Vis menu Søg

Naturbeskyttelse - Redegørelse

Bornholms natur og landskab er enestående. På øens 588 km² er de fleste af Skandinaviens naturtyper repræsenteret, bl.a. klipper, klinter, skærgård, sandstrand, klitter, naturskove, løv- og nåleskov, enge, overdrev, søer, damme og moser mm.

Der er 349 fredede områder på i alt 4093 ha (heraf 154 ha på havet). To af fredningerne er vildtreservater. Hovedparten af fredningernes formål er naturbeskyttelse. Nylars Plantage, Madsebakken og Svartingdalen er nye fredninger.

De større sammenhængende naturområder er rester af det gamle højlyngsområde, der ligger i en bred bræmme fra nord til sydøst på øen. Områderne omfatter Hammerknuden, Rutsker og Rø Plantage, Almindingen, Bodilsker- og Poulsker Plantage, Ølene og Paradisbakkerne og kystlandskabet, der afbrydes af byer, sommerhusområder og havne.

Naturområderne midt på øen og kystområderne bindes sammen af mange småskove og mindre halvkulturarealer som enge og klippeløkker, levende hegn, diger, vandhuller, søer og vandløb.

Vandløbene på Nordbornholm ligger i sprækkedalene og er det mest uberørte og oprindelige natur, der findes på øen. Vandløbene på Sydbornholm snor sig gennem landbrugslandskab og blotter værdifulde geologiske lag.

Særlige naturområder

De særlige naturområder er områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og består af generelt beskyttede naturområder efter naturbeskyttelseslovens § 3 (overdrev, heder, ferske enge, strandenge, moser og søer), Natura 2000-områder, fredskovsarealer, fredede områder, vildtreservater samt strandbeskyttelseszonen. Alle disse områder er beskyttet efter naturbeskyttelsesloven eller skovloven.

Generelt beskyttede naturtyper betegnes også § 3-områder og omfatter søer, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge og biologiske overdrev (herunder de særlige bornholmske klippeløkker). Beskyttelsen blev indført i 1992 for at bremse tilbagegangen af lysåbne naturområder og med dem også levesteder for vilde dyr og planter.

Beskyttelsen har karakter af et forbud mod tilstandsændringer, medmindre der gives dispensation.
Områderne må f.eks. ikke pløjes op, drænes eller tilplantes uden en forudgående ansøgning til og dispensation fra regionskommunen. Lovgivningen for de beskyttede naturtyper er meget restriktiv, og dispensation gives normalt kun til mindre indgreb eller tiltag, der forbedrer naturtilstanden.

Naturen er dynamisk og ændrer sig over tid. Derfor kan naturområder vokse ind i og ud af § 3-beskyttelsen. Det er altid den konkrete tilstand af et område, der afgør, om det er omfattet af § 3. Nogle områder kan være omfattet af § 3, selv om de endnu ikke er registreret eller indtegnet på kort. Det er altid lodsejerens ansvar, at der ikke sker indgreb i beskyttede områder.

I 1995 blev der gennemført en vejledende registrering af beskyttede naturtyper efter naturbeskyttelseslovens § 3. Regionskommunen har pligt til at vedligeholde den vejledende registrering og opdaterer løbende registreringen efter besigtigelser af arealerne. Endvidere har Naturstyrelsen de seneste år gennemført en landsdækkende opdatering af registreringen af de beskyttede naturtyper. På Bornholm er dette sket i 2013. Ved en besigtigelse registreres plante- og dyreliv, drift, pleje, tilstand og andre data af betydning for status og forvaltning af naturarealet. Besigtigelser er også grundlaget for at overvåge naturtypernes tilstand og udvikling, herunder forekomster af sjældne eller truede arter.

De løbende registreringer og opdateringer betyder, at der løbende kan ske ændringer i udpegningen af § 3-beskyttede naturområder. Således vil der i nogle tilfælde blive registreret og udpeget nye § 3-områder, mens der i andre tilfælde vil være hidtil registrerede områder, som ikke længere kan betragtes som omfattet af beskyttelsen og dermed udgår af registreringen.

Den vejledende udpegning af beskyttede områder kan ses på regionskommunens hjemmeside under geografiske kort/arealinformation og på Danmarks Miljøportal. Begge steder opdateres kortene løbende.

Generelt er de bornholmske beskyttede naturtyper små og forholdsvis spredt beliggende i landskabet. Det gør naturområderne ekstra sårbare, idet de er forholdsvis meget udsat for påvirkninger fra omkringliggende arealer. Samtidig kan spredningsvejene for dyr og planter mellem områderne være lange. En del af de lysåbne naturtyper som overdrev og enge er afhængige af en vis drift og pleje, fx høslæt og afgræsning, for ikke at vokse til i krat og skov, men områdernes beliggenhed, størrelse og naturgivne forhold gør ofte, at driften er opgivet. Nogle af områderne plejes ved naturpleje. En oversigt over udbredelsen af de beskyttede naturtyper på Bornholm ses i figuren nedenfor.

Beskyttede naturtyper
Udbredelsen af naturtyperne overdrev, hede, ferske enge, strandenge, moser, søer samt sten- og jorddiger bygger på vejledende registreringer. Et areals faktiske beskyttelsesstatus afgøres ved besigtigelse, hvor det undersøges, om et areal opfylder de biologiske kriterier for at være en beskyttet naturtype.

Natura 2000-områder

I EU er der på grundlag af EU's naturbeskyttelsesdirektiver udpeget internationale naturbeskyttelsesområder - Natura 2000-områder. De danner tilsammen et europæisk økologisk netværk af beskyttede naturområder. På Bornholm omfatter Natura 2000-områderne 8.390 ha på land og 1.979 ha marine områder.

Der findes to typer Natura 2000-områder på øen:
Fuglebeskyttelsesområderne, der indeholder ynglefugle, som er sjældne, truede eller følsomme over for ændringer i levesteder, og/eller trækfugle, der opholder sig i området i internationalt betydende antal
Habitatområderne, der er udlagt for at beskytte naturtyper og arter af dyr og planter, som er af betydning inden for EU.

På Bornholm er der udpeget to fuglebeskyttelsesområder og 11 habitatområder, hvoraf de tre områder er på havet. Der er geografisk stort sammenfald mellem de to typer Natura 2000-områder.

Der er endvidere udpeget ét Ramsar-område ved Bornholm (Ertholmene). Ramsarområder er vådområder af international betydning med særlig betydning for fugle. Samtlige danske Ramsar-områder er omfattet af eller sammenfaldende med fuglebeskyttelsesområder og dermed undergivet den samme beskyttelse som disse områder.

Områderne kan ses på regionskommunens hjemmeside under geografiske kort/arealinformation og på Danmarks Miljøportal.

EU's Habitatdirektiv forpligter Danmark og EU's øvrige medlemslande til at bevare naturtyper og arter, som er af betydning for EU. Sammen med Fuglebeskyttelsesdirektivet og Vandrammedirektivet er Habitatdirektivet EU's vigtigste bidrag til beskyttelse af den biologiske mangfoldighed i EU.

Den overordnede målsætning for Natura 2000-områderne er at sikre eller genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, som Natura 2000-områderne er udpeget for. Det betyder i praksis, at udbredelsesområder og bestandsstørrelser for udpegede naturtyper og arter skal være stabile eller i fremgang.

Der er udarbejdet statslige Natura 2000-planer for alle Natura 2000-områder. Disse indeholder en vurdering af naturens tilstand i området og et indsatsprogram med bindende retningslinjer for, hvilke overordnede indsatser, der skal gøres for at sikre eller forbedre naturtilstanden. På baggrund af de statslige planer udarbejder regionskommunen handleplaner for de i kommunen beliggende Natura 2000-områder på land, dog undtaget skovbevoksede, fredsskovspligtige arealer, som Naturstyrelsen udarbejder handleplaner for.

Handleplanerne skal sikre gennemførelsen af Natura 2000-planerne og beskriver de forventede metoder og forvaltningstiltag, som regionskommunen og Naturstyrelsen vil tage i brug for at forbedre naturtilstanden eller fastholde gunstig bevaringsstatus i de enkelte Natura 2000-områder. Handleplaner for alle Bornholms Natura 2000-områder på land er udarbejdet af regionskommunen og Naturstyrelsen og endeligt vedtaget i efteråret 2012. Regionskommunen er ansvarlig for at sikre gennemførelse af handleplanen for sit område inden udgangen af år 2015.

Natura 2000-planerne og -handleplanerne er bindende. Det betyder, at alle myndigheder skal lægge planerne til grund for deres arealdrift, naturforvaltning og myndighedsudøvelse.

Endvidere gælder, at de arter og naturtyper, der indgår i udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områderne, beskyttes ved, at der ikke gives tilladelse, dispensation og godkendelse til aktiviteter, der kan forringe artens eller naturtypens bevaringstilstand. For en række andre aktiviteter, der ikke kræver de nævnte tilladelser mm., skal der ske en forudgående anmeldelse til regionskommunen eller Naturstyrelsen, der vurderer, om det anmeldte har negative konsekvenser for Natura 2000-området.

Habitatdirektivets artikel 12 indeholder krav om en streng beskyttelse af en række dyre- og plantearter, som omfattes af direktivets bilag IV. Eksempelvis er der forbud mod at beskadige eller ødelægge arternes yngle- og rasteområder. En række arter af fx flagermus overvåges i forbindelse med naturovervågningsprogrammet NOVANA. Til håndtering af data om arterne anvendes Danmarks Miljøportal.

Interesseområder for natur, landskab og økologiske forbindelser

Interesseområder for natur, landskab og økologiske forbindelser er sammenhængende arealudpegninger omkring og imellem de særlige naturområder i områder, hvor der er registreret værdifulde landskabelige, geologiske eller naturbeskyttelsesmæssige interesser, herunder de særligt værdifulde kystområder. Interesseområderne er arealer, som ikke er beskyttet af naturbeskyttelsesloven eller skovloven, i modsætning til de særlige naturområder.

Arealerne binder de større naturområder sammen og har betydning som økologiske forbindelser mellem naturområder og som potentielle områder for nye økologiske forbindelser og naturområder. Sammen med de særlige naturområder danner interesseområderne et netværk af eksisterende natur, økologiske forbindelser og områder for potentiel ny natur og økologiske forbindelser.

Landskab
Interesseområderne indeholder områder med høj landskabelig værdi, herunder hele kystzonen. Der er i disse områder et øget fokus på at beskytte de landskabelige værdier for at sikre, at nye anlæg ikke forringer de værdifulde landskaber.

Landskabsinteresserne varetages herudover også af planlovens og naturbeskyttelseslovens bestemmelser.

Økologiske forbindelser
I det bornholmske landskab findes mange naturgivne forbindelser mellem de større naturområder, så som småskove, vådområder, enge, klippeløkker, skrænter, lunde, krat, levende hegn og ikke mindst vandløbene med tilknyttet bevoksning. Bornholm er karakteriseret ved de nordøst-sydvestorienterede sprækkedale og de mange vandløb, der er knyttet til disse dale.

De økologiske forbindelser er af essentiel betydning for planter og dyrs spredning i landskabet. Gode spredningsmuligheder er således en forudsætning for mange arters overlevelse og for opretholdelsen af et rigt og varieret dyre- og planteliv. I takt med intensiveringen af landbruget er der tidligere i stort omfang nedlagt økologiske forbindelser som levende hegn, diger, søer og småbevoksninger. På den baggrund er der et stort behov bevare de økologiske forbindelser, der er tilbage. De økologiske forbindelser har desuden betydning for de rekreative interesser og kan f.eks. anvendes til stiforløb mellem de større naturområder og mellem by og land.

De økologiske forbindelser søges styrket ved en samlet prioritering af naturpleje- og naturgenopretningsindsatser, som medvirker til at sikre og udbygge det eksisterende naturnetværk.

Regionskommunen vurderer i forbindelse med vejanlæg behovet for etablering af faunapassager for at sikre dyrelivets frie færden.

Udover netværket af særlige naturområder og interesseområder for natur, landskab og økologiske forbindelser har følgende landskabselementer generelt stor betydning som økologiske forbindelser i landskabet:

Sten- og jorddiger har en samlet længde på ca. 590 km og udgør en betragtelig del af de økologiske forbindelser. Udover digernes betydning for dyr og planters muligheder for at bevæge sig og spredes i landskabet er de også vigtige levesteder. Sten- og jorddigerne er beskyttede i henhold til museumsloven, og den vejledende registrering revideres løbende.

Levende hegn er ikke beskyttet mod ændringer i tilstanden på linje med sten- og jorddiger og andre beskyttede naturtyper. De skal dog så vidt muligt bevares pga. deres værdi som økologisk forbindelse og levested for små pattedyr, fugle og insekter.

Vej- og grøftekanter, med et samlet areal på ca. 500 ha, har stor betydning som økologiske forbindelser. I regionskommunen er der vedtaget en plan for bevarelse og pleje af vej- og grøftekanter. I planen søges de trafikale sikkerhedshensyn forenet med hensynet til insekter, fugle, padder og planter i forbindelse med slåning af vej- og grøftekanter.

Vandløb og grøfter. Der er registreret i alt 986 km vandløb og grøfter på Bornholm, heraf er 273 km beskyttet af naturbeskyttelsesloven. Vandløb og bredder, som i sprækkedalene ofte er skovbevoksede, udgør særdeles vigtige økologiske forbindelser.

Randzoner. Loven om randzoner trådte i kraft den 1. september 2012 og fastlægger, at der skal udlægges randzoner langs søer i landzone med et areal på mere end 100 m2 og åbne vandløb i landzone. Randzoner er op til 10 meter brede zoner, og i randzonerne er det ikke tilladt at gødske, sprøjte eller dyrke jorden. Formålet med randzonerne er at mindske udvaskningen af kvælstof, pesticider og fosfor, men randzonerne vil også give ny sammenhængende natur og få betydning som økologiske forbindelser.

Naturpleje

Naturpleje og naturgenopretning er blandt de vigtigste midler til at nå de opstillede målsætninger.

Regionskommunen fører tilsyn med alle fredede arealer og plejer de arealer, der er kommunalt eller privat ejede. Derudover plejer regionskommunen arealer, som har en særlig naturhistorisk værdi. Plejen består oftest i nedskæring af vækster og evt. hegning med efterfølgende afgræsning med kreaturer eller får.

Regionskommunen prioriterer sin plejeindsats på baggrund af eksisterende nationale og internationale krav, således at der opnås størst muligt udbytte af naturplejemidlerne.

Der lægges særlig vægt på pleje og genopretning af kvælstoffølsomme naturområder under tilgroning, som f.eks. klitheder og gamle græsningsarealer som enge og klippeløkker (overdrev). Desuden prioriteres plejen af enestående bornholmske botaniske lokaliteter.

Regionskommunen registrerer udbredelsen af invasive plantearter med henblik på at kunne effektivisere bekæmpelsesindsatsen. Dette gælder først og fremmest kæmpebjørneklo, rynket rose og japansk pileurt.

Regionskommunen har i 2008 lavet en indsatsplan for bekæmpelse af kæmpebjørneklo i vandløbsoplandet til Kobbeåen. På baggrund af erfaringer fra dette projekt kan der i fremtiden laves planer for bekæmpelse andre steder på øen. Planten bekæmpes på alle kommunale arealer. Ved hjælp af kampagner og information opfordres borgerne til at bekæmpe kæmpebjørneklo på hele øen.

Regionskommunen har siden 2010 bekæmpet rynket rose intensivt ved Allinge og Sandvig for at få erfaringer med effektive bekæmpelsesmetoder.