Vis menu Søg

124 Hammerslet

Hammerslet

- Møllenakke - Vigehavn - Nordskoven

På strækningen mellem Svaneke og Listed finder man helt ude i klipperne lige syd for Møllenakke lokaliteten Hammerslet.

 
Det er som navnet antyder en "slette" på en "flad klippe", en Hammer, og den har ifølge bysbarnet Madvig en mægtighed af "nogle hundrede fod" på hver side.
Hammerslet i 1750erne med tre vejrmøller
Møllenakke er den første fremragende klippeodde, "nakke", nord for Svaneke ud for "Bechs mølle", som den sidst bevarede af stedets tidligere tre stubmøller i sin tid hed!
 
Kommer man fra Svaneke skal man, inden man når så langt, passere den helt store Kås, som her har heddet Vigen, Nørrevig.
 
Her har stedets fiskere kunnet have deres både trukket på land, hvilket især er foreviget gennem Vademar Myhres tidstypiske billeder fra århundredeskiftet 1800/1900.
Vigehavn omkring 1900. Foto: V. Myhre/Byforeningen Svanekes Venner
Siden er stedet fyldt op med brud- og marksten samt udbygget med moler og forkastninger til en større flåde plasticjoller, herefter kaldet Vigehavn.
 
Ser man billeder fra slutningen af 1800'tallet er Vigehavn afgrænset til begge sider af iseroderede og brante klippesider.
 
Den nordligste af disse er af de lokale benævnt Templet, eller Det store Tempel med Det lille Tempel umiddelbart nord for.
 
I sprækkerne i Det lille Tempel vokser større bevoksninger af øens klenodium, Sort Radeløv, der ikke vokser andre steder i landet end her på Bornholm.
 
Kysten mellem Møllenakke og Listed videre mod nord er temmelig "flad" og eroderet ned af isen med mange indskæringer i en temmelig "porøs" svanekegranit.
 
Mange af disse indhak har oprindeligt været blødere partier i granitten som pegmatit- eller diabasgange.
 
Ligeledes finder man flere steder helt yderst i klipperne de såkaldte rock-pools, som er levesteder for en helt speciel flora og fauna, der både kan udholde ferskvand efter kraftigt regnvejr og saltvand efter en længere tørke.
 
Det er bl.a. i disse klippedamme Strandtudsen har en af sine få bornholmske ynglepladser. Lettest er det at registrere dette ved i en stille aften i de sidste aprildage at gå en tur ud i området og registrere dyrenes parringssang.
 
I en bugt midt på strækningen på grænsen mellem Svaneke By og Ibsker Sogn har der været landgangsmuligheder for fjendtligt sindede naboer, og her er bygget en stor skanse i begyndelsen af 1800-tallet.
 
Den har sammen med skansen på Vagtbod Nakke i den nordlige ende af Svaneke og en tilsvarende skanse ved Vaseåens udløb i det østlige Listed sikret kysten.

I de mange små indhak i klipperne finder man mindre flade strandengsamfund på groft årsdalegrus og en særpræget flora, domineret af græsset Strandsvingel og ærteplanten Kantbælg.

Tidligere har klipperne været græsset ned af får, geder, heste og køer, som en fælles græsgang for områdets landbrugere, men i slutningen af 1800-tallet blev der som mange andre steder på øen plantet skov på "unyttig" jord.

Her i Svaneke var det Distriktsdyrlæge J L F Jürgensen, der i egenskab af at være formand for Svaneke Byråds skovudvalg, stod som tovholder i projektet, og i 1901 blev der midt i den tilvoksende Svaneke Nordskov rejst en mindesten for ham - endnu medens han var i live!
 
På stenen kan man i bøgebladenes skygge læse:
 
L. Jürgensen
F. 12/5 1844
D. 6/1 1918
Tak fra træerne her som du plejed med kærlige hænder.
Tak fra de vingede smaa som her har tilflugt og ly.
Tak fra enhver af os som alle taknemmelig erkender.
Nordskoven her er dit værk - en pryd for Svaneke By.
 
Tilplantningen har selvfølgelig haft en stor negativ indflydelse på stedets middelalderlige fremtoning som den store slette og den særegne flora, men ingen mennesker anfægter i dag noget sådant.
 
Tværtimod hæger mange mennesker om den såkaldte "grønne pest", der med sin opvækst af ask, elm, slåen og hybenrose er med til at sløre de geologiske konturer, og som kræver indhegninger med store fårehold for at kunne blive holdt i ave ude i klipperne.
 
I nyere tid er der i kanten af Strandvejen, hvor den passerer Grynebækken, vokset en større bestand frem af en art hestehov, som kun har et andet sted på Bornholm, hvor den kan anses for at være vildtvoksende. Det er i Stampen, tryk her og læs mere.
 
Ja, det er artens eneste voksesteder i hele Skandinavien, men hvor er den oprindeligt kommet fra?
 
Det er "Velduftende" Hestehov, og som andre repræsentanter i denne planteslægt kommer blomsterne frem længe før bladene, en gang i januar-februar.
 
Og medens dette står på, er omgivelserne indhyllet i en sød vanilleagtig duft i den kolde og mørke skov.
 
Stien langs kysten, der er en del af den flere hundrede år gamle redningssti, er naturligt grusbelagt, idet den særdeles grovkornede svanekegranit her som andre steder langs østkysten forvitrer til Aarsdalegrus.
 
Aarsdalegrus er et yndet materiale som belægning på stier i parker, på kirkegårde - og altså her på kyststien, den gamle redningssti.
 
Læs mere om redningsstien ved at trykke her
Kyststien ud over Hammerslet
Nørre Vig-kysten
Nordskov-kysten
Diabasgang i kystklipperne
Kantbælg i de små strandengsamfund
Møllenakke rockpool
Strandtudser under parringen
Pegmatitgang ud i klipperne
Store Tempel med totudet pumpe i forgrunden
Lille Tempel
Sort Radeløv i en sprække i Lille Tempel
Velduftende Hestehov ved Grynebækken