Vis menu Søg

350 Vasegård-langhøj

Langhøj ved Vasegård

Vasegård er 42. Selvejergård i Aaker sogn og nævnes i skriftlige kilder allerede i sognets kirkebog i 1651 med navnet "ved Vasen".

Vasegård - som beskrevet i Bornholms Stednavne fra 1950
I følge "Bornholms Stednavne" fra 1950 har gården siden været benævnt Wasegård (1679), Wassegård (1683), Wed Wassen (1687), Vaassen (1739), Wase Gd. (1746-50), Vasagård (1805), Vassegård (1813).
 
Hvorom alting bunder ligger gården ved "Vasebro", der fører over Læså på dette sted.
 
En "vase" er i følge Videnskabernes Selskabs ordbog en over en mose eller anden fugtig grund lagt vej eller dæmning af faskiner eller opkastet jord.  

Vasegård ændrer navn til Vasagård

Som det kan læses i Dansk Vejhistorisk Selskabs oversigt over danske kortudgivelser: Kort over Danmark - Dansk Vejhistorisk Selskab  "kortlagde Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab ved Kongelig Reskript af 26. juni 1761 i årene 1762-1820 Danmark og Hertugdømmerne".

Det var den første videnskabelige kortlægning af Danmark.

De oprindelige konceptkort blev udført i størrelsesforholdet 1:20.000, men de udgivne kort var i størrelsesforholdet 1:120.000.

Udsnit af Videnskabernes Selskabs Konceptkort fra 1793-1795

På konceptkortet, der omhandler Sydbornholm, tegnet af de to herrer Elling og Wolf i 1793-1795, optræder Vasegård første gang med det nye navn Vasagård.

På Videnskabernes Selskabs store kort over hele Bornholm fra 1811 bærer gården derfor dette navn: Vasagård!

På matrikel 1-kortet fra 1816 er navnet Vasagård gentaget, tryk her, og sådan er det fortsat frem til vor tid.

Hvorfor navneskiftet?

Jeg formoder at de to herrer Elling og Wolf, der rekognescerede og tegnede konceptkortet, har spurgt ejeren til gården om dens navn, og da vedkommende svarede: 

Vasegård i bornholmsk mundart

er navnet blevet herefter: Vasagård, som den bornholmske bondes svar på gårdens navn lød i to "fremmede mænds" øren!

I Aaker sogn har vi desuden andre gårde: Bakke-, Bavne-, Bobbe-, Bukke-, Due-, Gade-, Halle-, Kannike-, Kæmpe, Lade-, Løkke-, Mølle-, Pære-, Pølse-, Rise-, Sigte-, Skade-, Smede- og Vasegård, der alle frem til 1790'erne har 2 haft stavelser, undtagen Kannike-, endende med et "-e" før gård.

Og det hedder de fortsat på konceptkortet, undtagen Vasegård. Den er altså mærkværdigvis kommet til at hedde Vasagård!

Der graves intenst omkring Vasagård for at få afdækket fortidens beboelser

Vasagård er således den seneste beboelse efter en i meget lang tid beboet egn omkring Vasebro.
 
I nyere tid er der på begge sider af ålejet ved større udgravninger registreret såkaldte Sarupsanlæg, og Langhøjen er det synlige minde om dette.
 
Højen rummer både en dysse og en jættestue og menes opført i bondestenalderen, et sted mellem 3.600 og 3.200 år før vor tid.
 
Dyssekammeret er det ældste og siden er jættestuen kommet til.
 
Begravelser i dysser og jættestuer var forbeholdt de ledende personer i datidens samfund.
 
Med sig i graven fik den døde sine personlige ejendele, f.eks. fik manden sin stridsøkse med sig og kvinden en ravkæde samt lerkar med mad og drikke.
 
Langhøjen har været undersøgt flere gange i nyere tid, senest i 2008, da man ved en større ceremoni indviede et helt igennem renoveret gravanlæg
Der graves intenst omkring Vasegård og mange nye fund sætter lokaliteten igen og igen på det kulturhistoriske danmarkskort

Linier i landskabet

Linjer i landskabet er et stisystem, som forbinder Aakirkeby, Aa Kirke, NaturBornholm og Klintebakken med landskabet syd for byen.

Her kan man gå på opdagelse i historien om naturens udvikling gennem millioner af år og om de mennesker, som fra den tidligste oldtid har levet her og påvirket landskabet.

Projektet blev åbnet den 16. maj 2019 med en fest på Aakirkeby Torv. Tryk her og læs mere.

Samling og gravplads gennem 1000 år er lokalitet nr. 17 på dette system af stier og Langhøjen nr. 18. Derudover er historien om selvejere og husmænd lokalitet nr. 19.

Langhøjen er fredet, men uden pleje gror den til i træer og buske
Jættestuens dækstene før restaureringen i 2004
Luftbåren gødning fremmer algevæksten inde i langhøjen
Indgangen til en rummelig jættestue
Jættestuens indre gravkammer
Gravhøjen blev restaureret i 2005
Langhøjen med Jættestue TV og Dysse TH efter restaureringen i 2008
Vasagård på Matrikel1-kortet fra 1816
Vasegård "højt" på kanten af smeltevandsfloden
Linjerne i landskabetsyd for Aakirkeby
Besøgsteder, hvor der fortælles om linjerne i landskabet
BESbswy