Vis menu Søg

96 Nørresand

Nørresand

- Røverborgen - Hestestene

I Peter Tiemroths fremragende bog "Gudhjem i 9.000 år" er der et væld af billeder fra de såkaldte "gamle dage", der bl.a. kan fortælle om de lokale stednavnes oprindelse.

F.eks. viser et billede, at Løkkegade virkelig var en gade, der førte ud til "Sørens Løkke" og en lille bugt med sand, Nørresand.

Her lå en af øens største kystskanser, der havde sammenhæng med Sorte Odde Batteri, som endnu opleves skjult bag husene.
 
Arealet tilhørte Krigsministeriet, og herfra kan solen ses gå ned i havet øst om Hammeren fra den 28. maj til 8. juli - prøv selv!
Nyelandshytten

I slutningen af 1800-tallet skete der voldsomme ting og sager på disse kanter af øen. I 1872 havde man den altødelæggende stormflod, der nærmest ødelagde alt, der var at ødelægge på menneskeskabte havneanlæg. Tryk her og læs mere.

I 1876 påbegyndte Østbornholmske Dampskibsselskab regelmæssig sejlads mellem København og Gudhjem, og det krævede bedre havnefaciliteter.
 
Derfor blev i årene 1883-85 både den gamle havn udvidet og forstærket, og der blev anlagt endnu en havn på Nørresand omkring århundredeskiftet.
 
Nørresand havn er med sin dækmole således indrettet, at her kan skibene søge læ, når pålandsstorm forhindrer dem i at komme ind i Gudhjem havn.
 
Dækmolen er ikke lige, men har et knæk midt paa, og det er her Ræveskær'et har ligget siden isens tid og brudt bølger.
 
Det er det samme skær, der på Generalstabens Kort fra 1883-1887 havde navnet Revskæret.
Midt i bugten ligger endnu et skær og rager op. Det er Pølseflaj, der har fået sit navn på grund af, at fiskernes sløjegarn var slemme til at pølse, eller "gå i pølse", som er det samme som at rulle sig sammen.
 
Nørresand er et fint udgangspunkt til en vandretur til Salene. På denne tur passeres først et mindre røgeri, som for en menneskealder siden var omgivet af "bredebaner", hvor fiskernes fiskegarn kunne hænges til tørre - nu er det biler, der fylder op!
Slangehoved og Orientalsk Takkeklap foran røgeriet på de gamle bredbaner

Hele året er pladsen dækket af nogle gule, lidt ubestemmelige kållignende planter. De er rent faktisk en sjældenhed i Danmark og hedder Orientalsk Takkeklap eller "Russerkål".

Planten blev fundet første gang i Salene i 1883, men er siden spredt ved bl.a. øens vejvæseners aktivitet til mange lokaliteter på øen.
 
Videre går stien ind i Prinsessehaven, anlagt i begyndelsen af 1900-tallet af en Professor Nyeland, forbi badepladsen med Tyvehavn samt Suserenden og videre op gennem Styrterne med Styrterenden og -kilde samt de udenfor liggende Mågestolene.
 
Indgangen til klippehulen Holma Hodda
Man passerer lokaliteten Holma Hodda, som navnemæssigt er tillagt en hule i kystklipperne.
 
Stednavneudvalgets publikation fra 1950 nævner med henvisning til tidligere Amtmand Urne navnene Holmehodden og Holme Odden.
 
Navnene tillægges både klippeodden indenfor Holmene, Mågestolene, og en lokal Hodde, bornholmsk "hodda", som foruden en tilbygning til et hus også skulle kunne betegne sådan en klippehule som denne.
 
Navnet stammer fra sidst i 1650'erne, da en svensk kvinde efter overleveringen skulle have taget ophold i hulen sammen med to børn!
 
Og ganske rigtigt finder man også i dag sådan en klippehule tæt på stien vest for Styrterne, udformet af havets voldsomme kræfter, da havoverfladen efter isens afsmeltning på dette sted lå 18 meter højere end i dag.
 
Den ovenfor beliggende bebyggelse skyldes en københavnsk kunstmaler og senere kunsthandler Kai Grunth, som i 1940'erne overtog bebyggelsen Havets Løn efter Skibsfører Johannes Koch.
 
Stedet var sammen med Sagfører Gudmanns hus tættere på Nørresand og Mølleejer Kullmanns "Ørnens Hvile" helt ude ved sognegrænsen blevet bebygget under 1. Verdenskrig.
 
Det skete i den tidligere Gudhjem Udmark og 20 år før Naturfredningsloven af 1937 ville have kunnet forhindre sådanne bebyggelser udenfor bymæssig bebyggelse. Tryk her og læs mere om denne kystlov.
 
I 1951 foretog Fredningsnævnet en generel fredning af området, hvor man indskrev muligheden for at lægge en vej fra Nørresand op gennem plantagen . Tryk her og læs mere.
Holma Hodda fra luften i 1949. Billedet tilhører Kongelige Bibliotek
Grunth rev det oprindelige hus "helt ned til klipperne" og opførte en anderledes firkantet bygning, der blev tillagt navnet på lokaliteten - Holma Hodda.
 
Videre forbi Holma Hodda går stien forbi Ravneskåret og Røverborgen samt Røverskæret til de fire Bautasten Hestestene, hvorfra der er en flot udsigt ud over Salenebugten.
 
Netop her på klipperne har botanikerne en af øens trestjernede lokaliteter med en yppig bevoksning af Tarmvrid Røn omkring det klippeparti, de lokale i umindelige tider har kaldt Blod-Egil. Ligeledes er der i vegetationen en stor forekomst af Eng-Skær. En plante, man tidligere benyttede sig af, når man skulle farve sit tøj gult!
 
Tryk her og læs mere om M/S Thors sejlads forbi stedet.
Salenebugten omkring 1910

Maleren Oluf Høst, hvis hus Norresân med atelier i dag er indrettet til museum, blev engang spurgt, om han kendte nogle smukke steder på Bornholm, som han kunne anbefale andre til en tur.

Han kendte Danmarks to flotteste vandreture, påstod han. Den næstflotteste var turen fra Salene til Nørresand, men den flottesete var efter hans mening turen fra Nørresand til Salene.

Serpentinevejen 1967

Før Sepentinevejens anlæggelse med Gudmanns hus i 1920'erne. Billedet tilhører Bornholms Museum

Den tiltagende bilisme i Gudhjem i begyndelsen af 1960'erne gjorde, at Østerlars-Gudhjem Sogneråd arbejdede på at få en vej op over klipperne fra Nørresand.

Det affødte naturligvis modstand blandt størsteparten af Gudhjems indbyggere! Sagen blev forelagt Fredningsnævnet, hvis afgørelse igen blev anket til Overfredningsnævnet, der i april 1962 sagde "GOD" for projektet.

Man kunne herefter gå i gang med at sprænge sig vej op gennem Bokulklippen og i foråret 1967 tog man vejen i brug.

Overfredningsnævnets kendelse som omtalt i Bornholms Tidende den 3. april 1962
Ertholm med afgang fra Nørresand
Nørresand strand - opfyld på Krigsministeriets ejendom
Bredbane ved røgeriet i 1960erne
Nørresand-Takkeklap
Orientalsk Takkeklap - en sjælden "grøntsag" fra øst
Suserenden ud for Prinsessehaven
Holma Hodda - beboelse
Ravneskåret
Røverborgen med bro over Ravneskåret omkring 1920. Billedet tilhører Gudhjem Arkiv.
Røverborgen ved Ravneskåret.
Blod Egil ud for Hestestenene
Tarmvrid Røn over Blod Egil ved Kyststien
Hestestenene med udsigt over Salenebugten
Eng-Skær i kystklipperne
Gudhjems Udmark i 1870'erne - den tidligere Kongens Udmark
Sagfører Gudmanns hus opførtes i årene 1916-18
Prinsessehaven med Sagfører Frederik Gudmanns sommerhus fra 1918 øverst på klippen
Serpentinevejen anlægges midt i 1960'erne. Billedet tilhører Bornholms Museum
Serpentinevejen leder trafikken op til Helligdomsvej fra Nørresand
Fritidshuset "Ørnens Hvile" blev omkring 1920 opført yderst på Gudhjem Udmark grænsende op til sogneskellet mod Østerlars. Billedet tilhører Bornholms Museum
Serpentinevejen taget i brug sommeren 1967