Vis menu Søg

230 Gamleborg

Gamleborg

- Kongsgård i Vikingetid

En hyppigt refereret historie fortæller, at man i en engelsk rejseberetning fra 890'erne kan læse, at Bornholm på det tidspunkt havde sin egen konge.

 
Denne konge kunne fint have haft Gamleborg midt inde på øen som sin kongsborg, måske havde han endog selv bygget den.
Gamleborg fra luften juni 2006
Gamleborg har igennem hele vikingetiden været Bornholms hovedfæstning, og den er placeret på en svært tilgængelig klippeknude, 270 meter lang i den nord-sydlige retning og 110 meter bred.
 
Adgang til borgen fik man gennem portene i nord og og i syd. Indenfor borgområdet er det især mod nord og øst, at overjorden er blevet fjernet til voldbyggeriet, og i det nordligste hjørne finder man det vandhul, der har forsynet borgen med drikkevand.
 
I borgens centrale dele bemærkes nogle flade plateauer, hvor der kan have stået beboelsesbygninger.  
Middelalderens hulveje "op til" kongsgården fra syd

Svalerod og Soldatertæge

Borggården er karakteriseret ved, at der er større fladedækkende bevoksninger af Svalerod, som man normalt kun træffer på i granitterrænet langs de nordbornholmske kyster.
 
Det er her, man ser den sjældne Soldatertæge suge saften ud af denne for andre dyr så giftige plante, men tægerne var frem til 2019 kun påvist en eneste gang her inde i landet på Gamleborg - den 17. juni 2019!
 
Det undrede mig, hvorfor jeg indledte en undersøgelse af tingenes rette sammenhæng, og det resulterede i en artikel i Natur på Bornholm 2019. Tryk her og læs mere.
Svalerod på murværket i Gamleborgs nordlige hjørne

I 2019 blev der i følge artiklen fundet ganske få eksemplarer på Svalerod, og stor var overraskelsen, da der i det tidlige forår 2021 blev registreret et ikke ringe antal komme frem fra vinterhvile i en tør og sprækkefyldt eg.

Lokket af solens varmende stråler søger soldatertæger i april 2021 frem af deres overvintringssted i en tør og sprækkefyldt Eg

Om det er en tilfældighed, at der netop i foråret 2021 forekom et masseopbud af soldatertæger på Gamleborg eller om der er tale om en reel indvandring til området, må stå hen i det uvisse - men, dyrene er her sammen med deres værtsplante, og det i rigt mål!

Og deres overvintringssted må have været de mange sprækker og hulheder, der er kommet i den tørre eg, som skovens folk har ladet stå og forgå på naturlig vis.

En proces, Naturstyrelsen på det seneste har gjort en del ud af at ved "på kunstig vis" at få skovens træer til at blive gamle. Tryk her og læs om de seneste initiativer i øens skove.

Svalerod, Cyanchum vincetoxicum

Svalerod i blomst

Svalerod har fået sit latinske familienavn "Cyanchum", der kommer af græsk: "kynos", der betyder hund og "angko", "kvæler", som hentyder til plantens giftige egenskaber.

Artsnavnet "vincetoxicum" betyder "den, der besejret gift" og hentyder til plantens tidligere anvendelse som modgift.

Planten har fået sit danske navn af, at dens to bælgkapsler efter at have åbnet sig for de silkehårede frø, har lighed med svalernes halenokker.

Svalerod har lang tilbage i middelalderen været beskrevet i datidens farmakopeer og er blevet brugt som modgift og mod smitsomme sygdomme, især pest.

Datidens Simon Paulli har den med som middel mod pest og giftige dyrs bid samt gulsot og vattersot.

Vattersot er i følge ordbogen en ældre betegnelse for sygelig væskeophobning i bindevævet  (ødem) og legemets hulheder, bl.a. i lungehulen (hydrothorax) og i bughulen som bugvattersot. 

Påfaldende er det, at Svalerod forekommer så hyppigt på denne gamle kongsgård, og man kan få den tanke, at den repræsenterer et såkaldt "levende fortidsminde" efter tidligere tiders forbrug af plantens indholdsstoffer på stedet.

Fåreafgrænsning indenfor murene på Gamleborg - i forsøget på at holde opvæksten i ave!
Endelig finder man på de mere fugtige arealer den sjældnere Tue-siv, men om dens forekost her kan forklares ved den tidligere større udveksling i Østersø-området er ikke umiddelbart mulig.
 
Omkring år 1100 forstærkede man volden omkring den vestlige del af borgplateuet med en to meter tyk, 275 meter lang og op til seks meter høj granitstensmur. Porten i syd blev muret til, og en ny og bredere port med tilhuggede marksten blev åbnet i sydvest.
 
Som hjørnesten er der her som i andre bornholmske byggerier fra den tidlige middelalder anvendt kvadre af komstadskalk, hvis nærmeste forekomst er i et stenbrud i Læsåen ved Vasegård, og hvor der også er brudt sten til Aa Kirke. Tryk her og læs mere.
 
Kort tid efter forstærkningen må Gamleborg imidlertid være opgivet som befæstning, idet Lilleborg blev påbegyndt opført omkring 1150, blot 700 meter NV herfor. Læs mere om Lilleborg ved at trykke her.
 
Gamleborg blev fredet i 1821
Rundfinnet Radeløv på Gamleborgs murværk mod nordvest

Vegetationen er generelt mangfoldig på og ved Gamleborg. F.eks. kan man på murværket finde en del planter af Rundfinnet Radeløv, som ellers udmærker sig ved at vokse på de bornholmske kystklipper - og Hammershus.

Stribet Kløver på Gamleborg

Ligeledes er Gamleborg vokseplads for den her på øen ellers så sjældne Finger-Star samt den noget almindeligere Stribet Kløver.

Tryk her og se, hvilke planter Botanikeren Peder Lütken har samlet på og ved Gamleborg i 1986.

Gamleborg fra luften juni 2006

Tryk her og læs mere i Naturstyrelsens folder, der beskriver historien både på Gamleborg - og Lilleborg.

Pyramide Læbeløs på Gamleborg
Gamleborg højt over den flade Ekkodalen
Gamleborgs oprindelige indgang fra syd
Gamleborg - sydindgangen med kalkstensplader i bunden af murværket
Jordbær-Potentil i mursprækker i indgangsporten fra syd
Indgang til Gamleborg fra nord - nyrestaureret
Svalerod i en tæppedannende bevoksning på det flade område i Gamleborgs sydlige ende
Svalerod, blade og blomst
Honningbi på Svalerod
Svalerod - frugtkapsler som en tvedelt svalehale
Friske Svalerod på Gamleborg i maj 2021 med Soldatertæge
Soldatertæge på Gamleborg 17. juni 2019 - en yderst sjælden iagttagelse
Soldatertæger søger i april 2021 ud af en sprække i en tør Eg på NØ-hjørnet af Gamleborg
Naturlig revitalisering af en tør eg som levested for Soldatertæge
Blåhjort i trøsket træ på Gamleborg
Håret Viol vokser almindeligt på Gamleborg i det tidlige forår
Lund-Fredløs i fugtig skov for foden af Gamleborg
Gamleborgs nordvestskråning overgroet af buskvækst - med får
Får græsser mindesmærket af for at det ikke skal dækkes af vegetation og sløre konturerne
Fåreafgrænsning udenfor murene på Gamleborg
Tuesiv vokser på sti over Gamleborg
Skov-Star på Gamleborg
Finger-Star
Finger-Star - en sjælden plante, vokser på Gamleborg
Læge-Ærenpris
Forårssol over Ekkodalen og Rømersdal - set fra Gamleborg