Vis menu Søg

349 Graptolitskifer

Graptolitskifer i Vasegårdsengen

Engen for foden af Vasegård er en "gammel" flodseng med høje brinker til begge sider. I sandhed, en flod, der har kunnet rumme en del smeltevand.
 
Nogle forår kan der forekomme så hurtige sne-afsmeltninger, at vandet har vanskeligt ved at komme gennem de snævre brogennemløb, hvorfor der opstår veritable smeltevandsfloder opstrøms Vasegårdsbroen. Tryk her og se hvordan foråret 2005.
 
I bogen "Læså - Bornholm fra tidernes morgen" skriver Arne Larsen, at man, når man fra Kalby når frem til engen og bemærker de høje skrænter på den vestlige side af åen bør anlægge et æstetisk syn på skifervæggene, inden man fordyber sig i det videnskabelige - thi, skønnere plet skal man lede længe efter.
Stedet er den dejligste natursymfoni, sammensat af raffinerede toner fra stenenes, floraens, fuglenes, fugtighedens, duftenes og lysets verdener. Man bliver så underlig lille, når man oplever livet et sådan sted.

 

Fossiljagt er dragende - i alle aldre
Det er graptolitskifrene, der kommer frem i dagen her, nedre graptolitskifer eller Dicellograptusskifer, der er ca. 450 millioner år gamle aflejringer fra perioden Øvre Ordovicium.
 
Ordovicium er iøvrigt den periode, der afløste Kambrium for omkring 500 millioner år siden, og grænselaget kan netop erkendes her på Bornholm, nemlig der, hvor de første former af dyregruppen Graptoliter optræder i Alunskiferen.
 
På grund af en forkastning i lagserien kort før Vasegårdsengen, er det ikke muligt at erkende denne overgang her ved åen, men overgangen kan erkendes i Alunskiferbruddet ved Limensgade.
 
Dicelleograprtusskifer har en mægtighed på godt 10 meter og indeholder en stor mangfoldighed af graptoliter.
 
Graptoliter er marine, kolonidannende dyr, som har været forsynet med et skelet af et proteinholdigt materiale.
 
Hvert enkelt individ har været placeret i enkelte, dobbelte eller firdobbelte rækker, så de tilsammen danner en stavformet eller grenet koloni.
 
Arterne har optrådt i en så forholdsvis kort tid, at de er blevet værdifulde ledeforsteninger for de mange laghorisonter i skifervæggen, hvorfor de kan sætte lagene på plads i en kronologisk lagfølge.
 
Ældst og nederst finder man 1)Climacograptus scharenbergi. Herefter kommer lag med 2)Amplexograptus vasae, der efterfølges af skifer med 3)Dicranograptus clingani. Øverst finder man graptoliterne 4)Climacograptus styloides og Dicellograptus johnstrupi.
 
En brachiopod, Paterula portlocki, ikke større end et knappenålshovede, er almindelig i alle lag.
 
I den stejle skrænt under Vasegårds have bemærkes nogle lyse op til 10 cm tykke lag af den gule bentonit, der er en lerart, dannet ved forvitring af vulkansk aske.
 
Bentonitten anskueliggør, at der i dette tidsrum har været vulkansk aktivitetet i nærheden af Bornholm, men hvor vulkanerne befandt sig, vides ikke.
 
Den øverste ca. 3 meter høje del af profilet under Vasegårds have udgøres af endnu en graptolitaflejring, Jerrestadformationen, der tidligere har været benævnt Tretaspisskifer. Den afgrænses nedefter af et lag konglomerat med rullesten af pyrit og fosforit.
 
Konglomeratet er gult og rustent på grund af forvitring af pyriten og genudfældning af jernholdige mineraler, hvilket tyder på et ophold i aflejringen på dette tidspunkt i øvre Ordovicium.
 
Udover trilobitten Tretaspis indeholder denne skifer kun få fossiler, men som Arne Larsen nærmest triumferende skriver i bogen fra 1959: " der er imidlertid fornylig gjort et geologisk set sensationelt fund i tretaspisskiferen, nemlig graptoliten: Dicellograptus anceps var. bornholmensis".
 
Her er bragt mange navne, men en egentlig bestemmelsesnøgle med billeder mangler. Wikipedia har en øjensynligt velunderbygget generel indgang til emnet graptolitter, så tryk her og læs mere, ellers vil et opslag i "Naturen i Danmark - Geologien" på side 115 svare på en del spørgsmål. Tryk her og læs mere.
Stille flyder Læsåen om sommeren
En sygdomsramt ask klamrer sig til den høje brink med rødderne dybt forankret inde i Dicellograptusskiferen
En flækket Dicellograptus afslører en mangfoldighed af liv 1 havet for 500 millioner år siden
Climacograptus og Paterula
Jørgen Butzbach fortæller historien....
Bentonit i Dicellograptus-skiferen - tegn på vulkansk aktivitet for 500 millioner år siden
I tørre somre er Læsåen nærmest IKKE vandførende og mulighederne for at finde fossiler er uudtømmelige
Erosion af skiferprofilet om vinteren
Maleriske oplevelser i engen om vinteren
- og om sommeren