Vis menu Søg

119 Hellig Kvinde

Hellig Kvinde

- Skibsformet røse - Logulvet

Hellig Kvinde er navnet på en bautasten tæt ved Gyldensåens udløb. Sammen med en anden knækket sten står den på resterne af en lav stenrøse.

Umiddelbart øst for røsen står en samling af 16 mindre oprette sten, der danner en aflang oval skibssætning, der stammer fra yngre jernalder, ca. 500 efter vor tidsregning.

Da den ”Kgl. Commission til Oldsagers Opbevaring” blev oprettet i 1807 begyndte man her i landet at interessere sig for bevaring af jordfaste mindesmærker og oldsager.

Gennem indberetninger fra sognepræsterne fik Commissionen oplysninger om, hvad der fandtes omkring i sognene af fortidsminder, og på grundlag af disse indberetninger blev der udarbejdet en liste over ting, der ved fredning burde bevares for eftertiden.

I denne første liste figurerede Bornholm med to ting, og den ene af disse var Hellig Kvinde!

Et gammelt sagn fortæller, at stenen på højen var en hellig kvinde og de små sten hendes børn. For at undgå en truende fare blev de alle på kvindens bøn forvandlet til sten.

Solopgang mellem de to bautasten

I gammel tid hilste vejfarende på denne såkaldte Boelsgade ærbødigt på Hellig Kvinde og hendes børn, når deres vej faldt forbi.

Ser man billeder af landskabet med Hellig Kvinde fra sidst i 1800-tallet er det slående hvor bart det er for træer. Her gik nemlig både heste, køer og får på den fælles græsgang, en Kongensmark, ejet af staten.

Denne nedbidning af opvoksende trævækst har fremmet en lysåben flora i strandengene, der med sine nationalt sjældne arter som Melet kodriver og Kantbælg besøges af mange turister.

Logulvet

Logulvet kaldes den flade og stærkt opsprukne klippe yderst mod havet, og både den og klipper tættere på Bølshavn bryder bølgerne i hvide kaskader, når de i pålandsvind ruller ind mod kysten.

De naturhistoriske og rekreative interesser er særdeles store på denne kyststrækning.

Så vigtige var de, at Fredningsnævnet i 1956 mente, at de ved en yderligere fredning skulle sikres bedre for eftertiden og at der skulle være offentlig adgang til herlighederne.

Læs mere om bestemmelserne i denne fredning ved at trykke her.

Endnu tidligere havde man i den bornholmske offentlighed og måske især i kredsen omkring Foreningen Bornholm frygtet for en større tilplastring af kystarealet mellem Hellig Kvinde og Listed med udstykninger og opførelse af fritidshuse.

Det var der lukket op for i slutningen af 1930'erne ved udmatrikuleringer af lodderne 214am, 214ao og 214ap tæt på Hellig Kvinde og havværts landevejen.

Tryk her og se lodderne på et kort.

Hellig Kvide omkring 1900. Foto: V. Myhre

Det tog nogle år at forhandle sig frem til et resultat, men i 1944 blev der foretaget en fredning imod videre udstykning af kysten med bl.a. følgende ordlyd:

Kendelsen går ud paa, at den Del af den nævnte Ejendom, som ligger mellem Stranden og Landevejen mellem Bølshavn og Listed underkastes fredningsbestemmelser af følgende indhold:

 

Arealet skal bevares i sin nuværende Tilstand. Det maa derfor ikke bebygges - heller ikke med Skure, boder og lignende - og det maa ikke opdyrkes eller beplantes. For at de med Lyng bevoksede Omraader skal bevares i deres nuværende Skikkelse, skal Ejeren drage Omsorg for, at Træ og Buskvækster ikke breder sig ind paa disse Omraader; selvsaaede Træer og Buske indenfor Lyngomraaderne skal han fjerne. De paa Arealet værende Klipper og Sten, derunder ogsaa sten i de paa og om Arealet værende Gærder, maa ikke sprænges, brydes eller fjernes; dog skal det være Ejeren tilladt ved Stranden at tage Sten til brug på hans Ejendom.

Se fredningskortet ved at trykke her,og læs hele baggrunden for og fredningens fulde ordlyd ved at trykke her.

Hellig Kvinde i maj
Hellig Kvindes "børn", en skibsformet røse
Sommerhus tæt på fortidsmindet
Hellig Kvide ved Boelsgaden omkring 1900
Hellig Kvinde - strandeng
Hellig Kvinde, Vibefedt i strandengen
I kaskader brydes bølgerne mod Logulvet
Logulvet i solopgangens skær
Udstykninger syd for Hellig Kvinde i 1930erne - resulterende i en fredning af det resterende landskab
Sensommer ved Hellig Kvinde
En vogterdreng ved Hellig Kvinde omkring 1900. Foto: V. Myhrer