Vis menu Søg

347 Alun-skifer-profil

Øvre Alun Skiferprofil

- Ursula Munch-Petersen

- Olenus-skifer

Øvre Alun skiferprofilet ved Læsåen er en af landets kendteste geologiske profiler, smukt præsenteret af det keramiske relief, Lisbeth og Ursula Munch-Petersen udarbejdede til ophængning i 66-selskabets M/S Bornholms spisesalon.
 
I bogen Ursula fra 2004 beretter Ursula Munch-Petersen om de mange oplevelser, hun havde haft i den bornholmske natur, og som hun i mindste detalje har foreviget i dette smukke værk:
"Jeg har tænkt på, at når der er børn om bord, så kan de gå hen og kigge på alle de små dyr og pille ved dem. Børn kan godt lide at finde små ting".
M/S Bornholm blev solgt til Kina i 1980, og relieffet blev herefter hængt op i selskabets terminalbygning på Kvæsthusbroen i København.
 
Da bornholmerfærgerne i 2004 rykkede ud af Københavns havn, blev relieffet endnu engang flyttet, og i dag kan det nydes i cafeen på NaturBornholm i Aakirkeby.
Læså-relieffet på NaturBornholm
I bogstaveligste forstand kan man herfra i både tid og rum gå ned til Læsåen og opleve relieffet in situ - på sin rette plads!
 
Dette store sammenhængende profil er omkring 40 meter langt og 5 meter højt, og det er en klassisk lokalitet for studiet af den 25 meter tykke Øvre Alun-Skifer fra Mellem til Øvre Kambrium, mere end 450 millioner år gammel.
 
Et særdeles iøjnefaldende element i alunskifer-profilet er store, sorte antrakonitboller, der er linseformede, og som kan være op til 3 meter i diameter og 0,5 meter tykke.
 
"Antrakonit" er græsk og betyder "sorte sten". De indeholder mineralet calcit, og denne kalk er som regel udskilt omkring rester af organismer, og i bollerne har man fundet en rig fauna af især trilobiter og brachiopoder.
 
Går man lidt nærmere på sådan en antrakonitbolle ser man tydeligt, at bollen har vokset sig stor i de oprindeligt parallelt afsatte skiferlag, der har måttet give efter under bollens vækst.
Antrakonitbolle i relieffet
Bollerne kaldes også stinksten, idet man ved at slå på en antrakonitbolle erfarer en karakteristisk lugt af svovlbrinte, der stammer fra nedbrydningen af organiske rester i bollen.
 
Alunskiferen indeholder derudover forskellige mineraler, som det er muligt at erkende med det blotte øje.
 
Skiferoverfladen er ofte gul, som skyldes det gult skinnende mineral "pyrit" eller som mange kender det: svovlkis eller "narreguld".
 
Ligeledes finder man ofte mineralet gips, der ses på lagflader som klare krystaller, enten enkeltvis eller i form af små rosetformede mineralhobe.
 
Alunskiferen her har fået et videnskalbeligt navn, "Olenusskifer" efter en trilobit Olenus trunctatus, som man kan være heldig at finde, hvis man samler et skiferstykke op fra åbunden og måske også flækker den.
Trilobitten Olenus i relieffet
Ligeledes er trilobiten Agnostus pisiformis relativt hyppig i disse skiferstykker, men allerhyppigst forekommer dog brachiopoden Orusia lenticularis i den første del af brinken, når man kommer gående med strømmen fra Kalby.
 
Tryk her og se Orusia i stort format..
Læså-relieffet in natura
Læså-relieffet på M/S Bornholm. Foto venligt udlånt af Bornholmerfærgen
Ursula har fortalt historien i bogen Ursula
Relieffet pilles ned fra ophængningen i Bornholmstrafikkens terinal på Kvæsthusbroen i september 2004
Ursula Munch-Petersen forbereder opsætningen af relieffet på NaturBornholm
Fernisage på relieffet på NaturBornholm i marts 2006
Den glade giver, Direktøren for Bornholmstrafikken, Mads Kofod
Kodriver i relieffet
Ursula giver relieffet et nyt liv