271 Bastemose
Bastemose-Bastamose
Syvmasteren
SemiAquaticLife
Bastemose er Almindingens mest værdifulde plante- og fuglelokalitet.
Den omfatter et areal på godt 10 ha. og afvander et endnu større skovareal på øens vandskel, hvor der ikke er anden gødningstilførsel end den luftbårne. Alligevel er den i konstant tilgroning.
Efter en større oprensning i 1973 i mosens nordøstlige hjørne er vanddybden her på godt 1 meter, medens størsteparten af mosen er mere eller mindre en hængesæk med Tagrør og Trådstar som de dominerende planter, samt spredte forekomster af Gråpil og Rødel samt Birk.
På herredskortet fra 1864 bemærkes vandfyldte udgravninger i det nordøstlige hjørne af mosen, hvilket sandsynligvis skyldes datidens gravning af tørv til brændsel.
Navnet Baste-/Bastamose tyder på, at man her fra gammel tid har hentet materiale til bastreb, der blev tilvirket af basten fra lindetræet.
At denne træart virkelig har vokset ved mosen antydes af stednavnet Lindesbjerg, en nu udgravet grusbakke, der ligger lige syd for mosen.
I mosens sydvestlige ende er der et større fladvandet og utilgængeligt pilekrat, og det er her Tranen bl.a. har sit foretrukne tilholdssted.
Bastemose var i middelalderen en højlyngsmose, men forskellige plantearter som f.eks. Hvas Avneknippe indikerer, at der også må være kalk i jorden.
Endnu midt i 1860'erne lå mosen omgivet af lyng, selvom området nu var lagt ind under Almindingens Østre Indlæg.
Om Bastemose oprindeligt har været et dødishul er ikke undersøgt, men som det gælder for alle søer og moser sker der en tilgroning, og tilsidst mister stedet sit åbne vand.
Således også for Bastemose, og i efteråret 1973 sørgede Bornholms Skovdistrikt for, at der skete en oprensning af mosens nordøstlige del, og der blev etableret et stisystem rundt i dette område på de etablerede balke og over en træbro, hvor man kan komme tæt på dyre- og plantelivet i de frie vandmasser.
Der blev etableret et areal med bord og bænke på opfyld fra det netop nedbrændte Hotel Jomfrubjerget, og i 1978 tog man initiativ til etablering af et handicapvenligt fugletårn til erstatning for det vanskeligt tilgængelige fra 1972.
Ligeledes har man sikret, at adgangsforholdene til stedets hidtil mest besøgte seværdighed, Syvmasteren, blev forbederede.
Det lokale seminarium har i flere omgange med bistand fra NaturBornholms mobile laboratorium studeret mosens mangfoldighed af planter og dyr.
Frem til 1970'erne var det kotyme i Statsskovvæsenet at grave grøfter i våde skovpartier og plante rødgran - således også omkring Bastemose.
Det havde negativ indflydelse på plantelivet, og i Arne Larsens flora fra 1956 kunne man læse, at f.eks.
"tilbagegangen for Melet Kodriver i Bastemoseområdet har været næsten katastrofal, hvor den tidligere fandtes i store mængder".
I starten af 1990'erne rettede man op på noget af det tabte ved at fælde større partier af Rødgran i den sydøstlige del af mosen og indhegne området samt udsætte græssende kreaturer og heste.
På en ekskursion i juni 1991 var Skovrideren således blevet opfordret til dette initiativ. Tryk her og læs mere.
Før denne ekskursion havde botanikeren Peder Lütken kigget vegetationen igennem, og ved at trykke her kan man læse, hvilke planter han samlede i Bastemose den 4. juli 1986.
I 1993 tog Statsskovdistriktet selv et initiativ til en floraregistrering i Bastamose. Tryk her og læs mere
Et enkelt år kunne man igen finde en enkelt blomstrende Melet Kodriver, men det er indtil videre blevet ved dette ene eksemplar! Også Vibefedt har igen etableret en mindre bestand i det ryddede areal.
Bastemose gror fortsat til og et nyt floraelement er kommet til i form af Krebseklo, der siden midt i 1990'erne fra år til år har dækket større vandområder og udkonkurreret andre plantearter. Det er udelukkende hunplanter, der forekommer her, og de spredes ved udløbere.
Også Frøbid er kommet til og er blevet meget almindelig, men hvad årsagen har været til disse to arters indvandring står hen i det uvisse.
Bastemose kan fint overskues fra stien, der går rundt om mosen. Og bogstaveligt talt kan man til den ene side opleve Højlyngens blomsterflor som f.eks. Hedelyng, Lav Skorzonér, Tormentil Potentil, Blåtop og Krat-Fladbælg, medens man til den anden har rigkærplanter som Langbladet Ranunkel, Trævlekrone, Bredbladet Kæruld, Blågrøn og Hirse-Star, Kragefod, Tvebo Baldrian, Djævelsbid, Eng-Troldurt samt Sump-Hullæbe og Maj-Gøgeurt.
Bastemose har en meget stor bestand af Kær-Svovlrod, og da den er foderplante for den store sommerfugl Svalehales larver, vil Bastemose kunne være et af de steder her på øen, hvor man har de størst chancer for at se dette flotte dyr.
Endelig skal stedets sjældenhed, Mose-Vintergrøn, have et ord med på vejen. Den angives i floraerne for at være "temmelig sjælden", men i Bastemose kan man støde på den nærmest hele mosen rundt.
Tidligere har Skovdistriktet hvert år "plejet" dens voksested ved græsmejning, men efter at den øgede mængde af ynglende Grågæs i mosen samt det enlige par Traner med afkom netop foretrækker at græsse i området med dens største forekomst, synes den for tiden at være i gode hænder.
Bastemose er et særdeles godt sted for ynglende Skrubtudser og Grønne Frøer, som med sin sang kan få mosen til nærmest at "koge" en stille sommernat i juni måned.
Bastemose er særdeles rig på insekter, både de flyvende voksne dyr og de vandlevende larver og nymfer. Mange entomologer besøger Bastemose som et særdeles mangfoldigt levested for disse dyr, og på internettet er der lagt artslister ud til nærmere studier.
På grund af de særdeles optimale observationsforhold, bliver Bastemose tit besøgt af fugleinteresserede mennesker. Og som regel får de gode oplevelser med sig hjem efter et kortere eller længere ophold i det nybyggede og handicapvenlige fugletårn, hvis øverste udsigtsplatform blev åbnet 20. april 2018.
Tryk her og læs mere om fuglefolkets oplevelser.
Da Bornholm midt i 1960'erne havde besøg af en enlig ravn, holdt den tit til her ved mosen. Tryk her og læs mere
Mosen rummer fugle hele året. Om vinteren ved islæg begrænser det sig til nogle småfugle som Grønsisken, Halemejse og Sort- og Blåmejse samt Musvit, der sammen med Dompap søger føde i elletræernes kogler og tagrørenes blomster samt af og til den majetætiske Stor Tornskade.
De seneste år har der hver vinter i kortere eller længere tid opholdt sig en Rørdrum i de isfri grøfter ved mosen.
Straks isen er løsnet søger vandfugle til mose. Lille og Gråstrubet Lappedykker samt Trane, Grågæs og Knopsvane er nogle af de første sammen med Vandrikse og diverse svømme- og dykænder som Gråand, Atlingand og Krikand samt Troldand og Taffeland.
Småfuglene kommer i et fast tidsmønster med Rørspurv først og herefter Rørsanger og i sjældnere tilfælde Siv- og Drosselrørsanger.
Skægmejse høres og ses i mosen over længere tidsrum og enkelte år bygger Pungmejse sin noget specielle rede.
På grund af sin store rigdom på insekter søger Svaler og Stære i sensommeren ind til mosen ved aftentide for at slå sig ned i tagrørene og overnatte.
Har man først en gang oplevet en stille sensommeraften og set den spektakulære opvisning, svalerne udfører ved i tusindvis at kaste sig ned i rørene til overnating, glemmer man det aldrig!
Rovfugle ses ofte over mosen.
Foruden de et-to ynglende par Rørhøge, kredser der tit både Musvåger og Spurvehøge i luften over mosen og i sjældnere tilfælde Duehøg, Havørn og Fiskeørn.
I træktiderne kommer Lærkefalk og Aftenfalk til og tilbringer nogle dage i mosen, enkelte flere uger, inden de drager videre på deres færd.
Hættemåge har tidligere ynglet i Bastemose, men er nu forsvundet som sådan. Til gengæld kan man i visse somre være heldig at opleve sjældne mågefugle som Hvidvinget Terne under deres træk længere mod nord.
Og så har der de seneste somre i kortere eller længere tid opholdt sig Sølvhejrer i mosen.
Tryk her og læs om en "nattergaletur" i Naturhistorisk Forening for Bornholm til netop Bastemose, refereret af "V.Kj." i Bornholms Tidende den 31. maj 1976.
Og så kan man opleve Sankthansorme, hvis man efter mørkets frembrud begiver sig ind i mosen fra nord. De sidder og lyser op i vegetationen langs stierne rundt i mosen. Tryk her og læs mere om disse spændende dyr.
Syvmasteren - en død seværdighed
Syvmasteren er en bornholmsk seværdighed, der snart er helt borte. Men, minderne har man da fortsat lov til at have!
Syvmasteren var en Rødgran, der i slutningen af 1800-tallet blev plantet eller bare slog rod på nordsiden af Bastemose, men som under en kraftig storm i 1931 stille og roligt lagde sig ned på den bløde mosebund med et intakt rodsystem.
Herefter voksede den videre og udviklede syv oprette stammer.
En pudsighed ved dette grantræ var, at det havde udviklet to rodsystemer - det oprindelige og et nyt i forlængelse af den femte stamme.
Det fik man fint at se, da træet under en storm natten mellem den 23. og 24. januar 1995 endnu engang lagde sig til hvile på den bløde mosebund. Men, denne gang uden rodforbindelse.
Og der ligger det endnu!
Syvmasteren blev besøgt af mange bornholmere, og turistvognmænd fandt det belejligt, at stoppe bussen på landevejen ud for træet og vise det frem for undrende gæster.
Denne standsning af trafikken og fremvisning af noget "aparte bornholmsk" generede den øvrige trafik så meget, at Bornholms Amt så sig nødsaget til at etablere en vigeplads ud for træet.
En vigeplads mange turister om føje år kan undre sig over årsagen til.
Men,
en ny er på vej ved Stenløsevej i Lindesbjerg.
SemiAquaticLife
I 2008 var to biologer, Lars Iversen og Philip F Thomsen på Bornholm for at undersøge udbredelsen af vandkalve i Almindingens søer og moser.
Formålet var specielt det, at to arter, Bred Vandkalv, Dytiscus latissimus og Lys Skivevandkalv, Graphoderus bilineatus, var kommet på EF-Habitatdirektivet som beskyttelsesværdige arter.
Tidligere var disse arter registreret i Bastemose, og derfor var tanken, at de fortsat var her og om muligt i andre af Almindingens moser.
Der er kommet en fin rapport ud af undersøgelserne, tryk her og læs mere.
I forlængelse af oplysningerne i rapporten er Naturstyrelsen gået med i et Life-projekt SemiAquatic life, og ved at trykke her kan man læse mere om projektets udmøntning i Almindingens moser.
Netop fordi de to arter var fundet i Bastemose i 2008 er der gået naturgenopretningsarbejder i gang her. Tryk her og læs mere om initiativerne og kommunens tilladelse i forhold til mosens beskyttelse efter bestemmelserne i Naturbeskyttelseslovens §3.
Også i det lokale TV2Bornholm er projektet præsenteret. Tryk her og få et indblik i det store arbejde Naturstyrelsen gør for at genskabe nye og forbedrede levesteder for øens truede fauna.
Endelig er projektet omtalt i Bornholms Tidende den 8. september 2020. Tryk her og læs mere.
Man gik i gang med det fysiske arbejde den 9. september 2021 i Almindingens moser, tryk her og læs mere
Højlyngsstien
Sommeren 2020 etablerede Bornholms regionskommune og Naturstyrelsen i fællesskab med midler fra regeringens aftale "Sommer i naturen 2020" en sammenhængende vandrerute hen over det centrale Bornholm, kaldet Højlyngsstien.
I alt 67 km. sti er afmærket mellem Sandlinien på Hammeren gennem den centrale del af øen, deraf navnet, til Aarsdale.
Læs mere om Bornholms regionskommunes omtale af stien ved at trykke her eller/og Naturstyrelsens omtale af stien ved at trykke her .
Højlyngsstien er første del af det større projekt "Bornholms Grønne Bølge", som skal skabe rekreativ og naturmæssig sammenhæng i det bornholmske indland.
Stiens forløb er af praktiske grunde delt op i mindre kortudsnit. Tryk her og hent de enkelte detailkort for hele stien samt en generel beskrivelse af fænomenet "Højlyngen".
Stien blev åbnet af landets Miljøminister og Bornholms Borgmester den 4. september 2020. Tryk her og læs mere om denne begivenhed - som en efterdønning ovenpå sommerens "coronakrise".
Tryk her og se kortet, der viser stiens forløb forbi Bastemose.
