Vis menu Søg

350 Vasegård-langhøj

Langhøj ved Vasegård

Vasegård er 42. Selvejergård i Aaker sogn og nævnes i skriftlige kilder allerede i sognets kirkebog i 1651 med navnet "ved Vasen".
 
Siden har gården været benævnt Wasegård (1679), Wassegård (1683), Wed Wassen (1687), Vaassen (1739), Wase Gd. (1746-50), Vasagård (1805), Vassegård (1813).
 
Hvorom alting bunder ligger gården ved "Vasebro", der fører over Læså på dette sted.
 
En "vase" er en over en mose eller anden fugtig grund lagt vej eller dæmning af faskiner eller opkastet jord. 
Vasegård "højt" på kanten af smeltevandsfloden
Vasegård er således den seneste beboelse efter en i meget lang tid beboet egn omkring Vasebro.
 
I nyere tid er der på begge sider af ålejet ved større udgravninger registreret såkaldte Sarupsanlæg, og Langhøjen er det synlige minde om dette.
 
Højen rummer både en dysse og en jættestue og menes opført i bondestenalderen, et sted mellem 3.600 og 3.200 år før vor tid.
 
Dyssekammeret er det ældste og siden er jættestuen kommet til.
 
Begravelser i dysser og jættestuer var forbeholdt de ledende personer i datidens samfund.
 
Med sig i graven fik den døde sine personlige ejendele, f.eks. fik manden sin stridsøkse med sig og kvinden en ravkæde samt lerkar med mad og drikke.
 
Langhøjen har været undersøgt flere gange i nyere tid, senest i 2008, da man ved en større ceremoni indviede et helt igennem renoveret gravanlæg
Der graves intenst omkring Vasegård og mange nye fund sætter lokaliteten igen og igen på det kulturhistoriske danmarkskort
Langhøjen er fredet, men uden pleje gror den til i træer og buske
Jættestuens dækstene før restaureringen i 2004
Luftbåren gødning fremmer algevæksten inde i langhøjen
Indgangen til en rummelig jættestue
Jættestuens indre gravkammer
Gravhøjen blev restaureret i 2005
Langhøjen med Jættestue TV og Dysse TH efter restaureringen i 2008