Vis menu Søg

365 Fosforitten - Madsegrav

Fosforitten - Madsegrav

Fosforitten er en nyere betegnelse for den del af sydkysten, der i sin tid tilhørte Store Myregård i Nylars sogn og som omkring 1. verdenskrig oplevede et veritabelt industrieventyr.
 
Madsegrav derimod blev som stedsbetegnelse benyttet af Ørsted og Eschmarch, da de i en beretning i 1818 skulle indberette til Kongen, hvad de havde fundet af værdier i den bornholmske undergrund her ved Fosforitten.
 
Dengang havde stedet også betegnelse Nygrob for at holde det adskilt fra "Gamlegrob", der fortsat markerer sig som en dyb rende østligst i det bebyggede Arnager længere mod vest.
 
Forleddet i Madsegrav henviser til mandsnavnet Mads, der kan spores tilbage til 1778, da navnet på et kort blev skrevet "Muase Griese" og sikkert har været en person, knyttet til stedet.
 
Nygrob eller "Ny Grov" blev engang i 1700-tallet gravet for at flytte udløbet af det vandløb, der hidtil havde haft sit udløb gennem Gamlegrob i Arnager. Vandet har siden eroderet sig ned i undergrunden og løber nu i en dybere kløft til udløbet ved Madsegrav.
Jespersens skitse over undergrunden ved Arnager
Naturlige fosfatforekomster i Danmark har været kendt på Bornholm siden midten af forrige århundrede, og det skyldes først og fremmest Adjunkt Magnus Jespersen, der udførte omfattende kortlægningsarbejder flere steder på øen.
 
Magnus Jespersen var født på Kannikegård i Bodilsker i 1833 og døde i Nykøbing Falster i 1917.
 
Fra 1844 til 1849 gik han på Rønne Latinskole, hvorefter han i 1849-54 tog Naturvidemskabelig embedseksamen på Polyteknisk Læreranstalt i København.
 
I bogen "Bornholmer-Geologen Magnus Jespersen" har Axel Garboe i et minde om sin "kære gamle historielærer" i 1931 skrevet en fantastisk medrivende bog om denne i ordets bedste betydning bornholmske original, som med sine ideer og tanker var lysår foran sin samtid.
 
Efter nogle års ansættelse uden for øen kom han i 1858 tilbage som adjunkt på Rønne Latinskole, hvor han fortsatte frem til 1881. Herefter flyttede han til et embede i Nykøbing Falster, hvor han blev pensioneret i 1903.
 
Under sit virke på Bornholm arbejdede Jespersen energisk for den praktiske udnyttelse af disse fosfatforekomster. Bl.a. foretog han forskellige dyrkningsforsøg og agiterede i tidsskrifter, dagspresse og overfor offentlige myndigheder for sagen.
 
Dyrkningsforsøgene viste, at den bornholmske råfosfat havde en gavnlig effekt på plantevækst, men de formåede ikke at påvirke myndighederne til en igangsættelse af en egentlig brydning.
 
Fosforitlaget her ved Madsegrav er fra en tid, da havet brød ind over landet og førte til aflejring af grønsand.
 
De allerfleste fosforitknolde er uregelmæssige af form og er sammensatte af forskelligartede mindre knolde, der er kittet sammen af en grundmasse af temmelig finkornet, brunlig fosforitsandsten, hvis bindemiddel er fosforsur kalk.
 
I årene omkring første verdenskrig indtrådte en verdensomfattende krise i forsyningen af råfosfat til superfosfatproduktion.
 
Denne udvikling gav den bornholmske råfosfat fornyet aktualitet, da man i ledende danske landbrugskredse frygtede en produktionsnedgang.
 
Staten sikrede sig i 1918 udnyttelsesretten af fosforitten ved Madsegrav, og Danmarks Geologiske Undersøgelser foretog en grundig undersøgelse af fosforitlagets udstrækning.
 
Der blev udført 30 boringer i området, og en svensk mineingeniør udarbejdede et forslag til indretning af en skaktmine og produktionsforhold iøvrigt.
 
Planen var at udvinde mere end 50.000 tons. Minen kom hurtigt i gang og fosforitknoldene blev transporteret med skib til Aalborg, hvor F.L.Schmidt stod for nedknusningen.
 
Ialt blev der udvundet ca. 1.800 tons vasket råfosfat i den tid, hvor minedriften stod på. Det var meget mindre end forventet, men det viste sig hurtigt, at vandtilstrømningen i minen var langt større end forventet, og det gav betydelige vanskeligheder for driften.
 
Midt på sommeren 1920 besluttede man sig derfor at indstille brydningen, og stort set samtidig begyndte der så småt at komme gang i importen af råfosfat igen, dog til meget høje priser.
 
I dag ses kun nogle betonfundamenter og en række bolværkspæle i strandkanten ved Madsegrav. Mineindgangen blev af sikkerhedsmæssige hensyn sprængt i stykker og dækket med jord og muret til. Men, den er igen ved at være skyllet fri.
 
Stranden er særdeles velbesøgt i sommerperioden, og der er fine faciliteter i form af toiletter og P-pladser ovenover kystskrænten.
 
Læs her om Magnus Jespersens andet store projekt, udvindingen af feldspat i Vestermarie Plantage.
Fosforitten med udsigt mod SØ
En vintermorgen med udsigt mod NØ
Stolper til støtte for kajanlæg fortsat intakte
Pælene snart skjulte snart frilagte alt afhængig af sandmængden på stranden
Fosfatfabrikken set ude fra lastebroen med spor til tipvogne
Muret indgang til en stolle
Højvande og bølgesprøjt på gamle lasteanlæg
Knopnellike lever bedst på tør og varm grusbund som her på skrænterne
Ved kraftig erosion frit lægges de geologiske lag