Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 9. NordØstkysten :: 113. Randkløve
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
Kort
92. Stevelen
93. Salene
94. Bokul
95. Gudhjem
96. Nørresand
97. Sletten
98. Melsted
99. Kongensmark
111. Saltune
112. Klinterne
113. Randkløve
114. Ypnested
115. Sortevad
116. Bølshavn
117. Bølshavnstrand
118. Gyldensåen
119. Hellig Kvinde
120. Listed
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Randkloeveskaaret fra toppen
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Randkloeveskaaret fra bunden
 
En pegmatitgang vrider sig på Randkloeskaarsklipperne
 
Morgensol paa klipper mellem Randkloeveskaar og Haraldshavn
 
Kystklipperne nord for Haraldshavn
 
Krukkerenden ind i kystklipperne ved Baldershavn
 
Baldershavn ved Haraldshavn
 
Udsigtsklippen ved redningsstien
 
Kyststi forbi sommerhus på udstykning fra 1930'erne til lægen Ejnar Sylvest
 
Kyststi med forårsflor
 
Foraarsflor i Rankloeveskoven
 
Lund-Gylden ved kyststi
 
Tyndakset Goegeurt i kystskoven
 
Dvaergmispel paa Rankloeveklipperne
 
Haraldshavn godt gemt hen i kystklipperne
 
Haraldshavn delt op i to matrikler 1961
 
Haraldshavn-bebyggelser
 
Solopgang gennem Randkloeveskaarklipperne
 

Randkløveskåret - Haralds Havn

UTM 0502561 / 6113907
 
På en tur ad redningsstien støder man midtvejs mellem Saltune og Ypnested på en af øens femstjernede seværdigheder
- "en gruelig Fjeldrevne",
som Peder Nikolai Skougaard kaldte den i sin Beskrivelse over Bornholm fra 1804.

Randkloeveskaarets glatpolerede klipper

Det fortælles endvidere, at Kong Frederik den 7. under et besøg i 1833, medens han endnu var kronprins, skulle bevise sin manddomskraft ved at springe over skåret. Og, han gjorde det!
 
Der gik 100 år, og med de første turister havde man i 1904 fået øjnene op for stedets værdi som turistattraktion og fik bestemt "at bevare klipperne ubeskadigede i enhver henseende". De blev fredet i 1905.
 
I sommeren 1937 opholdt en større trup skuespillere sig på Hotel Randkløvegaard i forbindelse med filmsoptagelser, og i hotellets dagbog skrev Egill Rostrup et hyldestdigt om stedet. Tryk her og læs videre.

Og sådan ligger de i dag med den dybe kløft, hvis længderetning går på tværs af øens normalt NØ-SV-gående sprækkedale.

Klipperne er glatpolerede efter isens skurende aktivitet og øverst i skåret syner en pegmatitgang flot med rød feldspat og lys kvarts.
 
Klipperne er i dag den centrale del af en Natura2000-beskyttelse, tryk her og læs nærmere.
 
Randkløve betegner iøvrigt "landskabet ud mod den stejle klippekyst i randen" af sognet - Østermarie, idet "kløve" er en omskrivning af det oldnordiske "kleif", der betegner en stejl bakke, som med besværlig adkomst fører op på en bjerghøjde!
 
Og det uanset, at området i 1746 på Hammers kort var angivet "Rang-Kløve" og Rawert kaldte den i 1813 "Ravnkløve"!

Rangklöve midt i 1700-tallet

Kystlandskabet er i øvrigt i en vekslende bredde dækket af skov - en flot bornholmsk naturskov med Spidsbladet Løn, Fuglekirsebær, Ask og Eg samt Hedelyng og Enebær yderst i klipperne med et frodigt bunddække af Blå, Gul og Hvide Anemoner.

Skovelmen er også her i skoven ramt af den ødækkende sygdom "elmesyge", og i de senere år er større arealer Skovelm fældet - selvom det er synligt vanskeligt at transportere træet væk fra det særdeles uvejsomme klippeterræn.
 
På et tidspunkt passerer man en havelåge landværts stien. Herfra fører en sti op til et særdeles anderledes og meget spændende hus, der selvfølgelig ikke bare uden videre kan besøges.
 
Det hedder "Taman Sari" og blev opført midt i 1930'erne på et tidspunkt, hvor det absolut ikke var normalt at opføre sommerhuse i bornholmske skovområder tæt på kysten.
 
Huset er tegnet af den verdensberømte danske arkitekt Kaare Klint og "Taman Sari" er indonesisk og betyder "De skønne udsigters sted".
 
Læs mere om Foreningen Bornholms syn på sådanne udstykninger med sommerhuse på den bornholmske NØkyst ved at trykke her.
 
I nyere tid har en indført plante fra Sydeuropa taget voldsom fat og spredt sig i skoven. Det er Lundgylden, Smyrnium perfoliatum, der nærmest lyder sit navn ved både at være gylden og vokse her i den frodige skov.
 
Ud for en hvid og tidligere avlsbrugerejendom med store ateliervinduer fører en sti ned gennem en kløft til Almehullet og en miniature af Randkløveskåret: Krukkerenden.
 
Her kommer normalt ikke mange mennesker, idet landskabet er særdeles uvejsomt, men vel nået ned til kysten bemærker man flere små vandhuller højt oppe i klippeterrænet.
 
Det er de såkaldte "rock-pools", og her blev der gjort grundige studier af deres dyre- og planteliv i 1940'erne - studier, der resulterede i en doktordisputats af zoologen Palle Johnsen, hvis forældre havde overtaget det hvide avlsbrug i 1920 og indrettet det til atelier. Faderen var kunstmaleren Erik William Johnsen.
 
I øvrigt var Palles bror kunstmaleren Bent Johnsen, der byggede endnu et atelier syd for den hvide ejendom ved vejen mod Søgård.
 
For enden af Krukkerenden kommer vandet ud i en større vandsamling på kysten, der lokalt er benævnt "Baldershavn", men som næppe har været bragt i anvendelse som permanent anløbssted for både.

Hvidhat midt mellem Randkloeveskaaret og Haraldshavn

Umiddelbart øst for denne lokalitet ser man en opragende firkantet klippe, der næsten altid er hvidkalket af fugleekskrementer: Hvidhat, selvom der på nogle geodætiske kort skrives "Vildhat"!
 
 
Haralds Havn
længere mod Ypnested, derimod, har været en særdeles benyttet havn eller anløbssted for lokalt fiskeri, og den tidligere ejer, Harald Hansen, havde indrettet sig således, at fiskebådene efter endt brug på havet blev hejst op på molen i sikkerhed for pålandsvinden!
 
Stedet kaldes i dag "Snug Harbour" og henviser til nogle episoder under sidste verdenskrig, da der angiveligt skulle være foretaget transporter af folk fra Bornholm til Sverige samt landsat våben til illegal virksomhed mod besættelsesmagten.
 
Frede Kjøller skrev i "Jul på Bornholm 1945", altså i befrielsesåret, om Hans Hansens motorbåd:
".. Den blev i sin tid anvendt af besætningen på den amerikanske flyvende fæstning, der nødlandede ved Nexø, til at flygte til Sverrige i. Det var uhyre vel arrangeret og gik også planmæssigt. Men Fisker Hansen måtte undvære sin båd...."
En anden beretning om dette sted finder man i "Bornholm, atlas over byer, bygninger og miljøer", side 113:
"Nord for Ypnasted Havn ligger en lille mole kaldet Haralds havn efter fiskeren Harald Hansen. Under den tyske besættelse blev der herfra udskibet mange flygtninge til Sverige, ligesom modstandsbevægelsen via havnen modtog betydelige våbensendinger. .."
Endelig har Harald Hansen selv i et fødselsdagsinterview i forbindelse med sin 80 års fødselsdag i 1974 udtalt sig til Dagbladet Bornholmerens referent Erik Holm fra Gudhjem om disse og andre hændelser fra et langt og virksomt liv på østkysten af Bornholm.

Haraldshavn i kystklipperne midt i 1970'erne

Stien fra Haraldshavn til Randkløveskåret har iøvrigt tidligere været benævnt Cobra-stien, se mere om dette under Ypnested.

 

Siderne er bygget i en WEB123