Vis menu Søg

44 Ravnedal

Ravnedalen

- Borrelyngen - Knægten

Ravnedalen lyder i dag sit navn. Godt nok kan man fortsat ikke finde ravnenes rede i selve dalens klipper, men de er i nærheden og afslører sig jævnligt med deres klangfulde "korrrp".
 
Geologisk er Ravnedalen en sprækkedal, der mod syd kan følges flere kilometer. Mod nord fortsætter den i Paradisdalen helt frem til Hammershus.
Ravnedalhøjdekurver
Ravnedalen adskiller Borrelyngen og området ved Knægten, og der har i lang tid været foretaget stenbrydning i dette højtliggende granitområde.
Borrelyngsværket 1956. Kongelige Bibliotek
I begyndelsen af 1940'erne blev brydningen intensiveret i Borrelyngen, og midt i 1950'erne var der foruden det større brud øst for Borrelyngsvej flere små vest herfor.
 
Det var i disse vestlige brud, at der efter stenbrydningens ophør blev etableret en dyrepark midt i 1980'erne.
 
I den sydlige del af Ravnedal umiddelbart til højre for cykelvejen ligger endnu et af de i dag nærmest tilgroede stenbrud.
 
I dette Ravnedalsbrud bemærker man, at granitten ikke ligner den hammergranit, man finder andre steder i de nordbornholmske granitbrud - den er rødligere, hvilket bl.a. kan opleves på Kongens Nytorv i København.
 
De seks søjler, der omgiver hovedindgangen i Store Nordiske Nords bygning, er alle hugget i granit, hentet i Borrelyngen. Tryk her og se deres placering på Store Nordiskes bygning.
 
I bruddet kan man iagttage, at stenbruddet er fyldt med såkaldt "skriftgranit".
 
I granittens pegmatitgange er kvarts vokset sammen i en "stænglet" struktur, og det gør, at granitten alt afhængig af, hvordan den er blevet brudt, antager forskellige former for "tegn", der videre kan fortolkes som skrift.
Knægten, en bautasten med stenkrans

Umiddelbart øst for Ravnedal oppe på fladen finder man "Knægten", en mere end mandshøj bautasten omgivet af en større mængde røser. Så her har der været en større begravelsesplads tilbage i tiden. Også mange små stenbrud findes i området.

På grund af stedets kulturhistoriske og naturhistoriske værdier købte staten i 1970'erne Munkegård samt andre arealer i Ravnedalen og i Borrelyngen og lagde arealet til Slotslyngen.
Munkegård - opkøbt af staten og revet ned
Munkegårds bygninger, der på Hammers Kort fra 1746 blev kaldt "Paa Hallene" på grund af deres høje placering i landskabet, blev revet ned, men havens træer og planter har overlevet, bl.a. nogle fine pæretræer!
 
Og gårdens kreaturvandingsdam, der i følge Hammers Kort også eksisterede i 1746, er blevet renset op til gavn for stedets hensygnende bestand af løvfrøer, der igen synes at have fået det bedre på Nordbornholm.
 
Umiddelbart efter erhvervelsen påbegyndte Statsskoven en naturpleje på arealerne med det sigte, at genskabe nogle af fortidens vegetationstyper, der havde gjort det bornholmske landskab så tiltrækkende såvel for den lokale befolkning som for turister.
 
Professor Valdemar Mikkelsen, der selv stammede fra Olsker sogn, fulgte denne naturpleje siden 1973 og foretog specielt i perioden 1979-1993 mange analyser af vegetationen i udvalgte prøvefelter.
 
Resultaterne af disse undersøgelser er publiceret i flere tidsskrifter, og her på øen kan man læse om dem i Bornholmske Samlinger III. Række Bd. 3 fra 1989 samt i Fjælstaunijn 1994 og 1996.
 
I et par andre artikler i Fjælstaunijn fortæller først Sara Ketil Eriksson, Birgitta Eriksson og Per Ketil i 1997 om den 4. maj 1997, da de "på en stejl klippebakke bevokset med ene, kirsebær, elm, ask og med solpåvirket undervegetation af lyng, revling og meget friskt og tørt græs løst og i tuer genfand en bestand af Fugleedderkoppen, Atypus affinis".
 
Disse iagttagelser tages op i en ny artikel i Fjæstunijn i 2000, hvor Anders Aasberg gør sig nogle tanker om Fugleedderkoppens fremtid på Bornholm.
 
Konklusionen er, at
"chancerne for at bevare fugleedderkopperne på Bornholm er gode, hvis blot pleje sættes ind på de lokaliteter, hvor arten er udbredt. Der vil ofte være tale om strategisk fældning af de mest skyggende træer og krat på udvalgte sydskråninger.
Opfølges sådanne fældninger med moderat fåregræsning vil fugleedderkoppen fortsat kunne trives og måske endog spredes, og således forblive en del af den særegne bornholmske natur for eftertiden".
Og det er netop sådan, at naturplejen er foregået siden 1974
Ravn over Ravnedalen
Ravnedalen i Hedelyng og Enebær
Fårene klarer naturplejen - sådan da!
Gøgelilje i Ravnedalen
Munkegård - på Hallene 1955
Munkegårds vandingsdam - det eneste, der er tilbage efter Munkegård
Paa Hallene i 1750erne
På Borre 1860erne
Fredninger i Knægten-området
Smedje ved stenbrud
Vandfyldt stenbrud isbelagt
Professor Valdemar Mikkelsen har foretaget studier i Borrelyngen
Et af Mikkelsens prøvefelter