Vis menu Søg

219 Østermarie Plantage

Østermarie Plantage

- Øleå - vejviservarder

Østermarie sogns Plantage liger sydligt i sognet op mod enklaven Poulsker sogns Plantage samt en mindre plantage lidt længere mod NV ved Almindingsgærdet, ialt 148 ha.
 
Denne sidste såkaldte "Vestre Plantage" på omkring 28 ha. har Bornholms Regionskommune i nyere tid solgt til en privat lodsejer.
 
 
Og han lod hele arealet flankhugge i vinteren 2011-12! Det havde umiddelbart en stor indflydelse på flora og fauna i området, idet al træmasse blev fældet og fjernet. Se resultatet ved at trykke her.
 
I stedet for at fortsætte med Rødgran i Vestre Skov har ejeren besluttet sig for at plante en vifte af forskellige arter løvtræer.
 
Blandt andre arter er der plantet en del Tarmvrid Røn ud, for som ejeren siger: "De vil om 150 år give et godt grundlag for en produktion af violinkasser på Bornholm"!
 
Plantagerne syd for Ølene, Østermarie, Poulsker og Pedersker
I de oprindelige 148 ha. har de 98 ha. været dækket af rødgran og 38 ha. af løvtræ, heraf 4 ha. bøg.
 
Midt i 1970'erne var der et fast ynglepar af sortspætter i bl.a. bøgetræerne ved Ølene Savværk, og de hultræer, der ikke var beboet af sortspætter husede alliker. I dag er sortspætterne ikke mere at finde på Bornholm, men allikerne er her fortsat og enkelte af hultræerne.
 
Det daværende Bornholms Amt etablerede for år tilbage en trampesti med broer langs det øvre løb af Øleåen med start ved Ølene Savværk og mål ved Vibebakke i den tidligere Poulsker Plantage, Øleåstien.

Øleå

Øleåen har på denne strækning et ureguleret forløb , og det er muligt at kunne iagttage et vandløb, som det vil være i fri dressur, og som det har udviklet sig på Højlyngen, faktisk helt tilbage til istiden!
 
I en undersøgelse af Øleåen, som Bornholms amtskommune foretog i forbindelse med "Grøn Ø"-projektet i vinteren 1987-88 blev det konstateret, at strækningen fra Ølene mod Slamrabjerg har et gennemsnitligt fald på 7,6 0/00 med stor variation.
 
Artsrigdommen blandt smådyr er stor med 54 arter/grupper med forekomst af flere sjældne arter, bl.a. den særdeles sjældne vårflue Wormaldia subnigra, der her har et af landets få levesteder.
 
Også bestanden af bækørred er stor på denne strækning.
 
Ude i det åbne land er mange af åens slyngninger, de såkaldte mæandrer, i tidens løb blevet rettet ud til lige kanallignende forløb.
 
Følger man åens forløb fra starten ved Ølene Savværk og helt til udløbet ved Slusegård skal man gå ialt 22,160 km.
 
Øleå er dermed øens længste vandløb, idet Læså er fra sit udspring til udløbet "kun" er 20,120 km. Se mere ved at trykke her
 
Det er netop livet i Øleå, der er studeret nærmere, efter at Skovselskabet Poulsker ApS har allieret sig med forskere fra København Universitet.
 
Tryk her og læs om disse spændende undersøgelser - og resultater.
 

Asapilt - Asapælt - Asepilt

Blandt øens pilte, varper, er Asapilt nærmest ukendt.

 

I stednavnebogen fra 1950 er den omtalt som "en "Kegleformet Stendynge i Nordkanten af Østermarie Højlyng".

 

Navnet skulle være afledt af det bornholmske navneord: "As", ådsel.

 

I en artikel om de bornholmske "Pælta" i Bornholms Tidende den 27. februar 1916 skrev Georg Petersen:


"I Østermarie Højlyng Asapælt på 270 Fod syd for Dalslunde, nedfalden og omplantet".

 

For Stavlapælt hedder det, at den ligger "sydv for AsaPælt".

 

På denne måde er det muligt at anskueliggøre, hvor omtrent Asapilt må have ligget.

 

Og ganske nemt er det i dag at antage, at den stenbunke, der er stablet op tæt på Plantagevej og Øst for Rødehøj må have været stedet for den tidligere Asa Pilt.

 

På matrikel1-kortet fra 1824 er der angivet en hulvej på stedet på den senere matrikel 211bn.

Et nyere luftfoto over området bekræfter stenvarpens placering i matrikel 211bn. 

 

Dalslunde Pilt

Endnu en pilt fra Østermarie Højlyng har haft betegnelsen Dalslunde Pilt.

I følge Stednavnebogen skulle det være:


"Opstablet Stenhob S. for Dalslunde paa Lyngen. Den stod som Mærke ved en gammel Hulvej, der førte til Bodilsker".

 

Men, hvor? Intet er overleveret om denne pilt!

På A C Rømers kort fra 1825-26 er angivet en hulvej, der fører ind i lyngen fra nord, fra Dalslunde, og den passerer tæt på "Bents Bakke", et markant højdedrag i den tidligere lyngflade - nu godt gemt inde i skoven.

 

En nøjere gennemgang af stedet har IKKE afsløret en sammensunken Dalslunde Pilt, men stedet er højst sandsynligt det korrekte for piltens placering.

Rødehøj i efterårsstemning - I stednavnebogen fra 1950 kan man læse, at: "Det fortælles, at den ofte stod på fire gloende Pæle"!
Østermarie Plantage i 1880erne
Tarmvrid Røn plantet ind i Vestre Skov
Sortspætte ved redehul
Sortspætte har ledt efter "mad" i et frønnet træstød
Øleå Stien fra Ølene til Vibebakke
Øleåstien gennem et sjældent besøgt landskab - langt fra menneskelig beboelse
Stavlepilt SV for Asapilt!
Matrikel1-kort fra 1824 med hulvej gennem Lyngen over den senere matrikel 211bnn
Matrikel 211bnn med Rødehøj og stenvarpe, Asapilt
Asapilt i dag, en genopstablet varde
A C Rømers kort fra 1825-26 med hulvej fra Dalslunde over "Bents Bakken" - hvem denne Bent så end var?!
Større vandreblok øverst på Bents Bakken - måske stedet for datidens vejviservarde Dalslundepilt
Bents Bakken syd for Dalslundegårde 1805 på Videnskabernes Selskabs kort