Vis menu Søg

44 Ravnedal

Ravnedal

- Borrelyng - Knægten - Fugleedderkop

Ravnedalen lyder i dag sit navn. Godt nok kan man fortsat ikke finde ravnenes rede i selve dalens klipper, men de er i nærheden og afslører sig jævnligt med deres klangfulde "korrrp".
 
Geologisk er Ravnedalen en sprækkedal, der mod syd kan følges flere kilometer. Mod nord fortsætter den i Paradisdalen helt frem til Hammershus.
Ravnedal i Borrelyngen
Ravnedalen adskiller Borrelyngen og området ved Knægten, og der har i lang tid været foretaget stenbrydning i dette højtliggende granitområde. I november 1943 havde den daværende ejer afhændet arealet til Ernst Petersen fra Hasle.
Borrelyngsværket 1956. Kongelige Bibliotek
I begyndelsen af 1940'erne blev brydningen intensiveret i Borrelyngen, og midt i 1950'erne var der foruden det større brud øst for Borrelyngsvej flere små vest herfor.
 
Det var i disse vestlige brud, at der efter stenbrydningens ophør blev etableret en dyrepark midt i 1980'erne.
 
I den sydlige del af Ravnedal umiddelbart til højre for cykelvejen ligger endnu et af de i dag nærmest tilgroede stenbrud.
 
I dette Ravnedalsbrud bemærker man, at granitten ikke ligner den hammergranit, man finder andre steder i de nordbornholmske granitbrud - den er rødligere, hvilket bl.a. kan opleves på Kongens Nytorv i København.
 
De seks søjler, der omgiver hovedindgangen i Det Store Nordiske Telegraf-Selskabs bygning, er alle hugget i granit, hentet i Borrelyngen i 1890'erne. Tryk her og se deres placering på Store Nordiskes bygning.
 
I bruddet kan man iagttage, at stenbruddet er fyldt med såkaldt "skriftgranit".
 
I granittens pegmatitgange er kvarts vokset sammen i en "stænglet" struktur, og det gør, at granitten alt afhængig af, hvordan den er blevet brudt, antager forskellige former for "tegn", der videre kan fortolkes som skrift.
Knægten, en bautasten med stenkrans

Umiddelbart øst for Ravnedal oppe på fladen finder man "Knægten", en mere end mandshøj bautasten omgivet af en større mængde røser. Så her har der været en større begravelsesplads tilbage i tiden. Også mange små stenbrud findes i området.

På grund af stedets kulturhistoriske og naturhistoriske værdier købte staten i 1970'erne Munkegård samt andre arealer i Ravnedalen og i Borrelyngen og lagde arealet til Slotslyngen.
Munkegård - opkøbt af staten og revet ned
Munkegårds bygninger, der på Hammers Kort fra 1746 blev kaldt "Paa Hallene" på grund af deres høje placering i landskabet, blev revet ned, men havens træer og planter har overlevet, bl.a. nogle fine pæretræer!
 
Og gårdens kreaturvandingsdam, der i følge Hammers Kort også eksisterede i 1746, er blevet renset op til gavn for stedets hensygnende bestand af løvfrøer, der igen synes at have fået det bedre på Nordbornholm.
 
Umiddelbart efter erhvervelsen påbegyndte Statsskoven en naturpleje på arealerne med det sigte, at genskabe nogle af fortidens vegetationstyper, der havde gjort det bornholmske landskab så tiltrækkende såvel for den lokale befolkning som for turister.
 
En af Mikkelsens prøvefelter - fortsat et åbent landskab
Professor Valdemar Mikkelsen, der selv stammede fra Olsker sogn, fulgte denne naturpleje siden 1973 og foretog specielt i perioden 1979-1993 mange analyser af vegetationen i udvalgte prøvefelter.
 
Resultaterne af disse undersøgelser er publiceret i flere tidsskrifter, og her på øen kan man læse om dem i Bornholmske Samlinger III. Række Bd. 3 fra 1989 samt i Fjælstaunijn 1994 og 1996.
 
I et par andre artikler i Fjælstaunijn fortalte først Sara Ketil Eriksson, Birgitta Eriksson og Per Ketil i 1997 om den 4. maj 1997, da de "på en stejl klippebakke bevokset med ene, kirsebær, elm, ask og med solpåvirket undervegetation af lyng, revling og meget friskt og tørt græs løst og i tuer genfandt en bestand af Fugleedderkoppen, Atypus affinis".
Fugleedderkop - hun
Disse iagttagelser blev taget op i en ny artikel i Fjælstunijn i 2000, hvor Anders Aasberg gjorde sig nogle tanker om Fugleedderkoppens fremtid på Bornholm.
 
Konklusionen var, at
"chancerne for at bevare fugleedderkopperne på Bornholm er gode, hvis blot pleje sættes ind på de lokaliteter, hvor arten er udbredt. Der vil ofte være tale om strategisk fældning af de mest skyggende træer og krat på udvalgte sydskråninger.
Opfølges sådanne fældninger med moderat fåregræsning vil fugleedderkoppen fortsat kunne trives og måske endog spredes, og således forblive en del af den særegne bornholmske natur for eftertiden".
Michael Stoltze har overtaget Valdemar Mikkelsens undersøgelser i Ravnedalen. August 2017 på en ekskursion for Naturhistorisk Forening
Og det er netop sådan, at naturplejen er foregået siden 1974. Dels afgræsning ved får og dels ved rydning og afbrænding af opvækst.
Naturpleje ved nedskæring af opvækst af Enebær i februar 2019

Pension Skovbo og Skovbo-kilden

Pensionat Skovbo ca. 1910 med de ældre ejere, der afhændede stedet i 1912 på grund af sygdom. Billedet tilhører Bornholms Museum

I den NV-lige del af Ravnedal har der eksisteret et pensionat, Pensionat Skovbo, siden slutningen af 1800-tallet. Således er det angivet på et målebordsblad fra 1886.

Pensionatet blev handlet i 1921, og allerede i 1923 skete der ting og sager omkring stedet.

Man konstaterede, at der i den kilde, hvorfra man hentede vand til husholdningen, var et stort indhold af Radium. Tryk her og læs artiklen i Bornholms Tidende den 4. august 1923. 

Avisen "holdt gryden i kog" omkring dette radiumholdige vand, og i en ny artikel fra den 17. august 1923 blev fundet  yderligere kommenteret. Tryk her og her læs mere.

Nyhedens interesse om det fantastiske kildevand, der gjorde nervøse pensionatsgæster mindre nervøse, svandt ind med en afsluttende artikel i Tidende den 20. august 1923, i hvilken der henvises til en artikel om emnet i det københavnske dagblad "Dagens Nyheder". Tryk her og læs mere.

 

Kilden blev omtalt som Sct. Thomas-kilde, men det må være en såkaldt "avisand", der først opstod ved Bornholms Tidendes omtale af stedet den 4. august 1923.

Det er ikke nogen helligkilde, og navnet må skyldes den mandsperson, der i 1700-tallet har været ejer af stedet, Thomas, hvis navn på bornholmsk udtales "Tomes" og som Tommese Løkke på matrikelkortet fra 1784 således er opkaldt efter.

Tryk her og se kortet med lokalitetsbenævnelserne. På Manzas kort fra 1851 hedder stedet "Tommase".

Retteligen bør kildevældet derfor blot skulle hedde "Skovbo-kilden"!

 

Læs mere om det radioaktive vand i andre kilder på Nordbornholm ved at trykke her.

Skovbo-, Sct. Thomas-kildevældet 26. januar 2019
Ravn over Ravnedalen
Ravnedalens sydskråning - opvækst af Ørnebregne, Birk og Ene i Hedelyng
Vandresporet slynger sig op ad Ravnedalens sydskråning - næsten skjult af opvækst af Birk og Enebær
Ravnedal-højdekurver
Fårene klarer naturplejen - sådan da!
Opvækst af Enebær skæres ned og brændes af i februar 2019 - for at give luft og lys til højlyngsvegetationen
Gøgelilje i Ravnedalen
Munkegård - på Hallene 1955
Munkegårds vandingsdam - det eneste, der er tilbage efter Munkegård
Løvfrø i dam ved Ravnedal, øens nordligste bestand
Ravnedal-syd ved cykelvej. Markdam, beboet af løvfrøer i foråret
Paa Hallene i 1750erne
På Borre 1860erne
Fredninger i Knægten-området
Smedje ved stenbrud
Vandfyldt stenbrud isbelagt
Professor Valdemar Mikkelsen har foretaget studier i Borrelyngen
En Fugleedderkop - han
Biolog Michael Stoltze fremviser en Fugleedderkops levested
Målebordsblad med Skovbo og to kilder, opmålt 1886, men udgivet i 1931
Tommase, navnet på bebyggelsen i 1851 på Manzas kort
Tommese Løkke og Tommese på matrikelkortet fra 1784
Salgsannonce i Bornholms Tidende den 6. oktober 1921
Artikel i Bornholms Tidende 17. august 1923