Vis menu Søg

93 Salene

Salene

- Bobbeåen - Juraler

Man kender lokalitetesnavnet "Salene" tilbage til midten af 1600-tallet som "Salline" og "Sallen". På Hammers Kort fra 1746-50 er navnet "Salne", men navnets oprindelige betydning er noget af en gåde.
 
"Bornholms Stednavne" giver heller ikke noget endegyldigt svar på oprindelsen men antager, at det i virkeligheden kommer af betydningen "Sadlerne", der knytter sig til et par sadelformede klipper!
 
Midt i 1700-tallet var der i følge Hammers Kort en samling huse på stedet, helt sikkert fiskeboder og Rasmus Pedersen Ravn nævner i Krønike fra 1671, at der dengang boede 3 fiskere i Salne. De havde bopæl på den senere udmatrikulerede lod med matrikelnummer 2 i Østerlars Sogn.
 
Ved nærmere studier har Jens Wichmann Hansen fundet ud af, at denne lod tilhørte Vallensgård i Aaker sogn. Men, hvorfor øens daværende største gård netop skulle have en lod her i Salene, er endnu en gåde.
 
Fra sidst i 1800-tallet og frem til midten af 1900-tallet var Salene et særdeles søgt sted om sommeren, idet Salene-bugten var fyldt op med det fineste hvide sand, og det i stor bredde.
 
Derfor blev der også i 1908 bygget et større "Salene Badehotel" til at huse disse fremmede.
 
Men, i dag er sandet borte og hotellet brændt ned til grunden. Det skete en efterårsdag i 1949. Læs mere her.
 
Der har været mange forslag til, hvorfor sandet er forsvundet. Et er, at havets brunalger i løbet af 1950'erne på grund af sygdom skulle være taget af i mængde og med dem den "sandfangende" effekt.
 
En af øens helt store vandreblokke, lokalt kaldet "Heksestenen" ligger et stenkast fra stranden og minder om isens evne til at transportere selv store sten.
 
Salene er en særdeles spændende geologisk lokalitet, idet stedet er resultatet af nogle voldsomme forkastninger i undergrunden.
 
Sådanne forkastninger er almindelige på den sydlige del af øen, men på den nordbornholmske klippekyst er det den eneste af slagsen.
 
Historien er grundigt fortalt af geologen V. Milthers i Bornholms Geologi, 1930 på siderne 63 og 64:
"Fra Udløbet af Bobbe Aa til lidt Ø for en lille Baadehavn træder der paa en Strækning af ca 350 meter Ler og Sandsten i dagen eller ligger lige under Strandsandet.
Leret kan ses i Aaens Bund og er blevet gravet paa en 70 meter lang Strækning langs Stranden. Det er blaagraat og meget fedt. Sandstenen kan følges omtrent fra Salene Hus ca. 200 meter mod Øst.
Her kan ses Sandsten, der fremtræder som 15 cm tykke Bænke; østligere bliver Sandstenen mere skifret og ses mellemlejret af graat Skiferler og hvid kaolinholdigt Ler.
Sandstenen er hvid, glimmerrig og noget kaolinholdig; den ligner meget Sandstenen ved Grødbt Aa, ligesom det hvide indlejrede Ler ligner Lerlagene ved Grødby Aa. Muligvis er de to ens udviklede Dannelser aflejrede paa omtrent samme tid - på grænsen mellem Trias og Jura.
Ved Bobbe Aa kan lidt af Kontakten mellem Trias-Jura og Granit iagttages. 200 meter lige Syd for Aaens Munding er der en Skrænt med omtrentlig retning NØ-SV.
 
I denne Skrænt ses længst mod Vest stærkt kløftet og forvitret Granit, derefter ca. 15 meter af Breccie, der hovedsagelig bestaar af Granittens Bestanddele, sammenkittede af Kalkspat og Kvarts".
Det er over denne skrænt, at man midt i 1950'erne byggede Bobbebroen, og hvor der i tiden herefter er fundet store mængder af bjergkrystaller, kvartskrystaller, også kaldet bornholmske diamanter, i det løsgjorte materiale.
 
En breccie, af italiensk: breccia = skærve, er iøvrigt i geologisk terminologi en grovkornet bjergart, der består af skarpkantede bjergartsfragmenter, der er indlejret i en finkornet masse eller cementeret af et udfældet materiale.
 
Den dannes af ophobede løse klippestykker ved foden af klippevægge, talus-breccie; af udslyngede bjergartsfragmenter fra eksplosive vulkaner, vulkansk breccie; eller af knuste og afbrækkede klippestykker i en forkastningszone, hvor de to sider har bevæget sig i forhold til hinanden, tektonisk breccie.
 
En breccie kan også bestå af skøre bjergarter, fx kalksten, knust under en foldning. Er bjergartsfragmenterne afrundede, kaldes bjergarten et konglomerat.
"Mod Øst bliver Breccien mere leret og løs og indeholder mere af Jurabjergarter. Ved Siden af Breccien findes der stærkt pressede Lerlag, baade blaa, gule og røde, i et ca. 30 cm. bredt Baand. Grænsen mellem lerlagene og Breccien synes at være lodret.
Fra Skrænten synker Terrænet mod Øst og mod Nord; paa en Eng, hvor der staar Vand paa den skraanende Overflade, gaar Leret meget nær til Overfladen.
Rimeligvis ligger Leret ved Bobbe Aas Munding øverst, derunder kommer Sandstenen ved Salene Hus, medens Lerlagene i Bakken nær ved Granitten ligger nederst.
Det er aabenbart, at her foreligger en ubetydelig Flage af Trias-Jura Sandsten og Lerarter, der er bleven hængende paa Granitten ved de Brud, hvorved Salene Bugt dannedes".
Leret fra Salene blev brugt i arbejdet med at tætne havnen på Nørre Sand i begyndelsen af 1900-tallet, og i 1932 påbegyndte Lisbeth og Gertrud Hjorth en keramisk virksomhed i Gudhjem med leret fra Salene som grundelement.
 
Som Arne Larsen skrev i 1944 i "Bornholmernes Land", der netop blev redigeret af de to keramikeres fader, Hans Hjorth:
"Leret har vist sig at være velegnet til Brænding, og takket være kvindeligt Initiativ er der de senere Aar af Saleneleret skabt en eksklusiv keramisk Virksomhed med Hjemsted i Gudhjem".
Salene er i dag et yndet sted for lystfiskere, og er man heldig eller dygtig nok, skulle der være havørredder nok til alle, der forsøger sig!
 
Også fladfisk som skrubber og pighvar kan man fiske et stykke fra stranden på Salenebugtens tilbageværende sand, hvis man har snorkeludstyret i orden!
 
På forstranden lidt øst for Heksestenen finder man en større samling på 30 kraterrøser, der vidner om beboelse i området i Jernalderen.
Kraterrøser på stranden øst for Salene
Bobbeåen, der har sit udspring i grusbakkerne syd for Splitsgård Vest for Rø Plantage, har i tidens løb "gravet sig" dybt ned i granitten og fremstår i dag som en bjergbæk med et stort fald og en rivende vandstrøm, når den nærmer sig havet.
 
Især Bobbebrøddans dybde fremhæver de landskabelige niveauforskelle. Men i landskabet iøvrigt sløres dybderne af den naturskov, der som et galleri trækker nærmest en lige linie fra øens midte til NØ-kystens klipper.
 
De landbrugsmæssige interesser har været minimale i bunden af Bobbeåens sprækkedal, hvorfor man fortsat kan møde en oprindelig bevoksning af øens skovtræer som bl.a. Avnbøg.
 
Midt i denne opvækst på tidligere afgræssede skråninger og flader finder man NØ for Bobbebroen en spændende bevoksning af Tarmvrid Røn som en af de vækster, der har gjort Bornholm til et eksotisk sted at besøge for folk med forstand på de sager, botanikere og zoologer.
 
Desuden er bregnen Nordisk Radeløv at finde i klippesprækker under den "nye" Bobbebro sammen med Rundfinnet Radeløv og Sort Radeløv, og ved åens udløb blev Orientalsk Takkeklap første gang konstateret voksende på øen i 1873.
 
I nyere tid har også et par vandstære med års mellemrum haft deres rede i klippernes mostæppe ved åens fossende vand
Salenestrand
Salene og Roe Aaa 1746-50
Vallensgaard-matrikel på Salene Strand
Salene Strand MED sand
Orientalsk Takkeklap på stranden ved Salene
Bobbebroen, understøttet af spændbeton
Nye Bobbebro
Tarmvrid Røn ved Bobbebroen
Bjergkrystaller ved Bobbebroen
Juraleret i kystskrænten
Salene-højdekurver
Gamle Bobbebro
Bobbeåen, en fossende bjergbæk i det tidlige forår
Nordisk Radeløv i klipperne over Bobbeåen