Vis menu Søg

97 Sletten

Sletten

- Jernkaas - Høvdingebyen

En Kaas er et primitivt leje for mindre både, og her på den stærkt indskårne kyst syd for Gudhjem finder man to lokaliteter med sådanne navne, en Lille og en Stor!
 
I Stednavnebogen fra 1951 forklares det, at ordet Kaas forekommer i stednavne fra Danmark og Sydsverige og kan forklares som en "Bådrende omgivet af stenarme".
 
Men, oprindelsen til navnet "Jernkaas" fortaber sig i fortidens glemsler og optræder første gang i litteraturen på Hammers Kort fra 1746-50.
 
En mulig forklaring på jernet kan være den store mængde af rød pegmatit, der kunne antages at indeholde jern og som såkaldte pegmatitgange forekommer i det klippefremspring, der i nyere tid på grund af forekomsten af renhvid kvarts i de samme pegmatitgange er blevet benævnt Sølvklippen.
 
Her ud for de to kaase mellem Gudhjem og Melsted ligger campingpladsen Sletten - med nok Danmarks smukkeste beliggenhed for sådan et sted at være! Området er da også ganske "slet", d.v.s. jævnt!
 
Da fodboldspillet kom til Gudhjem for ca. 100 år siden blev Sletten det oplagte valg for Gudhjems første "stadion". Helt frem til 1927 blev hjemmekampene spillet her, og en hel del gamle røser blev fjernet og jorden lagt de steder, hvor der manglede lidt udjævning!
 
Hele Sletten har været gammel havbund i en bugt i den Baltiske Issø, da isen smeltede for 13.000 år siden. Havet var fersk, og vandoverfladen ca. 18 meter højere end i dag!
 
Flere klipper med glatslebne sider tyder på en sådan vandaktivitet i et højere niveau end i dag.
Vandets eroderende kraft i kystklipperne nord for Store Jernkaas
Peter Tiemroth har i sin fortrinlige bog Gudhjem i 9000 år afsat et helt kapitel til beskrivelsen af netop denne lokalitet med overskriften Høvdingebyen. I en underoverskrift nævnes det, at Egnen vrimler med håndgribelige minder fra jernalderen, hvor området formentlig var de rige høvdinges.
 
Historien startede i 1877, da daværende Amtmand E. Vedel og Lærer J.A. Jørgensen foretog arkæologiske undersøgelser på Sletten.
 
I den nordlige ende af den nuværende campingplads påviste de tretten lave gravhøje og godt 250 fladmarksgrave dækket af stenlægninger i mønstre som flettede måtter og knyttede tæpper.
 
Med de mange rullesten fra den hævede havbund havde folkene i vikingetiden anlagt denne store gravplads på Sletten.
Vedels oversigtsplan over gravpladsen i Tiemroth 1992
Mønstrene i stenlægningerne antyder, at folkene enten var muhammedanere eller inspireret af persiske mønstre på deres rejser.
 
Stenlægningerne lå tæt sammen i parallelle rækker, de fleste orienteret nord-syd. Se et kort ved at trykke her.
 
Tidligere Rigsantikvar P V Glob har på baggrund af mønstrene i stenlægningerne haft den opfattelse, at de lignede persiske bedetæpper og at hele Østersø-området havde været under indflydelse af det persiske kongerige.
 
Han antog, at bornholmere på vikingefærd i "Østerled" har hjemført nogle af de skikke, de mødte på deres rejser og har tilegnet sig den østlige tro - den muhammedanske - i tiden fra omkring 850 til man blev kristnet omkring år 1.000.
 
På bl.a. baggrund af disse enestående vidnesbyrd om fortidens anvendelse af området, blev hele denne gamle Gudhjem og Melsted Strandmark fredet i 1934.
 
Men da havde stedets unge fodboldspillere allerede fjernet væsentlige spor efter denne fortidige civilisation. Læs mere om fredningen ved at trykke her.
 
I store Jernkås ses endnu en kystskrænt fra før i tiden. Littorinahavet har gnavet sig ind i den Baltiske Issøs terasse.
 
Foran skrænten ses rullesten, der ikke har rullet i tusinder af år, og her kunne man frem til 1960'erne stadig se de såkaldte kraterrøser, da de blev ødelagt af uvidende ungdom.
 
Ved Sletten kan man opleve flere geologiske fænomener. Troldehulen er en en tør ovn i bunden af Lille Jernkås. Jættegryder finder man i Store Jernkås, og den flade skrå klippe mellem Lille og Store Jernkås ligner en halvdør og hedder det også!
 
Sølvklippen er det største af klippemassiverne mellem Store Jernkås og Nørre Krog nordligst i Melsted og lyder sit navn ved at indeholde store partier af snehvid kvarts.
 
Indtil for godt 50 år siden gik en "bro" af renhvid kvarts ud i havet fra klipperne. Unge kunne dengang bevise deres vovemod ved at dykke de 6 meter, der var derned og derefter svømme under "sølvbroen".

Under en isvinter knækkede broen, men store stykker hvid kvarts ligger stadigvæk på bunden tæt på klippesiden.
 
Langs Lille Jernkaas' nordside har man fra tid tilbage benævnt to Randkløver og vor tids Tuleknald hed i middelalderen i følge Hammers Kort 1746-50 Randklöve Odde. Se nærmere ved at trykke her.
 
Navnet Randkløve er forklaret som "en rand eller gang ind i klipperne", en gang, der med isens og vandets kraft er eroderet til en sprække eller kløft i bjergmassivet.
 
Her finder man to, en Vestre og en Østre Randkløve.
 
Også udsigten fra den såkaldte "Vippebakke" har været så væsentlig, at fremsynede forfædre har sikret den for eftertiden ved at lade den frede ved en deklaration i 1947.
"Fra Østerlars-Gudhjem Sogneraad og Turistforeningen for Gudhjem og Omegn har Naturfredningsnævnet modtaget Anmodning om Fredning af Arealer mellem Jernkaas og Vippebakken i Guhjem, saaledes at den smukke Udsigt, der fra Vippebakken frembyder sig over Kysten og Havet, ikke hindres ved Bebyggelse..."
Solopgang over Vippebakken
Jernkaasklipper
Randkløve Odde
Rød pegmatit og hvid kvarts
Jernkaas. Myhre ca. 1910
Sommerglæder på campingpladsen Sletten
Indhegning af begravelsespladsen
Forskellige mønstre i stenlægningerne
Randkløverne
Vestre Randkløve
Østre Randkløve
Randkløve Odde
Sølvklipperne
Kvartslegeme i Sølvklippen
Balders Dam
Engskær - en farveplante, der farver gult