213 Hellig Hågen
Hellig Hågen
Hilsestenen i Lyngen
Hellig Hågen er en bautasten ved Lyngvejen.
Den har været et samlingssted langt tilbage i middelalderen, og ifølge bogen Bornholms Stednavne har den også heddet "Gamle Haagen" og "Helled Haagen".
I ældre tid var det skik, at når lyngrivere og tørveskærere kørte forbi stenen, tog de huen af og hilste på den.
Man mente, at stenen straffede dem, der brød denne skik.
Lignende hilseskikke kendes fra Norge, især knyttet til sten, der afmærker en sætervej,. Her fra landet kendes yderligere een, Hellig Kvinde ved Bølshavn.
Historierne om disse hilsesten har tidligere i højere grad været en del af bornholmernes bevidsthed, og forfatteren Chr. Stub-Jørgensen fik i 1970 udgivet en beretning på Dagbladet Bornholmerens Forlag, "Hellig Haagen - En tankeleg".
I indledningen læser man:
"Inde i Bolsker Højlyng, på en lysning i plantagen, står en af Bornholms mange fredede bautastene, en af de smukkeste, afskåret i en bred firkant, tungt og stærkt formet. Hellig Haagen kalder man den. Og mange sagnfortællinger og gammel tro knytter sig til stenen.Før der var plantage på dette sted, besøgtes det jævnligt af lyngrivere fra de nærmeste sogne, og det var sæd og skik, at når "lyngerne" passerede Hellig Haagen, tog de huen af og hilste: "God morgen, Hellig Haagen!" - hvis de glemte det, fik de ikke held med lyngrivningen.Værst gik det den, der var direkte uærbødig. Peter Thorsen fortæller således om en mand, som var fræk nok til at hilse stenen: "Goddâ, dijn hellia sätan", men ham gik det helt galt. Han blev vildfaren og kørte rundt i Højlyngen hele dagen. Først ved aften standsede hans vogn igen ved stenen. Så tog han huen af og sagde: "Go autan, Hellig Haagen, aa om forladelse for ded a jâ bâr maj saa styjt ad imod daj, men ded ska jâ alri gjorra mer". Så fandt han vejen og kom vel hjem, men uden læs.Mod slutningen af 1800-tallet gik skikken med at hilse Hellig Haagen af brug, men en ny skik opstod. Man holdt midsommerfest ved stenen, som blev pyntet med kranse af blomster og grønt og med lys, og der blev danset omkring den. Denne skik var næppe af ældre dato, men var blevet til som en art propagande for udmarkssagen og skovtilplantningen".
Skoven voksede til, og den første generation nåletræer led hårdt under januarstormen 1956 og oktoberstormen 1967.
Der blev plantet nyt, og fortidens højlyngsplanter som Hedelyng, Skovstjerne, Tormentil Potentil og Blåtop blev i løbet af ganske få år henvist til brandbælter og skovveje.
I stedet fandt et stort antal svampearter vej til nåletræernes rødder, og området er særdeles søgt af svampeplukkere, hvor der både kan hentes Spiselige Rørhatte og Kantareller. - Til eget brug, vel at mærke! Tryk her og læs mere.
Bodilsker Plantage og dermed Hellig Haagen blev ved kommunesammenlægningen i 1970 en del af Nexø Kommunes plantager, men kommunen solgte den videre til et privat foretagende kort før den seneste kommunale strukturændring i 2002, og skoven blev senest i 2006 overdraget til den nuværende ejer Skovselskabet Poulsker ApS
I dag er der ikke mange bornholmere, der tænker over den gave, der blev givet dem ved overdragelsen af Kongens Lyng i 1800-tallet, og at det kan være skæbnesvangert, om man ikke hilser "God dag, Hellig Hågen", når man passerer stedet
GEUS har på sin hjemmeside over Danmarks Kæmpesten medtaget Kylingeklippen. Tryk her og læs mere om størrelse og oprindelse.
Den er vurderet til at veje 65 tons og bestå af Båndet Gnejs/Paradisbakkemigmatit, altså en lokal ledeblok.
De bornholmske kæmpesten iøvrigt, kan man læse om ved at trykke her.
