Navnet har den fået efter fuglen lærke, idet træet Lærk først er kommet til landet i anden halvdel af 1700-tallet. På Bornholm blev det først plantet eller sået i begyndelsen af 1800-tallet.

 

Højlyngsgærdet fulgte den østlige afgrænsning af mosen, og ved udmatrikuleringen af den til Østerlars tildelte del af Højlyngen blev mosen delt op i tre matrikler: 119bv, 119bs og for en mindre del 119bt.

 

De tre Østerlars-gårde 13. Vdg. Søegaard, 10. Vdg. Kanter Længden og 39. Slg. Smedegaard, den senere Hjortegaard, havde deres jorder til at støde op til dette engdrag på kanten af Højlyngen.

 

Lærkesø ligger i en sprækkedal, der kan følges fra området sydøst for Lens Eng mod sydvest gennem Stavsdal og endnu videre frem til Ringeby. Det er således en af øens længste sprækker i undergrunden.

 

Men, det særlige ved Lærkesø er det forhold, at vandet umiddelbart NØ for mosen løber gennem rør, grøfter og bække til Lens Eng og videre i Melstedå for herefter at nå udløbet ved Melsted.

 

Vandet fra Lærkesø derimod, som angivet på Hammers Kort fra 1750'erne, tryk her, er fra tidernes morgen løbet i en større bue først mod SV gennem det flade område mellem Nygård og Aagård, for derefter som i dag at følge et andet sprækkesystem som Spagerå og videre til Kobbeå.

 

Hele dette naturlige forløb er i "nyere tid" ændret ved gravning af lige grøfter og rørlægninger.

 

Kigger man på et kort med højdekurver over denne del af sprækkedalen, kan man konstatere et relativt højde punkt umiddelbart NØ for Lærkesø, hvilket må skyldes en forkastning i det underliggende grundfjeld.

 

Det er grunden til, at vandet i dalen vest for Ny Elleskov nødvendigvis må mod NØ, og hvis røret i marken af en eller anden årsag ikke trækker, genskabes fortidens våde marker op mod Egeskovsgård, som vist herunder.

 

Som anført på herredskortet fra 1864, tryk her, har der været gravet tørv i Lærkesø, medens den var en højlyngsmose, og efter udstykningen er der senest i første halvdel af 1900-tallet gravet store mængder mergel i lavningen.

 

Lærkesø har sammen med andre vandsamlinger i Højlyngen, i dag moserne i Rø Plantage, været kendt for at huse den her i landet særdeles sjældne Liden Aakande, som man fortsat har kunnet finde voksende i Lærkesø.

 

Også orkideen Maj-Gøgeurt har vokset i søens omgivende engarealer, medens tørketålende planter som Stribet Kløver og Dunet Havre samt Bakke Tidsel har vokset på de frem til sidst i 1900-tallet fåreafgræssede skråninger NV for søen.

 

I nyere tid har et større landbrug med en malkekobesætning og løstgående kvier græsset af i enge og på marker omkring Lærkesø, således at vegetationen har kunnet holdes nedbidt.

 

Hvad der sker med søens vandkvalitet og bestanden af Liden Aakande er ikke undersøgt.

 

I det tilfælde, at de skrånende marker NV for søen endnu ikke er indgået i omdrift eller blevet gødet og nedvisnet, skulle der også her være en anderledes spændende og i dag sjælden flora i det åbne landbrugsland.