Vis menu Søg

65 Æggehønen

Æggehønen

- Sandkås - Løsebæk

Kyststrækningen mellem Store Sandkås i Olsker sogn og Løsebæk Strand i Allinge tilhørte i middelalderen kongen og var en af øens mange Kongens Marker, hvor sognets og købstadens kvæg, får og heste kunne græsse på den fælles græsgang.
Kongensmark mellem Løsebæk Strand og Store Sandkås Strand 1746-50

Arealet er sidenhen udmatrikuleret, i Allinge Sandvig Markjorder med matrikel 369 og i Olsker Sogn matrikel 374. Se ved at trykke her.

Videre er disse matrikler delt op i mindre matrikler, og området er sidenhen blevet solgt til private og bebygget med fritidshuse for københavnske rigmænd.
 
Et af de tidligste fritidshuse er således bygget på matrikel 374k, Olsker Sogn i 1918 af en københavnsk grosserer ved navn Cohn. -  Den yderste matrikel i sognet - så tæt på stranden, man dengang kunne komme - uden regulerende begrænsninger!
Fritidshus på matrikel 374k, Olsker Sogn
I en klippe ved Store Sandkås er årstallet 1909 indhugget, og strandstien er som øens andre redningsstier vedligeholdt og måske udbygget dette år.
 
I dag er strandstien en meget søgt strækning for de lokale Allinge- og Sandkåsboere, der rekreerer sig her i pagt med en typisk bornholmsk kyststrækning med små "pletter" af strandeng yderst i klipperne.
 
Men mange bornholmere kender slet ikke området, og derfor lægges der her op til en oplevelse i et "fjernt" hjørne af øen.
 
En "kås" er et indhak i en klippekyst, hvor der i bunden normalt er sandstrand. Der er mange kåse på Nordbornholm, og de har alle været anløbssteder for tidligere tiders fiskere, og der er opstået fiskersamfund omkring disse kåse.
 
Også her ved Store Sandkås, som i dag er en attraktiv sandstrand for turister og fastboende.
 
Ikke langt fra Store Sandkås ser man en odde, dog tæt på stien en opragende rødlig klippe med mange pegmatitgange. Lokalt kaldes den "Ørnaklippan" eller "Kattahâud" på grund af dens lighed med en kats hoved og to opragende ører.
 
Det har altså ikke noget med fuglen "ørn" at gøre, men flertalsformen for to ører, "øren"!
 
Odden har på Hammers kort fra 1746-50 navnet "Soula-odden", og det må henvise til ordet "sul", et noget ironisk udtryk for den i den grad "nøgne" klippe. Se nærmere ved at trykke her.
 
Flere steder langs stien møder man partier med højtliggende strandvolde, som blev dannet, da havets overflade for 6-7.000 år siden lå noget højere i forhold til i dag.
 
Det var Littorinahavet, der havde sine strande her oppe på klipperne og dets strandsten ligger tilbage , nærmest som dengang, da havets overflade sank.
 
I nyere tid, det vil sige i yngre bronzealder for omkring 3.000 år siden, har den tidlige bornholmske befolkning haft sin beboelse her langs havet, og der er en større gravplads med røser, bautasten og stenlægninger samt yngre strandgrave fra jernalderen længere ude i strandvolden.
 
I middelalderen har man brugt strandstenene til at bygge hegn og stengærder i forsøget på at holde kreaturer inde i dertil indrettede indhegninger "på strandlyngen".
 
Helt ude i stranden finder man adskillige mindre strandengsamfund med såkaldte "rock-pools" og planter, der normalt ikke er helt så almindelige langs kysten.
 
Den kødædende plante, Vibefedt, har i disse strandenge øens største bestand, og midt i maj kan større partier være nærmest lysegule på grund af bladene og blå på grund af blomsterne.
 
I flere af de vandfyldte klippepytter, rock-pools, er der foruden et specialiseret dyreliv også planter, der ligeledes er sjældent forekommende på øen, som f.eks. Strand-Siv.
 
"Stenvæggen" er en mindre slugt i klippen, som stien følger - bemærk de kår laver og græsset Fåresvingel lever under på klippens overflade og i dens sprækker. 
Æggehønen - en større vandreblok på forstranden

Æggehønen

Æggehønen ligger flot afrundet som en såkaldt vandreblok nedenfor det statelige hvide sommerhus tæt på stien. Navnet har den fået på grund af dens lighed med en lille høne på det store æg. Man skal helt ned til stenen inden man kan få denne association!

I forbindelse med andre store sten i landskabet er der også til denne knyttet et vandresagn om, at en troldkvinde, Kjestena, fra Christians Ø engang havde kastet stenen mod Skt. Ols Kirke, men at målet var forfejlet og at den siden har ligget her i strandkanten! 
Kjestenas stol

Men Kjestena har efterladt sig endnu et aftryk på stranden, for på et tidspunkt skulle hun være kommet ind til landet fra øen for at se på sit værk. Hun satte sig på en klippe nord for Æggehønnen. Og da denne klippe har form som en stol med et højt rygstykke, har den fået navnet Kjestenas stol.

Knudsnæs, som på 1746-50-kortet hed Knuts Næs Odden er det næs, som med Aasbakken danner en naturlig afgrænsning mod syd af Løsebæk Strand.
 
Løsebæk, Los Beck i 1746-50, er en særdeles gammel stedsbetegnelse og hed i 1585 Løssebeck. Dog den plausible forklaring på navnets betydning fortoner sig i en dunkel middelalder!
 
Og sådan kan man blive ved i dette hjørne af Bornholm, hvor der for godt 100 år siden ikke var andet end køer, får og geder mellem opragende klipper i den hårdt græssede Kongens Mark
Små strandenge mellem klipperne i forstranden og Æggehønen i baggrunden
Store Sandkås-stranden
Sti fra Store Sandkås til Løsebæk - 1909
Stenvægshus
Strandstien over Kongensmark
Udmarken med sognegrænse
Souleodden
Ørneklippen
Ørneklippepegmatitgang
Littorinastrandvold
Littorinastrandvolden op mod
Stengærde af strandsten
Fredede grave på Littorinastranden
Strandeng med rock-pools langs strandstien
Strandeng med rigkærvegetation
Vibefedt i strandengen
Cotoneaster ved ørneklippen
Rock-pool med Strandsiv
Stenvæggen med let sne
Stenvæggen i det tidlige forår
Æggehønen på forstranden
Stærkt opbrudt kyststrækning
Knudsnæs med Aasen fra syd