Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 11. Østkysten i fiskjed :: 124. Hammerslet
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
Kort
124. Hammerslet
125. Svaneke
126. Frenne
127. Grisby
128. Sylten
129. Aarsdale
130. Bavnehøj
131. Skåret
132. Gavlhalds Batteri
133. Svenske Havn
134. Prøjserværket
135. Pærahavn
136. Malkværnskansen
137. Sjølla
138. Halleklipperne
139. Frederiks Stenbrud
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Kyststi foerer gennem Hammerslet
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Noerrevigs klippermed gule fuglelaver
 
Klipperne ud for Svaneke Nordskov
 
Diabasgang gennem kystklipperne
 
Aerteplanten Kantbaelg mellem de gule klipper
 
Rock pool på Moellenakke
 
Strandtudser i parring
 
Rock Pool i klipperne ud for Svaneke Nordskov
 
Pegmatitgang og afrundede kystklipper paa Moellenakke
 
Store Tempel ved Vigehavn

Lille Tempel ud for Hammerslet

Sort Radeloev i spraekker i Lille Tempel

Duftende Hestehov ved Grynebaekken

Hammerslet - Møllenakke - Vigehavn

UTM 0508784 / 6110612
 
 
På strækningen mellem Svaneke og Listed finder man helt ude i klipperne lige syd for Møllenakke lokaliteten Hammerslet.
 
Det er som navnet antyder en "slette" på en "flad klippe", en Hammer, og den har ifølge bysbarnet Madvig en mægtighed af "nogle hundrede fod" på hver side.

Hammerslet og Moellenakke med 3 vejrmoeller 1746-50

Møllenakke er den første fremragende klippeodde, "nakke", nord for Svaneke ud for "Bechs mølle", som den sidst bevarede af stedets tidligere tre stubmøller i sin tid hed!
 
Kommer man fra Svaneke skal man, inden man når så langt, passere den helt store Kås, som her har heddet Vigen, Nørrevig.
 
Her har stedets fiskere kunnet have deres både trukket på land, hvilket især er foreviget gennem Vademar Myhres tidstypiske billeder fra århundredeskiftet 1800/1900.
 
Valdemar Myhre ca. 1900
Vigen omkring 1900.
Foto: Valdemar Myhre/Byforeningen Svanekes Venner
 
Siden er stedet fyldt op med brud- og marksten samt udbygget med moler og forkastninger til en større flåde plasticjoller, herefter kaldet Vigehavn.
 
Ser man billeder fra slutningen af 1800'tallet er Vigehavn afgrænset til begge sider af iseroderede og brante klippesider.
 
Den nordligste af disse er af de lokale benævnt Templet, eller Det store Tempel med Det lille Tempel umiddelbart nord for.
 
I sprækkerne i Det lille Tempel vokser større bevoksninger af øens klenodium, Sort Radeløv, der ikke vokser andre steder i landet.
 
Kysten mellem Møllenakke og Listed videre mod nord er temmelig "flad" og eroderet ned af isen med mange indskæringer i en temmelig "porøs" svanekegranit.
 
Mange af disse indhak har oprindeligt været blødere partier i granitten som pegmatit- eller diabasgange.
 
Ligeledes finder man flere steder helt yderst i klipperne de såkaldte rock-pools, som er levesteder for en helt speciel flora og fauna, der både kan udholde ferskvand efter kraftigt regnvejr og saltvand efter en længere tørke.
 
Det er bl.a. i disse klippedamme Strandtudsen har en af sine få bornholmske ynglepladser. Lettes er det at registrere dette ved i en stille aften i de sidste aprildage at gå en tur ud i området og registrere dyrenes parringssang.
 
I en bugt midt på strækningen på grænsen mellem Svaneke By og Ibsker Sogn har der været landgangsmuligheder for fjendtligt sindede naboer, og her er bygget en stor skanse i begyndelsen af 1800-tallet.
 
Den har sammen med skansen på Vagtbod Nakke i den nordlige ende af Svaneke og en tilsvarende skanse ved Vaseåens udløb i det østlige Listed sikret kysten.

I de mange små indhak i klipperne finder man mindre flade strandengsamfund på groft årsdalegrus og en særpræget flora, domineret af græsset Strandsvingel og ærteplanten Kantbælg.

Tidligere har klipperne været græsset ned af får, geder, heste og køer, som en fælles græsgang for områdets landbrugere, men i slutningen af 1800-tallet blev der som mange andre steder på øen plantet skov på "unyttig" jord.

Her i Svaneke var det Distriktsdyrlæge J L F Jürgensen, der i egenskab af at være formand for Svaneke Byråds skovudvalg, stod som tovholder i projektet, og i 1901 blev der midt i den tilvoksende Svaneke Nordskov rejst en mindesten for ham - endnu medens han var i live!
 
På stenen kan man i bøgebladenes skygge læse:
 
L. Jürgensen
F. 12/5 1844
D. 6/1 1918
Tak fra træerne her som du plejed med kærlige hænder.
Tak fra de vingede smaa som her har tilflugt og ly.
Tak fra enhver af os som alle taknemmelig erkender.
Nordskoven her er dit værk - en pryd for Svaneke By.
 
Tilplantningen har selvfølgelig haft en stor negativ indflydelse på stedets middelalderlige fremtoning som den store slette og den særegne flora, men ingen mennesker anfægter i dag noget sådant.
 
Tværtimod hæger mange mennesker om den såkaldte "grønne pest", der med sin opvækst af ask, elm, slåen og hybenrose er med til at sløre de geologiske konturer, og som kræver indhegninger med store fårehold for at kunne holde i ave ude i klipperne.
 
I nyere tid er der i kanten af Strandvejen, hvor den passerer Grynebækken, vokset en større bestand frem af en art hestehov, som ikke findes vildtvoksende andre steder på Bornholm.
 
Ja, det er artens eneste voksested i hele Skandinavien, men hvor er den oprindeligt kommet fra?
 
Det er "Velduftende" Hestehov, og som andre repræsentanter i denne planteslægt kommer blomsterne frem længe før bladene, en gang i januar-februar.
 
Og medens dette står på, er stedet indhyllet i en sød vanilleagtig duft i den kolde og mørke skov.
 
Stien langs kysten, der er en del af den flere hundrede år gamle redningssti, er naturligt grusbelagt, idet den særdeles grovkornede svanekegranit her som andre steder langs østkysten forvitrer til Aarsdalegrus.
 
Aarsdalegrus er et yndet materiale som belægning på stier i parker, på kirkegårde - og altså her på kyststien, den gamle redningssti.
 
Læs mere om redningsstien ved at trykke her.
 

Siderne er bygget i en WEB123