Vis menu Søg

137 Sjølla

Sjølla - Ny Sjølla

Lerskreds Batteri

Lokaliteterne Sjølla og Ny Sjølla forekommer ikke på et landkort, men er uofficielle betegnelser for steder på kysten mellem Nexø og Malkværnskansen.

 
Steder, hvor de lokale har søgt hen for at få sig en morgendukkert - en overskylning.
Leers Kritt Odden i 1750erne
Sjølla ligger lige udenfor Lerskred Batteri, der er bygget på den i 1746 på Hammers Kort benævnte Leers Kritt Odden.
 
Batteriet var forsynet med 2 såkaldte "12 pund kanoner", og dets opgave var både at flankere Nexø på den nordre side og til forsvar mod landgang på kysten.
 
Det var i brug den 9. juni 1645, da Nexø borgerkompagni bemandede det under den svenske landgang i Madvigen. Tryk her og læs mere.
 
I Jul på Bornholm fra 1986 skrev lokalhistorikeren Olaf Hansen i en artikel med titlen En bid af Østkysten om hvordan, han oplevede stederne i sin barndom, dvs. omkring 1940.
 
Nogle af disse steder er angivet på nedenstående luftfoto over denne søndre del af Middelalderens Nørremark, et luftfoto man kan finde på Regionskommunens hjemmeside.
1) Sjølla, 2) Ny Sjølla og 3) Jættegryde

Ved Ny Sjølla er der i dag etableret en trappestige, der letter badende i at komme op på klipperne igen.

Men, foruden badelivets glæder kan man også opleve geologiske specialiteter på stedet.
 
Svanekegranitten er stærkt glatsleben på grund af vandets virksomhed i flere tusinde år, og midt på fladen få meter SV for trappen finder man en afrundet og afvigende klump anderledes granit. Det er en indeslutning af gnejs, en såkaldt intrusion.
 
En geologisk interesseret person vil falde i svime over denne iagttagelse, idet den forklarer svanekegranittens dannelse som en opsmeltet og igen afkølet masse på grundlag af en ældre gnejs.
 
Lige akkurat her på de flade klipper, der om sommeren anvendes af mange lokale til soldyrkning, har vi en antydning af denne proces, men ikke al gnejs er nået at blive omdannet i processen!
 
Området er iøvrigt særdeles smukt med hensmuldrende svanekegranit som en naturlig belægning af årsdalegrus på stien samt en klippehede med lyng, enebærbuske o.a. mellem klipperne.
 
Hist og her bemærkes flere mindre stenbrud, der synes ikke at have slået an.
 
Mange af de itubrudte stenblokke ligger her stadigvæk, og mange af bruddene er fyldt med vand og bevokset med sumpplanter, blandt andet den røde Kattehale.
 
Tidligere stenbrud ved Sjølla
På denne del af kysten finder man ligeledes en hel del diabasgange vinkelret på kystlinien, og umiddelbart nord for en mindre naturhavn bemærker man en mindre klippespalte, der gennem århundreder er bearbejdet af bølgerne ved østlige og nordøstlige storme.

Det har bevirket, at klippespaltens søndre side er kraftigt eroderet af bølgernes rasen, medens den nordre nærmest er uberørt.

Kyststien "øen rundt" passerer Ny Sjølla - og på en varm sommerdag, som her 1. august 2020, lokker stedet til en frisk dukkert!
Kommer man i østen storm, vil man opleve et fantastisk sceneri. Nogle få meter udenfor klippekanten er der dannet en større "jættegryde" ved at en større sten af vandet er blevet hvirvlet rundt og derved uddybet klippen som en stor grydeformet fordybning.
 
Navnet jættegryde stammer selvfølgelig fra gammel tid, da ting, der ikke kunne forklares, blev tillagt overnaturlige årsager
Kæmpe-Jættegryde i klipperne N f Ny Sjølla
Sjølla-kystklipper i marts med sne
Lerskreds Odde
Sjølla med østenvind i marts
Flad klippe ud for Sjølla med bolte til mulig tidligere badebro
Sjølla i dis i juni 2020
Diabasgang i Sjølla-klipperne
Intrusion i svanekegranit
Ny Sjølla på en varm sommerdag i 2020
Ny Sjølla i dis
Ny Sjølla i mere dis
Ny Sjølla - i sne
Ler skredet nord for Nexø
Lerskreds Batteri - nord for Jomfruens Batteri
Lerskred Batteri 1801 på Matrikel 1-kortet over Ibsker Sogn
Lerskreds Batteri fra nord
Lerskreds Batteri fra syd
Lerskreds Batteri i vinterdragt
Ny Sjølla med rent vand og blæretang - samt gule laver på svanekegranit