Vis menu Søg

367 Verdens Ende - Horsemyr Odde

Verdens Ende

- Horsemyre Odde

"Verdens Ende" finder man som betegnelse for mange lokaliteter rundt om på kloden, hvor mennesket i deres fremfærd møder uoverstigelige forhindringer - således også på Bornholm.
 
Da man for år tilbage udvidede Bornholms Lufthavn på Arnager Lyng friholdt man den gamle Arnager Byvang, og i afgrænsningen af flyvepladsen lod man hegnet følge vestkanten af den gamle byvang med gavlgærdet og helt ud på kystskrænten.
 
På denne måde afskar man almindelig færdsel på den tidligere Arnager Lyng for videre adgang ud over smeltevandssletten fra øst, og folk kunne føle sig hensat til en "Verdens Ende".
Horsemyre Odde
Stedet markeres ved en odde, Horsemyre Odde, bygget ovenpå aflejringer af BavnOdde-Grønsand i bunden og overlejret af et tykkere lag moræne. Også dette navn har sin naturlige forklaring.
 
Hammers kort fra 1746-1750 angiver lokaliteten "Treil Biergs Hest", senere skrevet Trolbiergs Hæst, og som henviser til en større klippe i vandet udenfor Troldbjerg, en mindre bakke i Arnager Byvang.
 
Muligvis er denne større sten, den senere kaldte "Skidte Per"?
 
Horsemyre Odde kan herefter udledes som Odden ved Troldbjergs Hest. At der også skulle være et fugtigt moseområde, en myr, på odden er tænkeligt, idet der mange steder på kysten er vandstandsende lerlag, der er medvirkende til, at vandet pibler ud af skrænterne og kan samles i mindre fordybninger i kystskrænten.
 

Arnager Byvang

Bebyggelsesformen på Bornholm har helt tilbage til Jernalderens begyndelse i 1000-tallet som nu været spredt liggende gårde, dog ser det ud til, at man kan påvise en virkelig landsbybebyggelse i Arnager.
 
Byens jord var samlet indenfor et stærkt stendige i den daværende Arnager Løkke. Ejendommene havde deres egen matrikulering, uafhængig af sognets øvrige matrikelnumre.
 
Byvangen var delt i forskellige stykker, "Troldbjergagre", "Kulestykket", "Abildebidden", "Myrebidden", "Millegraver", "Kaggedammene", "Smalagre" og "Tværagrene".
 
Foruden den store sten Skidteper, ligger der længere mod vest for enden af et lille stenrev den noget større sten "Sengedynen", der hedder sådan, fordi den ligner en velstoppet overdyne.
 
Det er ikke mange mennesker, der drister sig så langt væk fra Arnager og Stampen, måske med undtagelse af inkarnerede sportsfiskere, og derfor er det muligt, at finde Edderfugle med deres rede lagt midt på stenstranden! 
 
Også planterne er ikke helt almindelige på de tørre kystskrænter, og der er både fundet Knopnellike og Skærmarve.
 
Og så er der alle de spændende geologiske lag fra kridttiden, hvor man bl.a. skulle være særdeles heldig for at kunne finde de pudsige Vættelys, også kaldet Tordenkiler, der er forstenede rester efter datidens blæksprutter.
 
For ikke så mange år siden rykkede Statens Luftfartsvæsen trådhegnet længere væk fra skrænten og etablerede en vandresti ovenpå kystskrænten.
 
 - Så, nu behøver man ikke mere føle sig hensat til Verdens Ende, når man når frem til "Verdens Ende", for i magelighed kan man fortsætte sin gang videre vestpå mod Rønne langs  Lufthavnen og Bavnodde.
"Verdens ende", langt uden for lands lov og ret i bugten under lufthavnshegnet
Horsemyre Odde fra luften
Bugten uden navn ud for lufthavnen
Kysten i 1750'erne
Skidteper - en større vandreblok
Sengedynen, en endnu større vandreblok ud for anløbspladsen for lufthavnsbådene
Sengedynen, hvileplads for skarver
Ederfugl har fundet et stille sted ude i "Verdens Ende"
En tordenkile/vættelys i bavnoddegrønsandet