Vis menu Søg

217 Pedersker Plantage

Pedersker Plantage

- Storengen

Pedersker Plantage havde sin fødsel den 9. februar 1866. På denne dag underskrev Kongen nemlig Lov om Udmarksjordernes deling.
 
Ligeledes blev det besluttet, at 626 tdr. land (351 ha.)skulle tilplantes med skov, og at der hvert år skulle plantes 5 tdr. land.
Pragtbæger i fugtig skovbund i Pedersker Plantage
Plantagen blev lagt "oppe i Lyngen" som en enklave uden forbindelse til modersognet, men i sammenhæng med de øvrige sogneplantager.
 
Området var i højlyngstiden et højtliggende areal med Fårebakkerne i 121 meters højde.
 
I den nordlige del af plantagen er der grøftet en del for at få tørlagt den oprindelige lyngmose, der har Ølene som sin nærmeste nabo.
 
Plantagedrift har det været så som så med her i dette fugtige strøg med stor naturhistorisk mangfoldighed som resultat.
 
Flere af Højlyngens vejviservarder kom til at ligge i Pedersker Plantage, f.eks. de sagnomspundne Varperne og Klokkerpilten.
 
I 1898 var den første del af plantagen vokset sig så stor, at man mente sig i stand til at drive jagt, og Pedersker Jagtforening blev oprettet.
 
Foreningen har senere bygget sit Jagthus i vejkrydset Ølenevej, Fårebakkevej og Jagtsporet.
 
Med plantagernes vækst kom der en interesse fra jagtinteresserede bornholmere om at udsætte den store hønsefugl Tjuren.
 
I 1891 blev to haner og fire høner sluppet løs, og i årene herefter kunne man på en "spilleplads" ved Ølene tælle op til 30 individer! Tryk her og læs mere.
 
Som føde for tjuren blev der flere steder plantet Tyttebær, og en af øens største bestande kan man opleve i skoven øst for Varperne.
 
Hedelyng og Tyttebær i Pedersker Plantage
Storengen er den del af Pedersker Plantage, der som et lavtliggende vådområde ligger på den anden side af Rømersvej, umiddelbart vest for Ølene.
 
Hidtil har den været forsøgt grøftet ud og tilplantet med Rødgran, men da tilvæksten har været ringe og risikoen for stormfald stor, har man fra myndighedernes side besluttet at tilbageføre området til eng som i Højlyngstiden.
 
Området er hegnet ind og bliver afgræsset af kreaturer, og der er gravet en dam midt i engen som drikkested for kreaturerne.
Storengen i vinterdragt
Alle disse planer er udført i efteråret 2014, og ved den første sne i julen 2014 var Storengen nærmest eventyrligt svensk!
 
Endnu en lille bid af den tidligere storslåede natur har fået en chance til at retablere sig og med det lokalitetskarakteristiske planter og dyr.
Tyttebær og Blåbær
Enklaven i Højlyngen tilhørende Pedersker Sogn
Pedersker Jagtforenings jagthus
Tyttebær - plantet for at tjur kunne finde føde
Storengen
Græssende kreaturer holder opvækst nede i Storengen
Storengen, en kraftig vegetation efter fældningen af rødgranerne
Drikkested til græssende dyr og ænder og gæs om vinteren