Vis menu Søg

212 Kullebakken

Kullebakken

Slagtermyren

Tranebær

Muldbakkepilt

Kullebakken er første gang nævnt på daværende Skovrider Hans Rømers private kort over Almindingen og Højlyngen. Den gang hed den Kolla Bakken.
 
Kortet var tegnet af skovriderens brodersøn Anders Christian Rømer, og i dag kan man se det i Hendes Majestæt Dronning Margrethes private bibliotek. Læs mere om kortet ved at trykke her.
Kullebakkerne i 1930erne
Det er ikke fordi, at der er fundet kul i denne del af højlyngen, men den ganske enkle forklaring, at det drejer sig om en "kulle", der på bornholmsk angiver den afrundede klippetop, folk skulle passere på deres tur ad hulvejen genem Højlyngen fra nord til syd - med nærmeste vejviser i Varperne, 300 meter længere inde i Lyngen.
 
Stedet ligger højt, 113 meter over havets overflade, og der har været en vid udsigt over det omgivende landskab før opdyrkning og skovtilplantning midt i 1800-tallet.
 
Midt i dette højdedrag ligger en "sid", fugtig, strækning som en gryde i det underliggende grundfjeld og domineret af Tørvemos, Sphagnum, kaldet Slagtermyren, "en sid strækning med vand", som det betegnes i Stednavnebogen, 1951.
 
På Rømers kort er det ved sin signatur angivet, at denne myr allerede dengang i begyndelsen af 1800-tallet var udnyttet, hvad angår dens indhold af brændbart tørv.
 
Idet stedet efterfølgende ved skovtilplantningen i slutningen af 1800-tallet har været vanskeligt at tørlægge med datidens "maskiner", har vi her fortsat en hilsen fra fortidens Højlyngen med en af øens få voksepladser for f.eks. Tranebær.
 
Grundfjeldet ligger højt og jordlaget er tyndt. Bl.a. er dette udnyttet i form af stenbrydning, og et mindre stenbrud ses nu næsten tilgroet umiddelbart vest for Ølenevej.
 
På sydsiden af denne opragende Kolla Bakke ligger Madsemyren,
 
Navnet til dette i sin tid ret så omfattende engareal fortaber sig i glemslen, men skulle skyldes en person ved navn Madsen, som boede i området og som gjorde sig bemærket ved at have sine køer til at afgræsse dette engareal.
Stormfald på Kullebakken januar 2014
Det højtliggende grundfjeld øverst på Kullebakken har været den indirekte årsag i, at et større antal rødgraner væltede under stormene vinteren 2013-2014.
 
I nyere tid er også granerne vest for Ølenevej fældet, og bakken manifesterer sig i foråret 2016 særdeles flot i landskabet

Sphagnum-kær i rødgran-plantninger

I de senere år er der i forbindelse med skovning og udtynding i rødgranplantninger sket det, at grøfter er kørt i stykker, og der har etableret sig permanente vandsamlinger.

 

 

Spor efter skovningsmaskine på tværs af grøfter - en ny biotoptype med Sphagnum

De har efterhånden udviklet sig til "sure" sphagnum-kær, og planter, der netop er knyttet til et fugtigt surbunds-miljø har kunnet vandre ind - blandt disse Kambregne.

Kambregnen har tidligere været almindelig i Højlyngen før skovtilplantningen. Så har den været væk i en periode, og nu vandrer den ind igen i de nye biotoptyper.

Muldbakkepilt

I højlyngstiden passerede hulvejen fra "Sydlandet" Anhøj og videre mod nordvest forbi Klokkerpilten og Varperne lidt nord for Kolla Bakken - Kulle Bakker.

Hulvej gennem Højlyngen mellem Anhoye Bakke og Varperne - forbi Kolla Bakken 1825-26 på A C Rømers kort

I Stednavnebogen fra 1951 henvises til lokaliteten "Muldbakkepilt" med reference til "Gammalt å Nyt" fra 1934, og denne pilt skulle ifølge Hans Ellekilde som vejviservarde ligge "I Pedersker Højlyng nordvest for Anhøje". Men der var ikke nogen kortangivelse, der kunne bekræfte stedet.

Det har i nyere tid ikke været muligt at stedfæste denne pilt i landskabet, og da Højlyngen og Pedersker Plantage netop var plantet til med Rødgran og Skovfyr i begyndelsen af århundredet, kan den sagtens have været gemt af tæt skov og glemt!

Muldbakkepilt, fundet af Tino Hjorth Bjerregård den 6. november 2022

Indtil den 6. november 2022!, da Naturvejleder Tino Hjorth Bjerregård besøgte en del af Pedersker Plantage med en samling gamle Rødgran, der sagtens kan være overlevende træer fra den første generation af plantede rødgraner i Højlyngen.

De har i generationer skjult pilten og sløret dens eksistens.

Men nu er den kommet flot frem i lyset i læ af en særdeles gammel Rødgran. Og pilten befinder sig nu som tidligere på en mindre forhøjning i den tidligere Højlyngen - Muldbakken, 345 fod over havets overflade.

Kullebakken
Kolla Bakken med tørvegrav på A C Rømers kort 1825-1826
Slagtermyren og Madsemyren i Pedersker Plantage vest for Anhøj
Højlyngsmyr med Tranebær - Slagtermyren
Slagtermyren fortsat eneste indlandslokalitet med Tranebær
Tranebær er sjælden på Bornholm, men i Slagtermyren er den talrig
Tranebær i blomst
Tranebær - frugter
Kolla Bakken med Slagtermyre, Albertes Myre (Albertsmyr), Anhøj 1825-26
Femradet Ulvefod i Madsemyren
Kullebakkernes grundfjeld manifesterer sig som en kulle ved Tranebærmyren
Nedskæring af opvækst omkring Slagtermyren i 2017
Kraftig opvækst og blomstring af Smalbladet Kæruld i 2018
Kambregne vokser ind i Sphagnum-bevoksede kørespor efter skovningsmaskiner
Muldbakkepilt på en 345 fod høj bakke nordvest for det 330 fod høje Anhøj
Muldbakkepilt ved siden af Muldbakke
Pedersker Plantage ved Muldbakkepilt - en samling rødgraner, der kan tænkes at være plantet, da Højlyngen blev tilplantet i slutningen af 1800-tallet