Vis menu Søg

Lektør

På tur i Bornh... - Lektørudtalelse

Hans Michelsen har for Indbindingscentralen skrevet følgende lektørudtalelse over guiden På tur i Bornholms natur:

"Jeg har ikke i lang tid set så god en bog om Bornholms natur. Den er en heldig blanding af en almindelig turguide og en naturhistorisk vejviser. Forfatterens sprog er let og kontant.

Bogen indeholder foruden en generel indledning forslag til ni cykelture à ca. 35 km og 18 vandreture til allehånde seværdigheder.

Udgangspunktet er et flot gengivet kort med afmærkning af lokaliteterne med henvisning til de efterfølgende tekstsider.

Selvom omfanget ikke tillader, at man går i dybden, så får læseren alligevel tilstrækkelige oplysninger om den enkelte lokalitet til at få en oplevelse ud af turen.

Bogen er gennemilustreret med farvefotos og tegninger, der supplerer og støtter teksten. Kortgengivelsen i denne bog er så god, at man umiddelbart får de mindste detaljer med".

Nu er den nye "På 367 ture i Bornholms natur" på gaden, og så bliver det spændende at læse de forskellige anmeldelser.

 

Steffen Gordon Nielsen har i sin lektørudtalelse for DBC, Dansk Biblioteks Center, konkluderet, at

"bogen er en flot og gennemarbejdet turfører, der giver adgang til en veritabel guldgrube af naturoplevelser". 

Videre hedder det, at målgruppen for bogen er:

 "den aktive turist, som søger en seriøs og omfangsrig guide til Bornholms smukke natur og seværdigheder. Kan bruges til såvel planlægning hjemme i sofaen som turfører i det aktuelle område".

 

Øens dagblad Bornholms Tidende har ikke holdt sig tilbage med positive tilkendegivelser ved i en stor opsat artikel den 15. juli 2011 at udnævne den til at være:

"Den ultimative guide til Bornholm" - flot og forpligtende.

 

Også Bornholms største netavis, Bornholm.nu, karakteriserer den for at være "den ultimative naturguide".

 

Lokalavisen Bornholm er ligeledes begejstret og vurderer Bornholm for at være fantastisk og På 367 ture i Bornholms Natur for at være "en vild bog".

 

Klippeøen, der er medlemsblad for de bornholmske hjemstavnsforeninger, fortæller sine medlemmer, at

"bogen viderebringer en guldgrube af informationer og viden om Bornholms natur, at den er rigt illustreret og at de detaljerede oversigtskort gør bogen til et fremragende redskab for enhver, som holder af at færdes i den bornholmske natur".

 

Klaus Thommesen i Natur og Museum, Danmarks Fugle og Natur i samarbejde med Naturhistorisk Museum i Aarhus:

"Endelig en bog der anviser, hvor mangfoldig den Bornholmske natur egentlig er! Bogen anviser 367 ture/steder, der for naturinteresserede er en nøgle til utrolige oplevelser året rundt. Kan varmt anbefales! "

 

Og i foråret 2013 kom oversættelsen til tysk "Bornholms Natur 367 Erlebnistouren".

På tur i Bornholms Natur fra 1988
367 ture i Bornholms Natur modtages med glæde
I 2013 udkom den tyske oversættelse