Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 1. Rønnes undergrund :: 12. Vandtårnet
1. Rønnes undergrund
Kort
1. Rønne Havn
2. Galgeløkken
3. Lersøvej
4. Onsbæk
5. Stampen
6. Lufthavnen
7. Skrædderbakken
8. Paradiset
9. Blemmelyng
10. Stubbeløkken
11. Klippeløkken
12. Vandtårnet
13. Nygårdsgraven
14. Nebbe Odde
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Bakke-Svovlrod paa Almegaardshoejen ved Vandtaarnet

tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Vandtaarnet set fra Vest
 
Kirkebo i 1930erne
 
Gammelt stenbrud - groet til
 
Colas-værket bryder ved Vandtaarnet i 1970erne
 
Lille Almegaardsloekke
 
Almegaardshoej med eg
 
Jydegaardsomraadet i 1970erne
 
Spor efter lergravningen i 1970erne
 
Jydegaards lergrav 2013
 
Hoej paa oevelsesterraenet
 
Moellerved BOFA

Almegårdshøj-Vandtårn-Øvelsesplads

UTM 0482803 / 6107886
 
Cand. Pharm., Brygger Schjötz tog med understøttelse af den botaniske forening i Kjøbenhavn til Bornholm i 1850 i tiden fra slutningen af maj til begyndelsen af juli.

Vandtaarnet ved solnedgang - foer Bofa

Det botaniske udbytte af denne rejse blev dels optaget i Prof. Langes Håndbog, dels nedlagt i et lille skrift, betitlet: Bidrag til Bornholms flora, der findes optaget i Videnskabelige Meddelelser 1850:46-56.

Af det store og interessante udbytte fra denne rejse var bl.a. fundet af landets første Bakke-Svovlrod på Almegårdshøjen i Knudsker.

Selv om denne lokalitet siden 1850 er undergået store forandringer, først ved bygningen af vandtårnet i 1901 og herefter etableringen af det nærliggende stenbrud - Colas-værket.
 
Dette blev efter endt brug i 1970'erne fyldt med organisk materiale som det såkaldte homogeniseringsanlæg - og senere inddraget i BOFAs forbrændingsanlæg med omfattende deponeringsarealer.
 
Planten synes omklamringen tiltrods at have "klaret skærene" og har fortsat en af landets få vokspladser på Almegårdshøjen.
 
Senest er der blevet bygget et infocenter i det gamle vandtårn - læs mere om dette ved at trykke her.
 
 
Almegårds øvelsesplads.
Foruden arealerne omkring Store Almegård, som i 1947 blev ombygget til Almegårds-kasserne er der til øvelsesformål opkøbt tre gårde øst for Almegårdsvej, Lille Almegård, Bækkegård og Jydegård samt nogle mindre landbrugsejendomme således, at der i dag ligger et større areal på 250 ha. hen som øvelsesterræn mellem Rønne og Nyker, heraf 50 ha. skov.
 
Idet driften er naturvenlig og det faktum, at der er udarbejdet en drifts- og plejeplan frem til 2018 med vidtrækkende hensyn til en naturvenlig drift, er området spændende at besøge - hele året.
 
I forsommerens lune nætter er arealet "fyldt" med løvfrøernes sang, idet netop denne arts forhold har ændret sig positivt, efter at det daværende Bornholms amt i slutningen af 1980'erne hjalp til med at rense nogle af områdets vådområder op til gavn for denne art.
 
Også rovfugle ser man hyppigt over arealet og om vinteren Vandstær i Blykobbeåen, medens der i skovbrynene i træktiden kan vrimle med drosler, om foråret især syngende Vindrosler.

Almegaardsterraenet

Skov- og Naturstyrelsens Drifts- og plejeplan for området foreligger tilgængeligt på internettet og kan hentes frem ved at trykke her.
 
Jydegårdsgraven.
Undergrunden i dette store øvelsesterræn er ganske spændende, idet den er domineret af de forkastninger, der i sin tid var med til at forme Bornholm for mange år siden.

Geologien ved Blykobbeåen i Knudsker

Og netop her nord for Jydegård i Knudsker på kanten af Blykobbeåen har det maget sig således, at det fede ler fra den såkaldte Jydegård-formation er kommet til at ligge næsten lige under istidens moræne.
 
Det havde lergraverne fra Hasle Klinker og Chamottestensfabrik fået øje på midt i 1950'erne, og frem til 1970erne blev der gravet ret store mængder "fed" ler netop her og kørt til forarbejdning på Rabekkeværket.
 
I dag er lergraven som alle andre råstofgrave i området fyldt med vand og omgivelserne groet til med uigennemtrængelig el og pil.
 
I øvrigt er det netop i Jydegård-formationens bundlag, at man har fundet spor efter en fauna med dinosaurer.
 
Tryk her og læs nærmere om stedet, hvor dette kan opleves og her om tanden.
 

Siderne er bygget i en WEB123