Vis menu Søg

217 Pedersker Plantage

Pedersker Plantage

- Storengen

Pedersker Plantage havde sin fødsel den 9. februar 1866. På denne dag underskrev Kongen nemlig Lov om Udmarksjordernes deling.
 
Ligeledes blev det besluttet, at 626 tdr. land (351 ha.)skulle tilplantes med skov, og at der hvert år skulle plantes 5 tdr. land.
Pragtbæger i fugtig skovbund i Pedersker Plantage
Plantagen blev lagt "oppe i Lyngen" som en enklave uden forbindelse til modersognet, men i sammenhæng med de øvrige sogneplantager.
 
Området var i højlyngstiden et højtliggende areal med Fårebakkerne i 121 meters højde.
 
I den nordlige del af plantagen er der grøftet en del for at få tørlagt den oprindelige lyngmose, der har Ølene som sin nærmeste nabo.
 
Plantagedrift har det været så som så med her i dette fugtige strøg med stor naturhistorisk mangfoldighed som resultat.
 
Flere af Højlyngens vejviservarder kom til at ligge i Pedersker Plantage, f.eks. de sagnomspundne Varperne og Klokkerpilten.
 
I 1898 var den første del af plantagen vokset sig så stor, at man mente sig i stand til at drive jagt, og Pedersker Jagtforening blev oprettet.
 
Foreningen har senere bygget sit Jagthus i vejkrydset Ølenevej, Fårebakkevej og Jagtsporet.
Pedersker Jagthus revet ned og Regionskommunen har påbegyndt opførelsen af et nyt "Jagthus" efteråret 2017
Med plantagernes vækst kom der en interesse fra jagtinteresserede bornholmere om at udsætte den store hønsefugl Tjuren.
 
I 1891 blev to haner og fire høner sluppet løs, og i årene herefter kunne man på en "spilleplads" ved Ølene tælle op til 30 individer! Tryk her og læs mere.
 
Som føde for tjuren blev der flere steder plantet Tyttebær, og en af øens største bestande kan man opleve i skoven øst for Varperne.
Hedelyng og Tyttebær i Pedersker Plantage

Nyt "Pedersker Jagthus"

Da Pedersker Jagtforening blev nedlagt i 2010, blev Pedersker Jagthus overtaget af Bornholms Regionskommune.

Man ønskede at renovere jagthuset og omdanne det til et samlingssted for naturorganisationer og infocenter for tursiter, cyklister og vandrere.

Det viste sig at være for omkostningstungt at renovere det, hvorfor det i 2017 blev revet ned, og i et samarbejde med fremtidige brugere fik man bygget et nyt infocenter for midler, tilvejebragt bl.a. gennem Friluftsrådet og Sparekassen Bornholms Fond.

Infotavler om Pedersker Plantage på nye Jagthus foråret 2019

To vandreruter, en rød og en gul markeret sti fører til steder, der er spændende at besøge i plantagen. En del af turen følger således de gamle hulveje, der tidligere førte ind over Højlyngen, men som nu fortsat kan spores i plantagen.

To vandreruter gennem Pedersker Plantage - en rød og en gul til forskellige seværdigheder

Storengen

Storengen er den del af Pedersker Plantage, der som et lavtliggende vådområde ligger på den anden side af Rømersvej, umiddelbart vest for Ølene.
 
Hidtil har den været forsøgt grøftet ud og tilplantet med Rødgran, men da tilvæksten har været ringe og risikoen for stormfald stor, har man fra myndighedernes side besluttet at tilbageføre området til eng som i Højlyngstiden.
 
Området er hegnet ind og bliver afgræsset af kreaturer, og der er gravet en dam midt i engen som drikkested for kreaturerne.
Storengen i vinterdragt
Alle disse planer er udført i efteråret 2014, og ved den første sne i julen 2014 var Storengen nærmest eventyrligt svensk!
 
Endnu en lille bid af den tidligere storslåede natur har fået en chance til at retablere sig og med det lokalitetskarakteristiske planter og dyr.

Dele af Pedersker Plantage "forsumper"

Da man efter 1866 forberedte sig til at plante skov i "enklaven i Højlyngen" var det vigtigt at  tørlægge den "sure" og fugtige højlyngsjord.

Det blev gjort ved, at man manuelt gravede et tæt system af grøfter, hvorefter der blev plantet, hovedsageligt nåletræer, Skovfyr og Rødgran.

I de første mange år blev grøfterne manuelt vedligeholdt, men efter indførelsen af maskinskovning er flere af grøfterne afbrudt, og der er på tværs af grøfterne dannet nye dybe grøftelignende hulheder i de dybe spor efter maskinerne.

Da der i mange af disse hulheder står permanent vand det meste af året, vil der pø om pø ske en ændring af vandets kemi.

Sphagnum - Tørvemos - indfinder sig i flere af disse hjulspor, og vandet bliver surt og der etableres en såkaldt "forsumpningsmose". 

Forsumpningsmoser dannes således direkte på næringsfattig fugtig jordbund, hvor grundvandsspejlet ligger højt.

"Forsumpningsmose" i bunden af en Rødgranplantning i forbindelse med et spor efter en skovningsmaskine.

Når forskellige arter Sphagnum indfinder sig, skaber de et mere og mere surt miljø i området. Tørvemosserne er tilpasset en meget næringsfattig levevis, idet de har en særlig evne til at optage positive ioner fra omgivelserne. Dermed bliver omgivelserne mere sure. De positive ioner kan være Calcium-, Natrium-, Kalium- og NH4-ioner.

Når næringsstofferne optages, udskilles samtidig brintioner, H+. Det kalder man ion-bytning, og det bidrager til forsuringen.

 

Sphagnum - Tørvemos danner tykke tæpper på skovbunden og holder på fugtigheden - dog med et surt miljø

Ca++, Na+, K+og NH4+ er næringsstoffer for planterne, og i konkurrence med andre planter er Sphagnum mere tilbøjelig til at optage ionerne.

Brintionerne bevirker, at miljøet bliver endnu mere surt. Det giver tørvemos konkurrencefordele i forhold til andre arter.

På den måde kan man sige at Sphagnum er i stand til at forandre kemien i sine omgivelser, til gavn for sine optimale vækstvilkår.

Ligeledes vil forsuringen betyde, at tørvemosserne ikke nedbrydes på normal vis, når de dør.

Kambregne i forsumpningsmose i Pedersker Plantage

Miljøet i skovbunden vil derfor langsomt blive mere og mere surt, og vandet i forsumpningsmosen vil typisk have en pH-værdi på omkring 4. Et så surt miljø er der ikke mange planter der kan leve i, hvorfor forskellige arter tørvemosser og nogle få andre planter bliver de eneste planter i området. 

En af disse er bregnen Kambregne, som netop flere steder i den forsurede skovbund har fundet et passende væktsmiljø!

I Bergstedts Bornholms Flora fra 1883, altså før tilplantningen, blev arten vurderet til at være "Hyppig på Sydostkanten af Højlyngen"

Arne Larsen havde i sin Bornholms Flora fra 1956 ingen registreringer fra Pedersker Plantage, men nævnte den som voksende "hist og her i granitområdet , ofte voksende i det fugtige mostæppe ved foden af klippen".

Pedersker Plantage - enklaven i Højlyngen i 1930erne
Tyttebær og Blåbær
Pedersker Plantage som enklave med naboparceller i dag
Pedersker Jagtforenings jagthus fra 1930erne - nu revet ned og erstattet af et "shelter"
Gamle Pedersker jagthus rives ned og erstattes af et nyt infocenter
Pedersker nye jagthus under opførelse foråret 2018
Perdersker nye Jagthus foråret 2019 - et shelter til overnatning for vejfarende
Infocenter ved * i forhold til hulveje gennem området i 1825 - som angivet på Rømers kort
Med udgangspunktet i infocentret følger den "røde sti" over et længere stræk middelalderens hulvej gennem nutidens granplantning
Tyttebær - plantet for at tjur kunne finde føde
Tjur - hane
Pedersker Jagtforening ca. 1945 foran Pedersker Jagthus
Storengen
Græssende kreaturer holder opvækst nede i Storengen
Storengen, en kraftig vegetation efter fældningen af rødgranerne
Drikkested til græssende dyr og ænder og gæs om vinteren
Pedersker Plantage med et større system af grøfter i den fugtige skovbund
Sphagnum - Tørvemose - har fundet sig godt tilrette i et dybt spor efter en skovningsmaskine.
Skovspor med dybe huller og permanent vand samt Sphagnum
Tykt tæppe af Spagnum i en tilgroningsmose
Skovspor med stillestående vand
Endnu et dybt spor med permanent vand i et udtyndingsspor - en berigelse af nåleskovens ensartede skovbund