Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 19. Østre Indlæg :: 280. Nydammene
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
Kort
267. Trehøje
268. Enebærskoven
269. Luntebakken
270. Stakkelemose
271a. Bastemose
271b. Syvmasteren
272. Lindesbjerg
273. Stenløse
274. Åsen
275. Fembroen
276. Hagemyr
277. Røverkæret
278. Fladehalle
279. Vallingebjerget
280. Nydammene
281. Svinemose
282. Hjulmagermyr
283. Rømersvej
284. Thorsen-krogen
285. Grønnevad
286. Viskesled
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Nydammene udgroeftet
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Nydammene med lobber
 
Heste i Nydammene
 
Kaempestaelene - ryddet og afgraesset vaadomraade
 
Hartmanns Star i Kaempestaelene
 
Sorbus Aria i Nydammene
 
Retterstedet i Højlyngen paa Videnskabernes Selskabs kort 1805
 
Galgesidden ved Retterstedet Stejlebjerg.

Nydamme - Kæmpestæle - Galgesidden

UTM 0497301 / 6105806
 
 
Nydammene. Efter nogle skriftlige beretninger fra 1722 blev der i Store og Lille Nydam gravet tørv: En "Torve Mosse", der kaldes Nye dammen.
 
På det kort, som Hans Rømer udfærdigede over Lyngen omkring hans egen Alminding Skov har han noteret stedet for at hedde Nydamslobberne.
 
Lobberne kender vi fra andre steder på Bornholm, bl.a. det nuværende Lobbæk, og Lobberne synes sprogmæssigt at være den bestemte flertalsform af "Lubba", der betegner noget langt uredt hår.
 
Som stednavn sigter ordet dels til bevoksningen, dels til tuer og knolde i terrænet. Tuer og knolde, som i dag må anses for at være bortgravet i forbindelse med udvindingen af tørv.
 
Nydammene i 1880erne
 
Nydam lå i det sydøstligste hjørne af det lyngareal, der blev inddraget til Almindingen i 1850'erne.
 
Efter grøftegravning og dræning samt tilplantning med rødgran er der skabt fire afgrænsede lokaliteter i området, Store og Lille Nydam, Grønnedam og Kæmpestælene.
 
Kæmpestælene.
Sidstnævnte, der ligger tæt på skovvejen Høvej, og hvis betydning synes vanskelig at udrede, har i nyere tid været tilplantet med rødgran, men er for få år siden igen omdannet til græsningsareal.
 
Siden 1850'erne og arealernes gennemdræning og udgrøftning samt kultivering er megen natur i form af vilde planter og dyr sandsynligvis forsvundet fra disse arealer, selvom man ikke har konkrete belæg for dette, blot enkeltiagttagelser og formodninger.
 
Da skovvæsenet for få år siden genskabte afgræsning i Kæmpestælene ved at fjerne al rødgran voksede den forholdsvis sjældne Hartmanns Star ind i området.
 
Den havde sandsynligvis holdt stand i en grøft op til arealet i de måske godt 100 år, den havde været lukket ude fra sine tidligere voksepladser.
 
En nyere plante for Bornholm er Axelbær Røn med den latinske betegnelse Sorbus aria. Tidligere har den været forvekslet med Klippe-Røn, der spontant forekommer på klipperne øen rundt, men det er en anden art, som her i Nydammene har fundet sig godt tilrette.
 
Galgesidden.
I tidligere Amtmand Urnes indberetninger fra 1767 nævnes lokaliteten "Steilbierget", den i nyere tid omskrevet til Stejlebjerg.
 
På Videnskabernes Selskabs Kort fra 1805 er lokaliteten benævnt "Rettersted".
 
I Bornholms Stednavne omtales stedet for at være rettersted for Bornholms Landsting, som i middelalderen mødtes ved Aakirke, og en mand skulle efter overleveringen være blevet henrettet netop her.
 
Da staten indtog denne del af Højlyngen til skovrejsning efter 1842 var området særdeles fugtigt, og det har lokalt fået benævnelsen "Galgesidden" efter den bornholmske betegnelse "-sidde" for "fugtige lavninger i landskabet.
 
I endnu nyere tid har skovvæsenet anlagt en vej i denne del af Lindesbjerg, og navnet har naturligt været: Galgesiddenvej.
 
Området umiddelbart N for denne lavning har i Højlyngstiden fremstået særdeles stenrig med et opragende grundfjeld og særdeles mange større sten transporteret til området med isen.
 
Området er udlagt som Afdeling 395, men på grund af de særdeles vanskelige vækstforhold for plantagedrift har området forstmæssigt været noget forsømt og er i den nye Driftsplan for Statsskoven udlagt som "Urørt Skov"!
 

Siderne er bygget i en WEB123