Vis menu Søg

269 Luntebakken

Lunten - Lynten

Baremose - Rundemose - Shelters

SemiAquatic Life

 
Lunten, Luntebakken, Lynten eller Lyntebakken er endnu en af de grusbakker, der ligger som et strøg i den østlige del af Almindingen som en del af den såkaldte Splitsgårdslinie, der angiver et midlertidigt stop i isens afsmeltning for godt 15.000 år siden. Tryk her og læs mere om denne linie af grusbakker.
Lyntebakken 1805 på Videnskabernes Selskabskort
Stednavnet henviser til det bornholmske navn "lunte", der fortæller, at der på bakken er tændt bål. Bakken lå i sin tid langt inde på Højlyngen, og den indgår ikke i nettet af tidligere Bavnehøje.
 
Med sine 125 meter over havets overflade, svarende til 398 "Fod", er bakken det højeste punkt i denne nordvestlige del af Østre Indlæg med omgivende landskab i Østerlars og Østermarie sogne. 
 
Den midterste af Trehøjene er 386 Fod, 118 meter, og Højemosebakke 384 Fod, 117 meter.
Mosehuller omkring Lynten i 1930erne
Store dele af dette Østre Indlæg blev sidst i 1800-tallet tilsået med nåletræsfrø, og på og ved Lynten oplever man fortsat nogle af skovens ældre Skovfyr, der efter angivelser på skovens kort efter skovreguleringen i 1962 skulle være sået som frø omkring 1880.
 
For foden af Lynten foregik i begyndelsen af 1950'erne en oprensning med skovl og trillebør af Rundemose og Baremose!
 
Sidstnævnte moses navn skyldes det forhold, at mosen tidligere har ligget helt åbent på Højlyngen, altså BAR uden omgivende vegetation. På Rømers kort fra 1825-26 er den også benævnt Lunte Myre.
 
Det var personale fra den daværende statsungdomslejr, der foretog disse forbedringer i områdets vådområder.
 
Senere er lejren omdannet til Produktionsskole, og der er skrevet en spændende bog: "Kulturperlen i Skoven" om skolens virke siden starten. Tryk her og læs mere om skolen. I dag er skolen lukket!
 
Kreaturer afgræsser et tidligere højlyngsareal for foden af Højemosebakkeshelterne
Højemose undgik denne oprensning og ligger fortsat uberørt for foden af Lynten.
 
I forsøget på at understøtte en bornholmsk bestand af hønsefuglen Tjur plantede man i 1926 Tyttebær ud i de bornholmske skove, og netop her ved Baremose kan man fortsat opleve rester efter denne udplantning.
 
Læs mere om tjur og tyttebær ved at trykke her.
 
For at åbne skoven for publikum har man i nyere tid opført nogle shelters og bålpladsHøjemosebakken samt ladet et større areal, der tidligere har været tilplantet med rødgran, indhegne og afgræsse af får, således at man kan genskabe tidligere tiders lyngarealer.
 
Planter som Hedelyng, Blåtop, og Tormentil Potentil er karakteristiske for stedet samt i fugtige lavninger Tørvemos, Kær-Svovlrod og Djævelsbid.
 
Ved et kraftigt snefald den 24. november 2010 knækkede en stor del af den 25 år gamle bevoksning af Skovfyr øverst på Lynten. Tryk her og læs mere
Baremose under tilgroning i marts 2017

SemiAquatic Life

I 2008 var to biologer, Lars Iversen og Philip F Thomsen på Bornholm for at undersøge udbredelsen af vandkalve i Almindingens søer og moser.

 

Formålet var specielt det, at to arter, Bred Vandkalv, Dytiscus latissimus og Lys Skivevandkalv, Graphoderus bilineatus, var kommet på EF-Habitatdirektivet som beskyttelsesværdige arter.

 

Tidligere var disse arter registreret i Bastemose, og derfor var tanken, at de fortsat var her og om muligt i andre af Almindingens moser.

 

Der er kommet en fin rapport ud af undersøgelserne, tryk her og læs mere.

 

 

Baremose i tilgroning - men udset til en oprensning for at hjælpe de sjældne vandkalve Bred Vandkalv og Lys Skivevandkalv

I forlængelse af oplysningerne i rapporten er Naturstyrelsen gået med i et Life-projekt SemiAquatic life, og ved at trykke her kan man læse mere om projektets udmøntning i Almindingens moser.

 

Netop fordi Bred Vandkalv var fundet i Baremose i 2008 er der også naturgenopretningsarbejder i gang her. Tryk her og læs mere om initiativerne og kommunens tilladelse i forhold til mosens beskyttelse efter bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens §3. 

 

Endelig er projektet omtalt i Bornholms Tidende den 8. september 2020. Tryk her og læs mere.

Vandreblok - et stykke gnejs med en pegmatitgang. Kødfarvede orthoklaskrystaller, grå plagioklaskrystaller og gennemsigtige kvartskrystaller
Højemosebakke 1989, områdets tredjehøjeste bakketop, 117 meter over havets overflade, - en "manifestation" af Splitsgårdslinien med gamle skovfyr fra 1902, der overlevede 1967-stormen
Tre gamle skovfyr omgivet af yngre skovfyr og især birk
Gamle Skovfyr fra 1902 ved Højemosebakke i en ung fyrreplantning fra 1987 - med birk 2020
Tyttebær vokser op gennem Tørvemos, Sphagnum, i kanten af den tidligere højlyngsmose
Baremose, fældning af rødgraner. Kvas uheldigvis lagt oveni bevoksningen af Tyttebær
Kvas lagt over bevoksningen af Tyttebær
Baremose - i tilgroning og ikke så "bar" længere
Lunte Myre for foden af Lunten på Rømers kort fra 1825-26
Fraløbet fra Baremose er gravet dybt og leder vandet til Stakkelemose og videre til den øvre del af Læsåen
Udgravning af Rundemose - elever på Statsungdomslejren foretog udgravningen manuelt
Rundemose - en tidligere højlyngsmose med stor biodiversitet
Lyntebakke-Hulkravet Kodriver
Højemose - groet til af Star
Shelters og bålhytte på Højemosebakke efteråret 2020
Hedelyng i blomst i august for foden af shelters
Kreaturer fra Hammershuslam græsser af - spiser Bjerg-Rørhvene
Lyntebakke-skovfyrrer fra 1984 - beskadiget under snelæg i november 2010