Vis menu Søg

201 Døvredal

Døvredal

Tyvedalsklippen - Døvrestenen

Som en langstrakt sprækkedal og i direkte forlængelse af Gule Hald-diabasgangen ved Listed markerer Døvredal sig i landskabet umiddelbart syd for Bodilsker Plantage.
 
Man kan følge dalens SV-NØ-gåedne forløb over et godt tre kilometer lange forløb fra Kyseløkke i NØ til Kattesletsgård med Katteslets Bakke i SV.
Kyseløkke er i Stednavnebogen forklaret som det svenske "kjusa" som en "aflång, trång dal, mellan berg eller höjder".
 
Døvre-dal er navnemæssigt forklaret som dalen med Døvre eller Dævra. Det er en plante, Dodder, der tidligere har optrådt i større mængder som ukrudt i datidens Hør-marker.
 
Dalen har imidlertid ikke været anvendt til dyrkning af hør, idet den i hele sin længde var en integreret del i Højlyngen og udmatrikuleret efter 1866-loven som sådan, og dog grænsende tæt op til bl.a. Døvre-gårdene syd herfor.
Døvredal i 1860erne
Døvredal markerer sig ikke i dag som et markant dalstrøg gennem landskabet, idet dalen er delt op i mange små matrikler, der for størsteparten er plantet med skov.
 
Men, fortsat kan man brudstykkevis i skovens kant ud mod dyrket mark og i skovbryn finde det tidligere lynggærde, der manifisterer sig som en række store sten med nogle enkelte mindre stablet ovenpå eller liggende ved siden af.
 
Det ligger som et minde om hine tiders fælles græsgang og vidner om et umenneskeligt slid for at aftvinge den karrige lyngflade et økonomisk overskud til datidens småkårsfolk ved Lyngen.
Fårebrovej krydser Dævre Dahlen
Midt i dalen og allersmukkest umiddelbart øst for Fårebrovejens krydsning af dalen har man fortsat spor efter datidens samfærdsel i form af hulveje.
 
Videre op over den nordlige kant af dalen har disse veje haft retning mod Døvredals Pilt, der som andre pilte i datidens Højlyngen har markeret vejenes forløb.  Tryk her og læs mere om piltene i Højlyngen.
 
Indtil for få år siden lå pilten mørkt i en tæt skov af nåletræer, der blev fældet og pilten overkørt af de store skovningsmaskiner.
 
I den sydlige ende af dalen markerer lokaliteten Sladdermark sig. Navnet figurerer på kort allerede i 1816, men skal opfattes som et øgenavn for den sammenfaldende lokalitet Fælled.
 
Det var også her, Smed Lars Ipsen midt i 1800-tallet indrettede sig med en botanisk have - på datidens kort kaldet Smedehaven.
 
Læs mere om dette fantastiske menneske, der bl.a. kortlagde vegetationen i Bodilsker sogn og omegn. En registrering, der i dag er et fantastisk vidnesbyrd om datidens frodighed og mangfoldighed i denne del af det bornholmske landskab. Tryk her og læs mere.
 
Her i Døvredal fandt han bl.a. en bevoksning af Kambregne i Tyvedalen nord for Tyvedalsklippen.
Tyvedalsklippen, højt beliggende med vid udsigt over Sydbornholm
Tyvedalsklippen var tilbage i tiden et yndet mål for folk fra Nexø på deres søndagsture.
 
I det hele taget var området meget mere besøgt, end det er i dag, og et andet ekskursionsmål var Døvrestenen, der som en Jættebujl lå på den søndre stejlside af Døvredal vis a vis Tyvedalsklippen.
Tyvedalsklippen og Døvrestenen i nordlige del af Døvredal

Midt i dalen er der et system af hulveje parallelt med den nuværende Fårebrovej, som kan anses for at være den senest anvendte samt rester efter den tidligere 17. Kreds' skydebane med kuglefang og skivegrave. Tryk her og se en skivegrav ude midt i dalen.

Bornholms Landbrug har i nogle år arbejdet for, at der blev anlagt en vandresti gennem Døvredalen, men projektet er strandet på, at de forskellige lodsejere ikke ønsker at dele deres herligheder med offentligheden!

Stien var ellers planlagt til også at passere Svenskestenen i den sydlige del af dalen samt de fredede røser ved Kattesletsgård.

Ekskursion til Døvredal med Elisabeth Falk fra Bornholms Landbrug som leder

Indtil videre er der ikke offentlig adgang til disse attraktioner, men hvis man spørger de enkelte grundejere om lov, skulle der være muligheder for, at man kunne få lov til at opleve nogle af disse herligheder, som nexøboerne før 2. Verdenskrig.

Døvredal starter i syd ved Kattesletsgård
Dævre Dallen i 1750erne
Dævre Dahlen i 1805
Døvre Pilt før fældningen af de skyggende rødgraner
Smedehaven - her boede Lars Ipsen i slutningen af 1800-tallet
- og Døvredalen slutter ved Kyseløkke
Døvredalen er en sprækkedal med stejle klippesider
Tyvedalsklippen og Døvrestenen
Kambregne - som Lars Ipsen fandt i Tyvedalen i 1862
Døvrestenen
Et system af hulveje fører over Døvredalen
Svenskestenen i den sydlige del af Døvredal
Røsegrave og en skanse nord for Kattesletsgård
Ekskursion til røserne ved Kattesletsgård