Vis menu Søg

273 Stenløse

Stenløse

- Urørt Skov

Selv om navnet umiddelbart siger det modsatte er Stenløse i Lindesbjerg Skovpart betegnelsen for et større fladt og fugtigt område med mange store sten i den tidligere Højlyngen.
 
Navnet figurerede allerede på det kort fra 1825, som Skovrider Hans Rømers brodersøn Andreas Christian Rømer havde udfærdiget over Almindingen og den omgivende Højlyngen, som på det tidspunkt endnu ikke var taget ind til skovplantning. Det skete i 1842.
 
Tryk her og se stedet markeret i en fugtig og stenet lyngflade mellem Søndre Aasene, Linnes Bierget og Gröne Kul.
 
Læs mere om dette unikke kortværk, der befinder sig i Hendes Majestæt Dronningens private bibliotek, ved at trykke her
Administrativt fredet skov nord for Stenløsevej, en skov, der får lov til at passe sig selv
Før tilplantningen er Højlyngens våde partier drænet ud, og grøfter er ført mod nordøst til Rakkeråen.
 
Da mildere vinde for naturindholdet i skovbruget blæste ind over skoven i slutningen af 1980erne er flere af disse grøfter igen lagt til, og der er igen opstået vådområder, næsten som "i gamle dage".
 
En større del af området øst for Christian X's vej og nord for Stenløsevej har af skovvæsenet været udlagt som såkaldt "urørt skov", en skov, der er undtaget almindelig skovdrift.
 
Det er en skov, der har fået lov til at "ligge hen som birk" fra 1920 og 1940 samt en mindre plantning af Skovfyr fra 1938 og 1942. Tryk her og se skovkortet med afdelingerne 327 og 328.
 
Skovbunden er gennemgående fugtig og tuet, og vegetationen er domineret af almindelig Hedelyng samt tidligere højlyngsplanter som Kambregne, Femradet Ulvefod og Skorzoner samt flere pletter af Tyttebær.
 
Tyttebær blev i 1926 plantet her som føde for den i flere omgange udsatte hønsefugl Tjuren. Læs mere om denne spændende jægerhistorie ved at trykke her.
 
Almindelig Enebær finder man i store og gamle eksemplarer, og af træer er der både nåletræer som Skovfyr og Rødgran samt løvtræer som Bævreasp, Birk, Rødel, Eg og selvsået Rødbøg.
 
En nyligt stormvæltet Rødgran er ved at udvikle sig til en ny Syvmaster, som man nu kan besøge, da den første efterhånden er ved at være forvandlet til vand og kuldioxid! Læs mere om denne ved at trykke her.
 
Et eksotisk indslag i trævalget syd for Stenløsevej er en samling Weymouthsfyr, der blev plantet her i slutningen af 1800-tallet.
 
Den er indført til landet fra Nordamerika, men den har ikke slået an, idet den let bliver angrebet af en svampesygdom, "Filtrust", der har værtsskifte og også forekommer på Solbær.
 
Omkring 1980 var der en større bestand af Sortspætter i de bornholmske skove, og bl.a. holdt et par til ved Stenløsevej.
 
I flere større fyrretræer, også Weymoutsfyr, blev der udmejslet redehuller, huller som andre af skovens hulerugere som bl.a. Alliker fortsat har stor gavn af.
Enbær i skovkanten ud til Stenløsevej
Hjulspor samler vand og skaber nye vækstbetingelser for skovens flora
En stormfældet rødgran - en ny syvmaster?!
En tilkastet grøft har skabt et større vådområde på sydsiden af Stenløsevej
Et væltet birketræ skaber nye betingelser for plantelivet
Weymouthsfyr