Vis menu Søg

205 Stavlebakker

Stavlebakker

Stavlemoser - Vibebakke

Stavlebakker er den småkuperede del af Højlyngen, der blev indlemmet i Poulskers del af lyngen, og som i dag er dækket af hovedsagelig Rødgran.
 
På det højeste punkt i disse bakker har der fra højlyngstiden været en pilt, Stavlepilt, der viste folk på vej.
 
Den har godt nok i mange år været både gemt og glemt på kortværk, men en dag i foråret 2015 blev den sammensunkne stenhob genfundet, og stenene lagt lidt på plads! Læs mere om øens vejviservarder, piltene, ved at trykke her.
Stavlebakker og Vibebakke i 1930erne - sognegrænse mellem Poulsker og Bodilsker markeret gennem Vibebakke
Der er skåret tørv i de mange fugtige lavninger, og i dag er det muligt at opleve de tidligere tørvemoser som klartvandede søer med Nøkkerose, Kragefod og Bukkeblad - øens fineste repræsentanter for ekstremfattigkær, med Stavlemose som den mest fornemme.
 
Den etymologiske forklaring på navnet "stavle" er uklar.
 
Men, hvis man lukker øjnene og lader sig hensætte til områdets udseende, da man for måske 200 år siden stavrede sig op i bakkerne for at skære tørv eller rive lyng, ville man møde en småkuperet lyngflade med tørre toppe og vandfyldte sænkninger.
 
I det bornholmske sprog kender man til det gammelnodiske ord "staula", der netop henviser til, at man stavrer sig afsted eller går vaklende og besværligt.
 
Og i tidens løb har det lille bogstav u som i andre bornholmske geografiske stedbetegnelser let kunnet blive til et v.
 
Går man sig i dag en tur fra cykelvejen ind mellem rødgranerne, vil man let kunne fornemme denne følelse af at stavre sig frem - men!
Fire tilbageværende højlyngsmoser gemt i plantagens rødgranbevoksninger
Vær opmærksom på, i mange af områdets tørvemoser er der et kraftigt udviklet dække af tørvemos, Sphagnum, som man let kan komme til at træde igennem, med våde fødder til resultat.
 
Og så har Tranen i nyere tid fundet sig tilrette i området ved at etablere sig med et eller flere territorier i de gamle lyngbakker.
 
Vibebakke er et af stedets højdepunkter, og navnet refererer til fortidens Højlyng, hvor Hjejlen, "forklædt som vibe", har haft sit tilholdssted på netop denne bakketop.
Vibebakke maj 2020
Kommunens gennemgående cykelvej mellem Paradisbakkerne og Almindingen går lige igennem området, og i den sydlige udkant af bakkerne løber Øleå i sit næsten helt naturlige løb fra Højlyngstiden.
 
Øleåstien slutter eller måske for nogle starter her ved Vibebakke, hvor kommunen har haft en målestation i Øleå siden midt i 1980erne.
 
Øleåstien følger åens slyngninger gennem skoven
Ligeledes har den nye ejer af skoven etableret en terræn-sti, som også har et endepunkt her og det andet ved Rømersvej/Klokkerpiltvej i Pedersker Plantage.
 
God tur.
Øleå-sti og Terræn-sti kan man følge fra Vibebakke. Kortet er en bearbejdet kopi af Regionskommunens informationsmateriale vedrørende vandrestier på Bornholm
Højlyngsmose, Stavlemose 2, ved Stavlepilt
Stavlepilt
Blåbær vokser op gennem Tørvemos
Kær-Star
Grå Star
Eng-Viol i Stavlemoserne
Bukkeblad i højlyngsmoserne
Målestation i Øleåen ved Vibebakke
Starten på Øleå-sti og Terræn-sti ved Vibebakke i januar 2017, da skoven blev fældet
Øleå-sti følger Øleå frem til udspringet i Ølene
Vibebakke efteråret 2018 efter flankhugning, klar til nyplantning

Andeopdræt etableret i Stavlemose sommer 2017

Stavlemose - en af den tidligere Højlyngens mest artsrige højlyngsmoser - et ekstremfattigkær med sjælden flora og fauna

Sommeren 2017 havde jagtlejerne til den tidligere Poulsker Plantage etableret et andeopdræt i Stavlemosen. Dette var en grov overtrædelse af bestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven, der klart slår fast, at det ikke er tilladeligt at foretage sådanne indgreb, ja overgreb på en flora og fauna, der i dag er særdeles sjælden, og som derfor i endnu højere grad er beskyttelsesværdig.

I følge Biolog Mogens Holmen er der fra Stavlemose kendt flere arter tørvemosser: Sphagnum fimbriatum, S. palustre, S. squarrosum, S. russowii, S. capillifolium, S. auriculatum samt S. fallax og S. medium. Især sidstnævnte er sjælden på Bornholm og kræver næringsfattige forhold og ses vokse omkring et andet af mosens klenodier, Rundbladet Soldug, tryk her og se.

I øvrigt er der også angivet f.eks. Tråd-star, Aflangbladet vandaks, Spæd pindsvineknop og Alm. søpryd fra lokaliteten.

Kommunen skred straks ind og beordrede anlægget fjernet, dog ænderne kunne ikke sådan fjernes på anden måde end hvad de var tiltænkt. - En massenedskydning under en af jagtlejernes efterårsjagter. Og der blev IKKE stillet vilkår om, at resterne efter overgødskningen af vandmiljøet skulle fjernes!

Den store mængde korn og efterfølgende gødning fra det store andehold vil nemlig ændre vandets næringsindhold og pH betragteligt flere år frem. 

Soldug synes at have klaret skærene, men værre må det have været for mosens dyreliv, der netop har været tilpasset et liv i eller rettere kun forekommer i et ekstremfattigkær. På det må der være sket ubodelig skade på grund af den voldsomme eutrofiering, selv om dette endnu ikke er undersøgt.

I foråret 2019 lider Stavlemosen fortsat af eutrofiering, og det er endnu ikke lykkedes sphagnumtæppet at retablere sig i vandkanten ud til det næringsberigede vand.
Fodertønde i november 2017 i en eutrofieret mose
Fodertønden blev beordret fjernet
Al sphagnum trådt ned og overskidt
Særdeles vegetationsløst sphagnumtæppe foråret 2018
Gråænder stærkt knyttet til foderpladsen
Gråænderne var der stadig
Nedtrådt sphagnum
Overgødsket sphagnum, Nøkkerose, Kragefod og Bukkeblad lider
Tænk, en skandaløs fodring i et ekstremfattigkær
En tønde korn smidt ud på sphagnum
Fortsat nedtrådt sphagnum 2018
Sphagnum kæmper en kamp mod overgødskningen for at retablere sig
Stavlemose sommeren 2018 - ødelagt sphagnumtæppe af overgødskning ved fodring af det ulovlige andehold i 2017
På grund af det næringsbelastede vand har der i maj 2019 været et tykt dække af trådalger, Cladophora, i Stavlemosen - noget, det ellers aldrig forekommer i højlyngsmoser!
September 2019 - fortsat overgødet
April 2020 - Vandhår, Cladophora, i store plamager på vandoverfladen - indikerer et for stort fosfatindhold i denne oligotrofe højlyngsmose
Maj 2020 - Tæpper af indtørret vandhår, Cladophora, på vegetationen efter fald i vandstanden
September 2019 - manglende genvækst af Sphagnum
April 2020 - Vandhår, Cladophora, i store plamager på vandoverfladen
Maj 2020 - Flager af indtørret vandhår, Cladophora, på vegetationen
September 2019 - en fortsat mishandlet sphagnummose
Maj 2020 - fortsat tættebevoksninger af Vandhår, Cladophora, på vandoverfladen
Maj 2020 - på solrige dage "koger" tæppet af Vandhår, Cladophora, på overfladen af højlyngsmosen
Maj 2020 - fortsat rester efter overgødskningen i anderiet på bunden af højlyngsmosen - en fosfat bombe, det vil tage mange år at få "detoneret". En skændsel mod øens natur!