stub-Jørgensen som kilde haft betegnelsen Sibirien, idet det var udsat for "vejr og vind".
I A Dyhrs fortrinlige artikel om "De svenske stenhuggere på Nordbornholm 1860-1921" er der flere illustrationer, der fortæller om disse stenbruds udsatte position for vejr og vind.
Regnvandet, der efterfølgende har samlet sig i de gamle brud uden afløb, har været krystal klart, og det største brud har efterfølgende fået betegnelsen Krystalsøen.
Men, vandet er ikke mere krystalklart, for selv på dette afsides sted med langt til nærmeste gyllebeholder rammer den luftbårne gødning ubarmhjertigt.
Så, fra at have været det mest krystalklare vand for en menneskealder siden er vandet i Krystalsøen nu nærmest en grøn ærtesuppe med ringe gennemsigtighed.
Og så er der også blevet sat guldfisk ud i Krystalsøen, og det hjælper absolut ikke på vandets renhed. Slet ikke, når folk fodrer fiskene med franskbrødsstykker!
Brydningszonens markeringer dybt ind i Hammeren
I kanten af dette flotte landskab finder man enkelte +'er med numre, som angiver afgrænsningen af det område, der var blevet afsat til brydning efter at Staten havde overtaget Hammerknuden i 1914 og igen overdraget brydningen til en stenbryder i 1921.
Læs mere om denne historie ved at trykke her.
