Vis menu Søg

342 Strøby Stenbrud

Strøby Sandstensbrud

"Gasbobler" - "Vandmænd"

Fattiggården i Strøby tilbød i begyndelsen af 1900-tallet "klienterne" at slå sten i det nærliggende stenbrud, og sådan fortsatte det frem til sidst i 1960'erne, da Aakirkeby Kommune overtog bruddet som oplagsplads for maskiner og vejmaterialer.

 
Idet stenbruddet blev efterladt af stenhuggerne som et enestående geologisk lokalitet, hvor man kan iagttage forstenede sandstrande med forstenede bølgeribber, der er mere end 550 millioner år gamle, blev det fredet i 1989 sammen med den ovenover liggende Klintebakken og indgår i dag i NaturBornholms formidling af den bornholmske fortid.
 

"Gasbobler"

Gasbobler, konkretioner eller hvad?
Stenbruddets flader er overalt udstyret med sedimenthobe og hulheder.
 
Da en sådan hob netop er hul og at der ved slag åbenbarer sig en hulhed inde i hoben, har de tidligere af nogle været opfattet som fossile gasbobler, "luftundvigestrukturer".
 
Geologen Jens Bruun-Petersen havde således i sin specialerapport om "Nexø Sandstenenens Petrografi og Lithostratigrafi" fra Københavns Geologiske Institut i 1971 beskrevet disse boblers udseende og fremsat nogle teorier om deres dannelse. Alligevel konkluderede han, at "der kræves flere undersøgelser, før årsagerne til "boblerne" i Strøby er fundet. 
 
I samme studie havde han registreret små krybespor i sandstenen, dog ingen spor efter gravende dyr!
 

"Konkretioner"

I en bachelorafhandling fra 2009: "Sfæriske strukturer i Hardeberga Formationen ved Strøby, Bornholm" har Trine Endlich imidlertid affærdiget den tanke om, at strukturerne skulle skyldes indelukket gas, og mener, at det snarere er et produkt af opløsning af tidligt udfældede konkretioner, der efter opløsning har efterladt områderne ucementerede. Tryk her og læs mere.
 
Disse og andre strukturer i sandsten fra den periode, Balkesandsten er aflejret, er beskrevet i et større tysk studie. Tryk her og læs mere.
Balkesandsten har mange lag med finere grønlige siltsten som mellemlag

"Vandmænd"

I sommeren 2006 havde NaturBornholm værtskabet for udstillingen "Fossil Art", opbygget af Dr. Seilacher fra Tyskland.
 
Dr. Seilacher var selv med ved opstillingen af de mange særdeles interessante udstillingsgenstande, og ved afsluttet arbejde besøgte han sammen med en repræsentant for NaturBornholm og Dr. Richard Bromley Strøby Sandstensbrud.
 
Dr. Seilacher kendte en lignende geologisk lokalitet fra Wisconsin i USA og et sted i Indien, hvor der var fundet aftryk af vandmænd i tilsvarende aflejringer, så han begyndte selvfølgelig at kigge sig om, hvorvidt tilsvarende skulle kunne findes her.
 
Der gik ikke mange minutter, før den første cirkelstruktur blev opdaget, og et minut senere endnu en!
 
Det var intet mindre end en sensation. Ingen andre steder i verden er der fundet så gamle aftryk af vandmænd!

Hvordan er sådan et aftryk dannet, og hvordan har det kunnet bevares? Da en vandmand ikke har muskler, kan den ikke aktivt lave spor, og det viste aftryk er derfor heller ikke at regne for et sporfossil, men blot et aftryk.

Vandmænd vil, når de strander på den øvre tidevandsflade, lave et tydeligt cirkulært aftryk i det løse sand.
 
Hvis de får lov at blive liggende, vil de tørre ud og skrumpe ind, hvorved den indre cirkelstruktur dannes.
 
Sammentrækning i forsøg på at slippe væk bevirker, at vandmanden indtager sand i maven, og ved udtørring vil maven kollapse således, at sand dumpes i midten som en svag forhøjning.
 
Hvis nu denne struktur bliver beskyttet, så efterfølgende flod ikke kan udslette den, vil den i teorien kunne bevares for eftertiden.
 
Det kan ske ved at sand aflejres rundt om vandmanden under ebbe, hvorved der dannes en sandring, og efterfølgende flods højvande må altså ikke være så voldsomt, at aftrykket borteroderes. Det er derfor på beskyttede kyster som en lagune, at sådanne aftryk har en chance for at blive bevaret.
 
I en artikel i Natur på Bornholm 2007, skrev Claus Beyer, at "Den kambriske Eksplosion". hvor alle jordens nulevende dyrerækker pludselig blev skabt, skete nogle få millioner år inde i Kambrium for mere end 540 millioner år siden. Tryk her og læs mere.
 
Inden den tid var det sparsomt med biologisk aktivitet, og det almindeligste biologiske liv var store encellede algemåtter, som bredte sig ud over alle sedimentflader under og over vandet.
 
Sådanne algemåtter virkede beskyttende på sedimentet, og aftrykket fra en vandmand kunne hurtigt blive dækket af en sådan måtte af alger, og hvis den ikke blev ødelagt af et efterfølgende kraftigt stormvejr, kunne sand blive aflejret ovenpå ved næste flod og med tiden yde en effektiv beskyttelse imod senere ødelægende aktivitet.
 
Tryk her og se en "moderne vandmand" i sand på Boderne Strand.
 
Vandsamlinger i Strøby Sandstensbrud er yngleplads for Latterfrø og Løvfrø - efter oprensning
Foruden disse geologiske strukturer bliver stenbruddet besøgt for ferskvands- og botaniske studier, og der udfolder sig et rigt plante- og dyreliv i bruddets vandsamlinger.
 
Blandt andet er der i lune forårsnætter et veritabelt kor af Løvfrø og om dagen et tilsvarende kor af de store grønne Latterfrøer.
Strøby sandstenbrud i 1980erne
Stenbruddet som oplagsplads for Aakirkeby Kommune
Stenbruddet set fra luften
- der diskuteres detaljer
Bølger og "gasbobler/konkretioner"
Bølger med "toppe" og "huller"
"Hul" og "top", men hvordan er de dannet?
En samling "huller", men hvordan er de opstået?!
En forstenet tidevandsrende
Siltsten i den lagdelte sandsten
Dr. Seilacher, Dr. Bromley og Jens Kofoed i Strøby Sandstensbrud 2006
En forstenet vandmand
Sigtelinier til den forstenede vandmand
Strøby Sandstensbrud renses for vegetation og affald
Vandsamlingerne i Strøby Sandstensbrud renset op for vegetation
Opvækst af Bredbladet Dunhammer og Svømmende Vandaks i vandsamlingerne i Strøby Stenbrud - der foretages fykologiske studier
Vandportulak i Strøby Sandstenbrud