Vis menu Søg

268 Enebærskoven

Enebærskoven

- Middelalderskovlandskab

Enebærskoven er en lidt hengemt lokalitet, der fortæller en meget spændende historie - både kulturhistorisk og naturhistorisk.
 
Det er et af de få middelalderlandskaber, der fortsat kan præsenteres på Bornholm.
 
Da Højlyngen midt i 1800-tallet blev indtaget til skovtilplantning, var det meningen, at der også her skulle have været enten sået frø eller plantet træer.
 
Men det blev der slet ikke - vistnok ved et uheld, idet tiden løb fra skovens folk.
 
Og der er endnu ikke foretaget nogen aktiv jordbearbejdening eller tilplantning fra Statsskovvæsets side af, hvorfor vi i plantesammensætningen kan fornemme en ubrudt historie fra middelalderen frem til i dag.
 
Stedet er derfor i dag et naturhistorisk klenodie!
Højlyngsplanter i Enebærskoven
De mange sten, der bryder plantedækket er kommet hertil med isen, og de har ligget og dannet vokseplads for alger og laver samt givet læ for den øvrige plantevækst lige siden isens bortsmeltning for mere end 13.000 år siden.
 
Også det højere planteliv er særpræget.
 
Som navnet antyder er Almindelig Enebær dominerende, men også Bævreasp og Birk kan henregnes som oprindelige.
 
I en grøft tæt på Trehøjevej står tætte bevoksninger af Hartmanns Star, der ellers er blevet særdeles sjælden her på øen - som i det øvrige land.
 
Og så er Enebærskoven kendt for det store opbud af vokshatte, en gruppe svampe, der er indikatorer for en lang væksthistorie på stedet
Hårdt nedbidt Hedelyng ved en Vandreblok
Enebærskoven - et middelalderlandskab
Ranke Enebær
Star i Enebærskoven
Eng-Vokshat - en indikator for et landskab med stor kontinuitet