Vis menu Søg

218 Ølene

Ølene

- Ekstremrigkær - Traner

Navnet "Ølene" er den bestemte flertalsform for "Øl", der betyder "kilde" eller "vandløb", og sådan har området været benævnt helt tilbage i 1500-tallet.
Skovrider Tom Nielsen fotograferer en Søpryd
 
En professor med forstand på den danske naturs tilstand, Peder Agger, udtalte ved et møde i København i november 2007, at
"...natur i dag kun er til stede på landmandens præmisser.
Siden grundlovens bestemmelser om ejendomsrettens ukrænkelighed i 1849 blev indført i dansk lovgivning, har alt, hvad der har med natur at gøre, været underkastet ejerens skalten og valten med naturværdierne..."
Ølene blev for et par menneskealdre siden beskyttet ved statens opkøb til jagtreservat, og siden har naturen kunnet udvikle sig på naturens præmisser.
 
Ølene har fortsat en flora, der fra andre lignende eng- og mosearealer kun forekommer i skriftlige beretninger fra 1800-tallet.
Melet Kodriver, Ængastjærna, fortsat voksende i Ølene som et af øens få indlandslokaliteter
 
Men, det var tæt på, at hele arealet var blevet drænet ud og udstykket til landbrugsjord som mange andre vådområder på Bornholm.
 
Ølene er en såkaldt "sig", en vandfyldt lavning midt i et højere liggende landskab. Et dødishul, om man vil. Men, et specielt hul, idet kalkholdigheden i vand og substrat er relativt højt.
 
Man antager, at der engang med isen er ført et større stykke kalksten til området og "tabt" her i området.
 
En kalksten, der siden har haft indvirkning på jordvandets elektrolyt-indhold og fremmet en plantevækst, der normalt forekommer i kalkrige jorder og ikke i en hedelyngsdomineret Højlyngsflade.
Øen i Ølene 1864
 
Melet kodriver er en af de plantearter, der fortsat trives i Ølene, omend i kummerformer på grund af den høje vandstand, men den er her, og bestanden har af og til været underkastet registreringer.
 
Netop melet kodriver er en af flagskibene i dansk naturforvaltning. Den er udpeget som en såkaldt skilleart for den naturtype, der benævnes ekstremrigkær, men den er yderst sjælden i dagens gennemkultiverede danske landskab.
 
På Sjælland finder man den på tre voksepladser, der alle plejes intensivt med afgræsning, trærydning og jordafskrælning.
 
Her på øen er den fortsat tilbage på to statsejede og to privatejede enge inde i landet samt på 25 lokaliteter langs kysten.
 
Så Melet Kodriver kan være en af de planter, der kan bruges i brandingen af Bornholm som et sted, hvor naturen fortsat kan opleves. Og det i en sådan grad, at den agressive, omend sjældne plante Hvas Avneknippe bør holdes i skak ved menneskelig aktivitet i form af en gammeldags mejning med "sajs".
 
Ølenes engarealer bliver afgræsset af Mønstergårds flotte Limousinekøer, og det giver plads til en flora, der altid er forekommet i lysåbne, ikke-kunstgødede græsarealer, men som i dagens Bornholm er blevet så sjælden.
 
Almen adgang er ikke åben for publikum, men i plantelister over de registreringer, der gøres, kan man bl.a. også læse, at bregnen Slangetunge fortsat har et refugium i Ølene.  
 
En plante, der i Arne Larsens Flora fra 1956 blev karakteriseret som "voksende Hist og Her på den sydlige del af øen". Her 60 år senere tælles de kendte voksesteder med fingre på bare en hånd!
 
Ølene er med i det nye Natura2000-netværk, og flora og fauna registreres regelmæssigt for at følge en eventuel forringelse af vilkårene. Tryk her og læs nærmere.
Ølene om aftenen, stærene samles til overnatning
 
Inden Statens overdragelse af Højlyngen til de bornholmske sogne blev der i 1588 foretaget en sogneskelsdragning og udmatrikulering af 15 lodder i den sydlige del af Ølene: matr. 126, 127, 128a, 128b, 128c, 129, 130, 139, 140, 141, 142a, 142b, 143, 144 og 145.
 
Efter fordelingen af Højlyngen blev der udmatrikuleret yderligere 24 lynglodder i Ølene, således, at der nu var basis for en tørlægning og opdyrkning af arealet.
 
I 1850'erne var der en kongelig kommission på øen for at besigtige Ølene med henblik på tørvegravning. Men, en af lodsejerne, der havde fået til opgave at vise delegationen vej, førte de høje herrer ud midt på øen i Ølene, hvor der ikke var skygge af tørv - og forehavendet blev opgivet.
 
En ny Øleå blev af Østermarie Sogneråd udgravet og sprængt igennem en højtliggende granitforhindring. Udgrøftningen skulle ses i lyset af, at man ønskede bedre forhold til at bjerge hø i Ølene. Men, mange af lodsejerne var imod!
 
I 1926 var Det danske Hedeselskab langt fremme med planer om at opdyrke Ølene helt, men både Sognerådet og flere lodsejere var i mod. Alligevel blev der prøvet igen efter Jordbforbedringsloven af 1933, men forgæves!
 
Og så sker der det, at Ibsker, Bodilsker, Poulsker og Pedersker sognekommuner sammen med Nexø by i 1938 købte en stor del af Ølene for igen i 1939 at sælge den til Reservatrådet, der i 1942 oprettede et Statens Vildtreservat.
 
Siden har dyr og planter levet på naturens betingelser, og bl.a. tæller fuglefaunaen flere par Traner, Rørhøge, Grågæs og flere arter ænder.
 
"Høst" af Avneknippe, der har bredt sig meget i den centrale del af Ølene
 
Fuglelivet kan fint overskues fra tre fugletårne, hvoraf det SV'ligste ved Rømersvej er kørestolsbrugervenligt. Tryk her og se fuglefolkets seneste iagttagelser af fugle.
 
Blandt andet er stedet søgt på sensommeren, hvor flokke af stære og svaler søger nattesæde, tit under spektakulære flyveopvisninger - det Martin Iversen i Sønderjylland benævner "Sort sol".
 
 
Og så var det Dagbladet Bornholmeren, der den 30. januar 1991 i en forsideartikel kunne berette om:
 
"Bornholmsk natursensation: Trane-yngel i Ølene":
"Det har været holdt hemmeligt siden efteråret. Men nu skal det frem: Et tranepar udrugede sidste sommer unger i naturreservatet Ølene syd for Østermarie - og to unger blev bragt på vingerne", skrev avisen videre.
 
Altså en ny art som ynglefugl på Bornholm i 1990, og siden er bestanden vokset til mere end 25 par i 2012 og sikkert endnu flere i 2017!
Kæruld i Ølene en tidlig sommermorgen med dug
Melet Kodriver
Søpryd
Ølene på Herredskortet i 1864
Statens Vildtforvaltningsråd på besøg i Ølene til indvielse af SØ-tårnet i juli 1989
Ølene "nulstillet" med rim på vegetationen og is på vandet - set fra SØ-tårnet
Et par Grågæs tidligt om foråret
Øleå med drikkested til kreaturer
Kødfarvet Gøgeurt i en speciel underart: "hyphaeoides"
Mønstergårds limousiner "på arbejde" med at holde vegetationen nede i Ølene
Leverurt med blomsterbi
Slangetunge
Hvas Avneknippe, en dominerende plante, omend den her på øen er noget sjældent forekommende
Fugletårnet ved Rømersvej
Sensommerhimmel over Ølene
Bornholmeren 30. januar 1991
Anders Hartmann og Torben Kure observerer fuglenenes indflyvning til Ølene og "gåen til nattesæde" fra SØ-tårnet ved solnedgang