Navnet på en lokalitet, en beboelse eller et bysamfund skyldes som regel en kulturhistorisk hændelse eller naturgivne forhold.
På strækningen mellem Gudhjem og Melsted er Åsen, Sletten, Nørrekrog og Sølvklippen benævnelser på steder, som har en egenskab i forhold til befolkningens daglige virksomhed i området.
Melsted en tidlig sommermorgen
På vor tur øen rundt er vi nu kommet til Melsted, et sted med mange forskellige navne. Bebyggelsen har sin oprindelse i et mindre samfund af fiskere omkring den naturgivne landingsplads for både i læ af de tre skær, Guleklippe, Sorteskær og Guleskær.
Gule Klippe har i følge Jens Kofoed lokalt været benævnt Mågesjideklöppan.
På herredskortet fra 1860'erne er der angivet en retliniet mole fra kysten, svarende til nutidens vestkaj og som sandsynligvis har været det første anlæg til en egentlig havn.
Kigger man på kilder siden middelalderen, som angivet i Stednavnebogen fra 1951, har stedet både heddet:
En forklaring på stednavnets oprindelse kan være, at bebyggelsen har været en "mellemby" mellem to bebyggelser, Gudhjem og Saltune. Det kendes fra "Mellembyerne" mellem Sandvig og Allinge.
En anden mulig forklaring ligger i naturforholdene på stedet med en større samling sand, der i tide og utide op gennem tiderne har været i bevægelse under kraftige østenvinde og generet de lokale beboere.
Forstavelen "Mäl" er bornholmernes udtryk for en lille sandbanke eller -bakke ved stranden, det andre kalder en "klit". Går man endnu længere tilbage i tiden i sin søgen om stedets navn, så hedder en sådan "Mäl" på oldnordisk "Melr"!
Lad dette være nok om det sproglige i stedet. Melsted har været godt beskyttet med fire skanseanlæg, og i dag er stedet et særdeles søgt samfund, hvor øens sommergæster kan finde rekreation og oplevelser i stor mængde.
Havnen var tidligere hjemsted for 20 både, der gav arbejde til mere end 30 fiskerfamilier!
Bachhausens hus med påbygget skorsten
Typisk er det således, at ligesom i Gudhjem finder man i Melsted en del røgeriskorstene, ikke fritbyggede røgerier, men skorstene, bygget som en "hodda" på det som regel ældre fiskerhus.
Også landbrug var der tidligere i dette lille fiskersamfund, og går man sig en tur i de korte og krogede gader, vil det fortsat være let at fornemme, hvilke bygninger, der har huset et landbrug, og hvilke, der har huset fiskerfamilier.
Sandet på stranden syd for havnen er bevaret siden gammel tid i betragtning af, at sandet ved Salene helt er forsvundet.
Det kan om muligt skyldes, at der fortsat er en vis dynamik i erosion og pålejring i dette lille flyvesandsområde.
Kysten var indtil midt i 1800-tallet en Kongens Mark, altså et offentligt tilgængeligt græsningsområde for stedets dyr.
Efter overdragelsen af øens Kongens Marker til de enkelte sognekommuner, er det levende sand her ligesom i andre flyvesandsområder på øen blevet dæmpet ved plantning af skovfyr i slutningen af 1800-talet.
I øvrigt kalder de lokale dette bakkede klitområde for "Mamrelund".
Efter at vejen fra Gudhjem mod Svaneke allerede i 1930'erne blev lagt udenom Melsted, har stedet været forskånet for ødelæggende vejudvidelser, og i sommertiden er trafikken til Gudhjem direkte afskåret ved bomme for enden af Langgaden.
Melstedgård i forårssol og luftning af dyner
Bornholms Amtsråd købte i 1970'erne det sidste aktive landbrug i Melsted, Melstedgård, og her har Bornholms Museum indrettet sig med udstillinger af aktiviteter, der på en levende måde fortæller historien om det bornholmske landbrug fra den spæde start til nutidens industrier.
Blandt Melstedgårds mange kvaliteter er et pomet, hvor man kan se og i forbindelse med specielle aktiviteter også smage gamle bornholmske æblesorter.
Tryk her og læs mere om denne spændende gård, der har samlet historien om det bornholmske landbrug.
Melstedmøllen med Kuhlmanns mølle i baggrunden 2010
På højdedraget umiddelbart vest for gården er den gamle stubmølle fra Tejn blevet genopført.
Møllen ejes af Foreningen Bornholm, der i mere end 100 år i sit virke har sikret adskillige kulturhistoriske mindesmærker for eftertiden. Læs mere om foreningens virke ved at trykke her.
Iøvrigt er Melstedgaard 2. Selvejergaard i Østerlars sogn, Krogegård er den første, og skellet mellem Østerlars og Gudhjem sogne er gået ud i stranden umiddelbart øst for Melstedgård.
Sognegrænsestens placering
En sognegrænsesten er fortsat bevaret og kan ses indmuret i en temmelig høj skelmur mellem Bækken 9 og Bækken 11. Men den videre udsigt til stranden er skæmmet af moderne byggeri.
Nordsiden af stenen mod G Gudhjem kan ses uden videre, hvorimod sydsiden mod Ø Østerlars er lukket inde i en aflukket gård. Tryk her for at se denne side.
Sådanne sogneskelstene finder man flere andre steder rundt langs den bornholmske kyst og skulle i sin tid hjælpe strandfogederne med at fastslå, på hvilken side af sogneskellet et eventuelt godt vrag havde lagt sig!
Læs mere om andre sogneskelsten ved at trykke her.
Melsted Bæk og Melsted Strand først i 1900-tallet. Billedet tilhører Bornholms Museum
Skær ud for MelstedSorte SkærMelsted er bygget oven på klitter, ved * fornemmer man en klittopJens Kofoed fortæller om Melsted og det middelalderlige landskab - øverst på en klit!Melsted sandstrandVandet fra Melsted Bæk løber ud over sandstrandenAdvarsel mod understrømMelsted Badehotel strandEngkabelejer ved Melsted BadehotelSkanser i MelstedNørre Krog strandNørre KrogEfter højvandet ved Melsted LanggadeFiskerhuset FrejaMelstedmøllen på MelstedgårdRøranere på MelstedgårdSognegrænse mellem Gudhjem og ØsterlarsSogneskel med G for Gudhjem
