Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 25. Øens årmillioner :: 351. Limensgadebrud
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner
Kort
340. Bavnet
341. Klintebakken
342. Strøby Stenbrud
343. Læså-profilet
344. Vejrmøllegård
345. Kalby
346. Læså-vandfald
347. Alunskifer-profil
348. Kalkstensbrud
349. Graptolitskifer
350. Vasegård-langhøj
351. Limensgadebrud
352. Bøsthøj - Saxebro
353. Vester Boderne
354. Boderne-Grødbyå
355. Skelbro-Risebæk
356. Munkerup
357. Risegård strand
358. Sose Bakker
359. Sose Bugt - juraler
360. Sose Odde
361. Smeltevandsfloden
362. Homandshald
363. Strandbygden
364. Strandbygårdstrand
365. Madsegrav
366. Arnager
367. Verdens Ende

 
Limensgadebruddet
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Kalksten ovenpaa alunskifer med konglomerat imellem
 
Lagsøjle i Limensgadebruddet efter Geologisk set-Bornholm
lagsøjle i Limensgadebrud
side 118 i
Geologisk set-Bornholm
 
Dictyonemaskifer med vifteformede graptolit Dictyonema
 
Tandfri Vaarsalat i Limensgadebruddet
 
Konglomerat med oploesningshulheder
 
Trekløft Stenbræk i Kalkbrud
 
Ny brydning i Limensgadebruddet
 
Foreningen Bornholm paa excursion for at hoere om cementfremstilling

Limensgade - Stenbrud - Kalk - Alun

UTM 0493226 / 6100201
Lim er et gammelt dansk navn for kalk, og Limensgaden i Aaker skulle efter tilstedeværelsen af kalksten i undergrunden i sin tid have haft navnet "Limovnsgaden".

Alunskifer og Komstadkalk i Limensgadebrud

Der er benyttet kalksten i mange bygningsværker på Bornholm, helt fra Hammershus i nord til Aakirke i syd, og forlydender taler for, at der har været mindst syv forskellige kalkstenbrud i området ved Limensgaden.
 
Men, ud over kalk er der også blevet brudt alunskifer til fremstilling af alun.
 
Under sin rejse på Bornholm i 1818 noterede H C Ørsted sig mulighederne for en industriel udnyttelse af de bornholmske alunskifre.
 
En ung polyteknisk kandidat, Peter Johan Hammer, fik herefter bevilget midler til studierejser i udlandet, hvor han kunne samle erfaring, og i 1840 gav Kongen, Christian den Ottende, tilladelse og tilskud til udnyttelsen af kalksten og alunskifer ved anlæggelse af en cement- og alunskiferfabrik i Limensgaden.
 
Hammer fik eneret på fem års alunproduktion, og ved aktietegning blev den fornødne kapital rejst til bygning af fabrikken - men, et eller andet politisk gik helt galt, og der kom slet ikke nogen egentlig produktion af alun i gang.
 
Alun er et salt, et KaliumAluminiumsulfat, (KAl(SO4)2.12H2O), der gennem mange hundrede år har været et vigtigt råstof i industrien.
 
Det blev brugt til farvning af tøj og garvning af skind samtidigt med, at det havde en medicinsk anvendelse som blodstandsende præparat. Ligeledes er det blevet brugt som konserveringsmiddel, og i Sverige siger man, at det bruges til syltning af agurker!
 
Alun er udvundet i Skåne i flere hundrede år, men så vidt nåede man ikke her på øen. Råstofgravene ligger der dog stadig og minder om datidens drømme om at udnyttet den bornholmske undergrund på industriel vis.

Limensgaden i 1880erne med vandfyldte alunskiferbrud

 
Profilet i det gamle brud ved Læsåen består nederst af 4 meter Dictyonema skifer og øverst af den 4-5 meter tykke Komstad Kalk eller Ortoceratilkalk, om man vil, fra Nedre Ordovicium.
 
Skiferen er en alunskifer, som svarer til den øvre kambriske, og aflejringen er fortsat hen over grænsen mellem de to tidsperioder.
 
Tilstedeværelsen af Graptoliter er imidlertid noget nyt i den ordoviciske del af alunskiferen, og Dictyonema, Rhabdinophora, er en meget karakteristisk og hyppig slægt i flere niveauer af skiferen.
 
Den øverste del af skiferen er lysere i farve og indeholder små knolde af svovlkis, fosforit og antrakonit.
 

Kontakten mellem det oeverste alun og det nederste kalk

 
Over Dictyonemaskiferen følger den hærdnede kalksten, Komstad kalk, eller orthoceratitkalk efter en uddød blæksprutte, der findes som forstening i kalken. Desuden finder man bl.a. store trilobitter og brachiopoder.
 
Kalkens farve veksler fra lys grå til sort, og dens kornstørrelse varierer i de enkelte lag. Den er aflejret i havet under vekslende dybdeforhold.
 
Som bundlag i kalken findes et 10 cm tykt konglomerat med omlejrede brudstykker af fosforitiseret alunskifer, ligesom der findes mange omlejrede stykker af alun skifer i de nederste 30 cm af kalken.
 
Konglomeratet markerer, at der har været et langvarigt ophold mellem skifer og kalk - en periode, hvor Bornholm kan have været land.
 
I forbindelse med restaureringen af Hammershus, hvor man har brug for bornholmsk cement, er der i nyere tid brudt en mindre mængde kalksten i bruddet.
 
Hvordan Komstadkalk har været brugt i øens cementfremstilling, kan man orientere sig om på Niels-Holger Larsens hjemmeside Cement på Bornholm, tryk her og læs mere.
 

Siderne er bygget i en WEB123