Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 7. Nordbornholm :: 65. Æggehønen
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
Kort
63. Madsebakke
64. Dalegårdsbrud
65. Æggehønen
66. Storedal - Tejn
67. Stammershalle
68. Troldskoven
69. Døndalen
70. Helligdomsklipperne
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Sore Sandkaas under blygaa skyer
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Strandstien - 1909
 
Olsker Udmarks-matrikel-374 bebygget tæt på kysten
 
Strandsti fra luften - 2. maj 2012. Foto: Eigil Holm
 
Sandkaas Udmark udmatrikuleret
 
Soula-odden med Ørnestenen
 
Oerneklippen
 
Pegmatit i Oerneklippen
 
Strandflade efter Littorinahavet
 
Littorinastrandflade
 
Stengaerde bygget af strandsten
 
Gravplads med roeser
 
Strandeng og klipper ud for strandstien
 
Strandenge ud for strandsti
 
Vibefedt i strandengen
 
Rød Dværgmispel i strandengens klipper
 
Rockpool i strandengen med Strand-Siv
 
Stenvaeggen efter sne
 
Stenvaeggen i den tidlige sommer
 
Aeggehoenen nede paa forstranden
 
Aeggehoenen
 
Klipperne fra nord
 
Knudsnaes og Aasbakken
 
Loesebaekstrand - stien ender i sydlige udkant af Allinge

Æggehønen, Sandkås - Løsebæk

UTM 0488172 / 6124568
 
Kyststrækningen mellem Store Sandkås i Olsker sogn og Løsebæk Strand i Allinge tilhørte i middelalderen kongen og var en af øens mange Kongens Marker, hvor sognets og købstadens kvæg, får og heste kunne græsse på den fælles græsgang.

Kongensmark mellem Løsebaek Strand og Store Sandkaas Strand

Arealet er sidenhen udmatrikuleret, i Allinge Sandvig Markjorder med matrikel 369 og i Olsker Sogn matrikel 374. Se ved at trykke her.

Videre er disse matrikler delt op i mindre matrikler, og området er sidenhen blevet solgt til private og bebygget med fritidshuse for københavnske rigmænd.
 
Et af de tidligste fritidshuse er således bygget på matrikel 374k, Olsker Sogn i 1918 af en københavnsk grosserer ved navn Cohn. -  Den yderste matrikel i sognet - så tæt på stranden, man dengang kunne komme - uden regulerende begrænsninger!

Fritidshus på matrikel 374k, Olsker Sogn

I en klippe ved Store Sandkås er årstallet 1909 indhugget, og strandstien er som øens andre redningsstier vedligeholdt og måske udbygget dette år.
 
I dag er strandstien en meget søgt strækning for de lokale Allinge- og Sandkåsboere, der rekreerer sig her i pagt med en typisk bornholmsk kyststrækning med små "pletter" af strandeng yderst i klipperne.
 
Men mange bornholmere kender slet ikke området, og derfor lægges der her op til en oplevelse i et "fjernt" hjørne af øen.
 
En "kås" er et indhak i en klippekyst, hvor der i bunden normalt er sandstrand. Der er mange kåse på Nordbornholm, og de har alle været anløbssteder for tidligere tiders fiskere, og der er opstået fiskersamfund omkring disse kåse.
 
Også her ved Store Sandkås, som i dag er en attraktiv sandstrand for turister og fastboende.
 
Ikke langt fra Store Sandkås ser man en odde, dog tæt på stien en opragende rødlig klippe med mange pegmatitgange. Lokalt kaldes den "Ørnaklippan" eller "Kattahâud" på grund af dens lighed med en kats hoved og to opragende ører.
 
Det har altså ikke noget med fuglen "ørn" at gøre, men flertalsformen for to ører, "øren"!
 
Odden har på Hammers kort fra 1746-50 navnet "Soula-odden", og det må henvise til ordet "sul", et noget ironisk udtryk for den i den grad "nøgne" klippe. Se nærmere ved at trykke her.
 
Flere steder langs stien møder man partier med højtliggende strandvolde, som blev dannet, da havets overflade for 6-7.000 år siden lå noget højere i forhold til i dag.
 
Det var Littorinahavet, der havde sine strande her oppe på klipperne og dets strandsten ligger tilbage , nærmest som dengang, da havets overflade sank.
 
I nyere tid, det vil sige i yngre bronzealder for omkring 3.000 år siden, har den tidlige bornholmske befolkning haft sin beboelse her langs havet, og der er en større gravplads med røser, bautasten og stenlægninger samt yngre strandgrave fra jernalderen længere ude i strandvolden.
 
I middelalderen har man brugt strandstenene til at bygge hegn og stengærder i forsøget på at holde kreaturer inde i dertil indrettede indhegninger "på strandlyngen".
 
Helt ude i stranden finder man adskillige mindre strandengsamfund med såkaldte "rock-pools" og planter, der normalt ikke er helt så almindelige langs kysten.
 
Den kødædende plante, Vibefedt, har i disse strandenge øens største bestand, og midt i maj kan større partier være nærmest lysegule på grund af bladene og blå på grund af blomsterne.
 
I flere af de vandfyldte klippepytter, rock-pools, er der foruden et specialiseret dyreliv også planter, der ligeledes er sjældent forekommende på øen, som f.eks. Strand-Siv.
 
"Stenvæggen" er en mindre slugt i klippen, som stien følger - bemærk de kår laver og græsset Fåresvingel lever under på klippens overflade og i dens sprækker.

Aeggehoen - en større vandreblok paa forstranden

Æggehønen ligger flot afrundet som en såkaldt vandreblok nedenfor det statelige hvide sommerhus tæt på stien. Navnet har den fået på grund af dens lighed med en lille høne på det store æg. Man skal helt ned til stenen inden man kan få denne association!

I forbindelse med andre store sten i landskabet er der også til denne knyttet et vandresagn om, at en troldkvinde, Kjestena, fra Christians Ø engang havde kastet stenen mod Skt. Ols Kirke, men at målet var forfejlet og at den siden har ligget her i strandkanten!

Kjestenas stol

Men Kjestena har efterladt sig endnu et aftryk på stranden, for på et tidspunkt skulle hun være kommet ind til landet fra øen for at se på sit værk. Hun satte sig på en klippe nord for Æggehønnen. Og da denne klippe har form som en stol med et højt rygstykke, har den fået navnet Kjestenas stol.

Knudsnæs, som på 1746-50-kortet hed Knuts Næs Odden er det næs, som med Aasbakken danner en naturlig afgrænsning mod syd af Løsebæk Strand.
 
Løsebæk, Los Beck i 1746-50, er en særdeles gammel stedsbetegnelse og hed i 1585 Løssebeck. Dog den plausible forklaring på navnets betydning fortoner sig i en dunkel middelalder!
 
Og sådan kan man blive ved i dette hjørne af Bornholm, hvor der for godt 100 år siden ikke var andet end køer, får og geder mellem opragende klipper i den hårdt græssede Kongens Mark.

Strandeng og Aeggehoenen

 

Siderne er bygget i en WEB123