57 Hammersøen
Hammersøen
Sjøljen - Søliderne - Søhlíðerne
Gamledam
I øens bredeste sprækkedal ligger øens største sø, knap 10 ha. med en største dybde på 13 meter. Den går for at være Danmarks eneste bjergsø!
Søens overflade ligger 8 meter over havniveau, og langt tilbage i tiden havde man, bl.a. den mægtige russiske Czar Peter den Store, planer om at gøre søen til havn for for krigsflåden ved at forbinde den med Sandvigen.
Lokalhistorikeren Jesper Vang-Hansen har i Hendes Majestæt Dronning Magrethes håndbibliotek fundet nogle helt fantastiske kort og plancher fra 1737, der illustrerer muligheden for at søen netop kunne anvendes som havn. Læs hans historie ved at trykke her.
En billedkavalkade af søen i slutningen af 1800-tallet kan nydes ved at trykke her.
Søen har et udseende som et "siddebadekar", idet den nordøstlige ende for en stor del er fyldt op med det sand, der føg ud i søen under den kraftige sandstorm i 1700-tallet.
Tryk her for at læse nærmere.
Plantelivet i søen er begrænset til nogle få arter: Vandaks, Tusindblad og Vand-Pileurt samt Brudelys og Pindsvineknop for at nævne nogle.
Der er fisk i søen, bl.a. geder, skaller og aborrer.
Og så har faunaen i nyere tid fået tilført et nyt element, Vandremuslingen, som er flyttet ind, men ingen ved rigtigt hvordan og hvorfor.
I en spændende artikel i det bornholmske naturblad Fjælstaunijn fra 2000 skrev biologen Preben Kristensen om fundet af denne nye dyreart for Bornholm - spændende og tankevækkede.
Bl.a. har det vist sig, at den såkaldte "sigtedybde", der er et udtryk for mængden af mikroskopiske plankton-alger i vandet, er steget fra ca. 2 meter før muslingernes indvandring til nu næsten 5 meter.
Det vil med andre ord sige, at muslingerne har "guffet" disse alger i sig og fået gjort vandet "renere" og mere gennemsigtigt.
Og det betyder igen, at sollyset kan trænge endnu længere ned i søens vand til fordel for en endnu mere varieret flora og fauna.
Sjøljen
"Sjøljen" er navnet på et vandrerhjem, der ligger højt over søen med en særdeles flot udsigt over søen og klipperne.
Det har fået navn efter den skov- og kratbevoksede skråning på sydsiden af Hammersøen, der lokalt er kaldet "Sjøljerne" efter det rigsdanske "Søliderne".
Navnet forekommer vanskeligt at forklare, men griber man fat i en oldnordisk ordbog vil man få at vide, at "hlíð" er betegnelsen for en skråning/fjeldskråning.
Det giver mening, og derfor kan søliderne forklares som "fjeldskråningerne ned til søen", Hammersø.
På Bornholms Kunstmuseum findes en omfattende samling af guldaldermalerier med motiver fra den bornholmske natur.
Billederne er malet på lokaliteter, der i sagens natur er forandret i de forløbne 100-200 år.
Under Bornholms Kulturuge i 2009 havde Skov- og Naturstyrelsen sammen med Bornholms Kunstmuseum et projekt, hvor man viste nogle billeder på steder, hvor de oprindeligt var malet ude i naturen.
Her ved Hammersø var det en kopi af et billede af Holger Drachmann fra 1870. Originalen hænger på Kunstmuseet ved Helligdomsklipperne i Rø.
Da billedet blev malet havde man netop påbegyndt granitbrydningen på stedet, og landskabet er derfor i dag meget forandret.
Den store glatpolerede klippeflade til højre i maleriet er i dag helt væk, og det landskab, man oplever i dag er stærkt præget af den omfattende udnyttelse af granitten fra Hammerknuden, en brydning, der først blev standset i 1971.
Biologiske undersøgelser af Hammersø
Inden da nåede Rønne Statsskoles naturfaglige studenter under ledelse af Rektor Bjørn Henriksen og Lektor Poul Nørgaard at foretage undersøgelser af søen.
Læs mere om denne undersøgelse ved at trykke her.
Gamledam
Gamledam. Højt over Hammersøen har Gamledam ligget nærmest som en klartvandet sø "ude i lyngen".
Amtmand Urne, der blev udnævnt som sådan i 1740 "regerede" på Bornholm i anden halvdel af 1700-tallet har ifølge Stednavnebogen kendt søen og kaldte den for Gamle-Dam.
Søen er ikke aftegnet på Hammers Kort fra 1746-50, men er angivet på Herredskortet fra 1864.
Der foreligger nogle antagelser om, at Gamledam er "uhyggeligt dyb", men umiddelbart foreligger der ingen målinger, der kan bekræfte, at dette er tilfældet!
Nord for Gamledam fornemmer man endnu ved det større indhug i Stejlebjerg resterne efter et af de nyere brud, der var i drift frem til udbruddet af 1. verdenskrig i 1914
Selvom man ikke umiddelbart kan fornemme rester efter stenbrydning, kan det ikke udelukkes, at også denne vandsamling er resultatet af en menneskelig aktivitet i middelalderen i form af brydning af råstoffer ud af Hammerens grundfjeld.
I alle tilfælde finder man oven over søens østlige bred nogle partier med noget, der kan minde om "itubrudte sten".
