Vis menu Søg

211 Anhøj Myr

Anhøj

- Anhøj Pilt - Anhøj Myr

For foden af et af de højeste punkter i denne del af Højlyngen, den 110 meter høje Anhøj med Anhøj Pilt Anhøj Myr som et af Lyngens største vådområder. Tryk her og læs mere om pilte i Højlyngen.
 
Denne del af Højlyngen blev tillagt Poulsker Sogn som en enklave langt fra modersognet.
 
Navnet Anhøj skulle ifølge Stednavnebogen skyldes fuglenavnet "And", idet der efter datidige kilder skulle være store flokke af ænder i middelalderens store vådområde.
 
På et ældre matrikelkort, benævnes Anhøj Bæk som Eenhöye Bekken, hvorfor Anhøj kan være en omskrivning af lokaliteten Ene Høj?!
 
Altså et højdepunkt, hvor der i middelalderen voksede Enebær. 
Skel i Højlyngen - samlet i Anhøj-højden
Ligesom alt andet i forbindelse med opdyrkningen af Højlyngen mistede Anhøj Myr mange af sine naturhistoriske kvaliteter.
 
En dyb grøft blev ført fra udbyggerstedet Anhøj Hus' markarealer og direkte gennem myren og videre mod øst som Anhøj Bæk for til sidst at blive forbundet med Øleåen.
 
I 2010 er store dele af Anhøjmyr indhegnet, og der er udsat et for Bornholm fremmed dyr, Dådyr, som efter nogle udbrud andre steder på øen efterhånden har en større bestand på flere kobler med over 100 individer.
 
Indhegningen her på omkring 50 hektar bør ikke afholde folk fra at begive sig ind i Myren for opleve lidt af den planteverden, der fortsat brudstykkevis minder om fortidens omfattende lyngmose.
 
20 dådyr skal i en femårig periode forsøge at genskabe noget af den græsningsskov, der herskede her før udgrøftningen og tilplantningen af Anhøj Myr, og en gruppe lokale mennesker er knyttet til dette projekt.
 
Regionskommunen har en facilitet på sit website og kortværk, der viser hvorledes det vil gå, hvis man igen genskaber våde tilstande i denne del af Hølyngen.
 
Tryk her og se fremtidsscenariet

Tørvekulepilt

Tørvekulepilt lå i følge M P Hansen i Bornholms Tidende  den 11. marts 1919 på Tørvekulebakken øst for Anhøj Pilt. Tryk her og læs mere.

Denne pilt skulle ikke være identisk med Tornepilt, som Hansen nævnte, lå yderligere mod øst!

Anhøj Pilt
Anhøj, et højdepunkt og skelhjørne for Pedersker, Poulsker og Bodilsker Højlyng
Anhøjhus-matrikler samt matrikler i Poulsker Højlyng
Anhøj Myr drænet ud via en dyb grøft
Dyb grøft videre gennem Anhøj Myr - dræner området tørt
Anhøjmyr-syd, endnu vandfyldt
Fremtidsscenarie vedrørende vandforholdene ved Anhøj
Tørvekule Pilts placering i følge M P Hansen