Vis menu Søg

99 Kongens Mark

Kongensmark

- Kystbatterier

Kigger man på et kort over området syd for Melsted, ser man, at gårdene i denne del af Østerlars Sogn nærmest ligger på en linje højt over det klippefyldte kystområde.

Her ovenpå kystbakken, en form for "Landborg", har jorden haft den bedste bonitet. Den kunne dyrkes, medens arealerne ved stranden var klippefyldt samt stenet og blev brugt til græsgang for ungkreaturer heste og får.

Hver enkelt gård havde sine "strandløkker" ved stranden, og vegetationen har været nedbidt med plads til lyskrævende planter som orkideer, den kødædende vibefedt og melet kodriver. Planter, der i dag er extremt sjældne i øens landskaber.

Umiddelbart syd for Melsted var kystarealet med klitter og klipper imidlertid af en sådan størrelse, at det tilhørte den danske konge som en Kongensmark.
Kongens Mark i Østerlars i slutningen af 1700tallet
Her havde områdets bønder ret til at have deres dyr gående på græsgang om sommeren, og billeder fra 1800-tallet viser et kystlandskab uden særligt mange træer og buske.
 
Enkelte udbyggere etablerede sig med et hus og en båd, for her fra et lille jordstykke på de kongelige besiddelser at friste en tilværelse som agerbrugere og fiskere.
 
I 1832 blev denne statsejendom overdraget til Østerlars Sogn, og ved den efterfølgende udmatrikulering af de bornholmske jorder fik det store kystareal tillagt matrikel nr. 123 og de små fiskerlodder hhv 114 og 116.
 
Matrikel 123 er siden udstykket i endnu mindre lodder landværts med en Forstrand langs vandet på et stort stykke af vejen mellem Melsted og Kobbebro.
 
På denne forstrand var der omkring 1800-tallet bygget tre store batterier som en del af øens kystforsvar og for at man bedre kunne forsvare sig mod fjendtlig landgang på denne del af kysten. Tryk her og se de enkelte kystmatrikler omkring 1825.
 
Og så blev en del af arealet af Østerlars sognekommune tilplantet til det, der lokalt i daglig tale går under navnet "Melstedgårdsskoven".
Kongens Mark udmatrikuleret
På strækningen er der fortsat noget af det middelalderlige kystlandskab tilbage, og går man sig en tur på stien fra Kobbebro langs havet mod Melsted, vil man kunne se, at der i en af løkkerne fortsat er en nedbidt vegetation med en stor variation af blomster.
 
Det på trods af, at både matrikel 114 og 116 de seneste 50 år har udviklet sig til voldsomt store turistfaciliteter.
 
Matrikel 114 var i følge Folketællingen fra 1880 beboet af en fiskerenke og hendes søn, der ti år senere havde fundet sig en kone og virkede som daglejer på en af de nærmeste gårde.
 
Det er denne matrikel, der i 1959 blev overtaget af en gårdejer fra Østerlars og udlagt til campingplads, Kongensmark Camping, dog uden direkte adgang til stranden.
 
I 1989 blev der igen handlet, og i dag fremstår stedet som en moderne turistvirksomhed, især efter at de omkringliggende matrikel 123-lodder er lagt til.
Matrikel 114, et Kongensmark-hus
Nabomatriklen, 116, var tilsvarende beboet af en Skomager Dahl med sin familie, og efter familien er et strandparti på Forstranden benævnt Dalahavn og huset på toppen af bakken Dalsbakke.
 
Huset måtte vige for Strandvejens udretning og bortgravning af bakken i starten af 1960'erne, men et nybygget hus nede i en af løkkerne skabte grundlaget for Strandlunden Camping, der blev oprettet i 1957 med adgang til stranden.
 
Og det er denne campingplads, der i nyere tid med sine matrikel 123-lodder er underlagt Kongensmark Camping, som på denne måde har skaffet sine gæster adgang til Forstranden og vandet.
 
Den gryende turisme startede i 1913, da der blev der på det nordlige klitareal op til Melsted by blev opført en badeanstalt af den lokale turistforening. Men, så kom verdenskrigen og turismen faldt mærkbart.
 
Alligevel forsøgte nogle private i 1932 at bygge et pensionat i den sydlige ende af stranden. Et etablissement, der efter bækkens navn fik navnet Pension Ellebæk. Det, der i dag efter flere udbygninger og opkøb markedsfører sig som Melsted Badehotel.
 
På ejendommen Sølys endnu stort set ubebyggede matrikel 123d kan man tidligt på sommeren opleve et væld af orkideer som Tyndakset Gøgeurt, Salép Gøgeurt og Skov-Gøgelilje samt den kødædende Vibefedt.
 
Men, det har krævet en såkaldt naturpleje ved, at det offentlige har påtaget sig en fældning af opvækst af ene, ask, tjørn m.m., en indhegning af arealet og afgræsning ved levende dyr.
 
Det har bl.a. resulteret i, at man fortsat kan opleve den rødblomstrede form af Rundbælg, nok på en af landets få voksepladser!
 
Området fungerer ikke mere som en kongens mark men som et privatejet kystoverdrev, og det er de lokale myndigheder, der ser til at områdets naturværdier kan forblive intakte.
 
Med kendskab til arealets historie må man antage, at vegetationen har en autencitet med spor langt tilbage i middelalderen.
 
Øens redningssti løber fortsat gennem datidens Kongensmark, idag som en del af Kyststien. Læs historien om denne sti og de andre strækninger af øens redningsstier ved at trykke her .
Kobbeåens udløb med Kongensmark Camping i baggrunden
Gårdene på række over stranden
Dalahavn
Kabbelejer på forstranden i nordlige del af Kongensmark
Vibefedt i væld på forstranden
Et fascinerende kystlandskab på Kongensmark
Får er nødvendige naturplejere
Salep Gøgeurt i tætte bevoksninger på Kongensmark
En vandingsdam tørrer hurtigt ud i løbet af sommeren
Kongensmark Skanse - en af øens største, i 1825: "Kobbeaaes Batterie"
Skansen er fredet, men campingpladsen trænger sig på!
Salep Gøgeurt
Udsigt fra Kongensmark mod Melsted
Rød Rundbælg
Kongensmark - et sjældent flot landskab