206 Poulsker Plantage
Poulsker Plantage
Enklaven i Lyngen
Fritlægning af Øleåens mæandrer
Afgræsning af tidligere rødgranskov med dådyr og kreaturer
Måling af de forskellige initiativers indvirkning på skov- og vandmiljøet
Højlyngsstien
I 1825-26 foretog Skovrider Hans Rømers nevø, Andreas Christian Rømer, en opmåling af den østlige del af Højlyngen i tilfældet, at den skulle lægges ind under farbroderens Almindingen. Læs mere her.
På hans "Kort over Den Kongelige Almindings Skov samt Endeel af Stor Lyngen paa Bornholm" bemærker man lokaliteterne Mos Bakken for den senere Mosebakke og Dynne Dahlen som den langstrakte dalsænkning mellem Kragesten og Mos Bakken.
På kortets signatur kan man se, at der allerede var gravet tørv i længere tid. Tryk her og se nærmere.
I Dynne Dahlen og Mosbakke-Kæret har tørvemos, Sphagnum, igen etableret en omfattende hængesæk med en flot bevoksning af bl.a. Rundbladet Soldug. I et andet kær tæt på Hvidedynder er der ligeledes registreret en af øens få indlandsforekomster af Revling, medens der på Mos Bakken fortsat kan opleves Almindelig Ulvefod. Her har der tidligere vokset Tue-Kogleaks, men den aggressive græs Bjerg-Rørhvene har overgroet kogleaksen.
Tryk her for at læse mere om tidligere tiders bevoksninger af Ulvefod i Højlyngen.
Endelig kan man følge en vej gennem denne del af den tids StorLyngen til en bro, der krydsede Øleåen. Denne bro findes stadigvæk, og vejen fremstår fortsat som en hulvej frem til broen.
Poulsker Plantage.
Men, Almindingen kom slet ikke til at omslutte denne del af Stor Lyngen, for Poulsker Plantage blev resultatet af delingen af Højlyngen.
Den blev foretaget af en kommission under daværende Amtmand Vedels ledelse efter "Loven af 9. februar 1866 angaaende Behandlingen af den i Landsognene paa Bornholm tillagte Andel i Udmarksjorderne". Læs mere om denne deling ved at trykke her.
Alle sognets tildelte 690 Tdr. Land, svarende til godt 380 ha., blev udlagt til Skovplantning.
Arealet kom til at ligge som en enklave midt i Højlyngen omgivet af Bodilsker, Pedersker og Østermarie sogneplantager samt nogle private gårdskove fra Ibsker sogn. Tryk her og se det udstykkede areal.
Som andre sogneskove kom Poulsker Plantage i 1950'erne til at tjene Poulsker Sogn med tømmer af høj værdi. I flere af øens sogne kom overskud fra skovene til at finansiere nybyggede centralskoler.
Den voldsomme storm i januar 1956 gjorde imidlertid også stor skade på plantagen, og store arealer skulle gentilplantes.
Det var næsten udelukkende Rødgran, man plantede, og disse store i dag godt 60 år gamle rødgranplantninger, er nu tjenlige til hugst.
Poulsker Plantage solgt.
I 1970 blev Poulsker Plantage sammen med sognet indlemmet i Nexø Kommune, og i 1991 solgte kommunen både Poulsker Plantage og den syd for liggende 278 ha. store Bodilsker Plantage til et privat selskab Skovsam, bestående af Hedeselskabet og Pensionskassen Pensam.
En 125 årig epoke i Højlyngen var slut for sognets beboere.
Efter således at have været en del af de to sogns beboeres ejendom i flere generationer er den 660 ha. store skov af Kommunalbestyrelsen "med et pennestrøg" blevet overdraget til "fremmede"!
Så længe man som almindelig bornholmer under besøg i skoven ikke bliver bortvist, kan man uden videre leve med disse ændrede forhold, men noget helt andet er forholdet mellem de bornholmske sognejagtforeninger og de nye ejere.
Poulsker Jagtforening.
I Poulsker sogn har der ligesom i alle andre bornholmske sogne været dannet jagtforeninger, der pr. tradition har stået for jagtplejen i sognets plantager.
Poulsker Jagtforening, der blev dannet i begyndelsen af 1900-tallet, byggede af egne midler et hus midt i Plantagen, hvor man kunne samles under årets jagter. Tryk her for at se dette flotte hus.
Jagthusets vedligehold blev varetaget på frivillig basis, og der er ofret i hundredevis af frivillige timer i skoven - men også denne herlighed er ved salget gledet sogneboerne af hænde.
I dag er et nyt firma, gået ind i ejerskabet af bornholmernes gamle fælles højlyng, Skovselskabet Poulsker ApS.
Skovselskabet Poulsker ApS.
Man har fra det nye ejerskab dannet et såkaldt Grønt Partnerskab med bornholmske naturorganisationer, og formålet har været, at
"fremme det naturvenlige friluftsliv gennem at udvide adgangs- og oplevelsesmulighederne i et større skovområde mellem Almindingen og Paradisbakkerne".
Mange initiativer er "sat i søen" med støtte fra forskellige fonde, og et af de mere omfattende er en økologiske restaurering af det øvre løb af Øleå. Tryk her og læs nærmere om disse særdeles spændende arbejdsopgaver i øens gamle højlyngsområde.
En del af skoven har været hegnet ind, og man har måttet spærre den gennemgående skovvej af således, at sognebo ikke mere i bil kunne køre gennem "Lyngen" og nyde deres "Kongens Gave". Det har der lokalt været en del modstand af, men sådan er det, når et privat foretagende overtager en ejendom!
Hensigten med denne afspærring var at genskabe en mere intensiv afgræsning af skoven, og der var fra starten af forsøget udsat 20 dådyr i den 50 ha. store indhegning.
Videnskabsfolk fra Københavns Universitet har fulgt disse græsningsforsøg. Læs mere om projektet ved at trykke her.
Efteråret 2016 er hegnet igen blevet fjernet, og de nu små hundrede dådyr har fået lov til at "bevæge sig frit" i og udenfor Povlsker Plantage. Vejen gennem "Lyngen" er dog fortsat spærret af ved bomme.
En del af det tidligere vådområde Anhøj Myr, lå indenfor denne indhegning, men man har indtil videre ingen planer om at genskabe vådområdet. Læs mere om myren ved at trykke her.
Langs Øleåen, der fortsat slynger sig i sine mæandrer gennem Poulsker Højlyng har man ryddet de skyggegivende rødgranplantninger fra Grønnevad til Vibebakke, og man følger de fysisk-kemiske ændringer, der sker i jordvandet samt vegetationen langs åen.
Usædvanlige fugle som Vandstær og Bjergvipstjert er allerede noteret på dette stræk i vinter- og træktiderne.
Det nye ejerskab har ikke været sen med at høste store arealer med den altdominerende rødgran i plantagen, og i den kommende tid vil området med de initiativer, der er påbegyndt, helt sikkert udvikle sig til en skov med stor biodiversitet. Tryk her og se nærmere.
Også langs cykelvejen på Rømersvej er rødgranerne fældet, og et åbent areal nord for Hasledal er således genopstået som i Højlyngstiden.
På den måde er en af de hidtil skjulte pilte, Hasledalpilt, kommet frem i dagens lys. Tryk her og læs mere om øens pilte.
Højlyngsstien
Sommeren 2020 etablerede Bornholms regionskommune og Naturstyrelsen i fællesskab med midler fra regeringens aftale "Sommer i naturen 2020" en sammenhængende vandrerute hen over det centrale Bornholm, kaldet Højlyngsstien.
I alt 67 km. sti er afmærket mellem Sandlinien på Hammeren gennem den centrale del af øen, deraf navnet, til Aarsdale.
Læs mere om Bornholms regionskommunes omtale af stien ved at trykke her eller/og Naturstyrelsens omtale af stien ved at trykke her .
Højlyngsstien er første del af det større projekt "Bornholms Grønne Bølge", som skal skabe rekreativ og naturmæssig sammenhæng i det bornholmske indland.
Stiens forløb er af praktiske grunde delt op i mindre kortudsnit. Tryk her og hent de enkelte detailkort for hele stien samt en generel beskrivelse af fænomenet "Højlyngen".
Tryk her for kort, og se stiens forløb langs Øleåen i den tidligere Højlyng
Stien blev åbnet af landets Miljøminister og Bornholms Borgmester den 4. september 2020. Tryk her og læs mere om denne begivenhed - som en efterdønning ovenpå sommerens "coronakrise".
