Vis menu Søg

112 Klinterne

Klinterne

- Redningssti - Kystfredning - Danmarks smukkeste strandeng?

 

Lundebro eller Kjeldsebro er overgangen fra Nørre Saltune til Søndre Saltune samt overgangen mellem Østerlars og Østermarie sogne.

 
Har man ikke set det før, markerer en diabasgang sig meget flot her på stranden ud for Kjeldseåens udløb.
 
Det er den nordligste del af den gang, man kan følge fra Ekkodalens stejle klipper i sydvest til kysten her i nordøst. Læs mere ved at trykke her.

Landevejen forlader kysten og fører ret stejlt op over Blæsbjergbakken, der tit lyder sit navn! Kyststien følger det gamle redningsvæsens velanlagte redningsstier, der på grund af det særdeles gennemkløftede kystlandskab både har høje bakker og dybe dale.

Søndre Saltunes huse og landbrug har forlængst udspillet deres rolle som boliger for et mindre fiskersamfund, men anløbsstederne i de mange dybe indhak på kysten fornemmer man stadig.
 
Det er disse naturlige anløbspladser på kysten, der er benævnt kåse.
Rundt om på Bornholm finder man også mange stednavne med "Klint" - med oldnordisk oprindelse.
 
Det betegner et parti med klipper, der med den ene side står stejlt markeret ret op og ned i et ellers fladt landskab, og som til den anden side enten går fladt over i det øvrige landskab eller bare har en svagt fald ind i landet.
 
Man har flest "Klint"-lokaliteter inde i land, men her ved Søndre Saltune har man klipper, der står stejlt markeret ud mod havet, og som gennemskæres af Klintebæk.
Fredet kystlinje
For foden af disse Klinterne ligger en smal skærgård med små "pletter" af strandeng, der om foråret markerer sig i en skær lyserød farve af et utal af Melet Kodriver, der lokalt kaldes "Rö kjälinjatanj".
 
Her har de levet "i fred og ro" i umindelige tider og udviklet landets største samlede bestand i et strandengssamfund, der stort set har udviklet sig naturligt i pagt med vandets og isens påvirkning af kystklipperne.
 
Danmarks smukkeste strandeng med Melet Kodriver - og så meget andet sjældent!
Melet Kodriver har siden 1991 været beskyttet mod ødelæggelse ved dansk lovgivning! Ligeledes er de medtaget i beskyttelsen af fællesskabsarter i forbindelse med vedtagelsen af Natura2000-lovgivningen.
 
Læs mere om dette arbejde ved at trykke her.
 
Og hele kystområdet er desuden underlagt en landskabsfredning fra 11. juni 1934, som efterkommere bør og skal efterleve.
 
bl.a. udtalte Naturfredningsrådet i forbindelse med fredningen, at
 

"det maa anse en Fredning af denne strækning for at være af betydelig videnskabelig Interesse.."

 
 
Tryk her og læs mere om vore forfædres store arbejde med at beskytte øens naturværdier på denne kyststrækning.
 
 
Men, så skete Katastrofen:
 
På grund af uhensigtsmæssig drift af landbrugsarealerne landværts redningsstien på det stærkt skrånende terræn kunne jeg ved et besøg i maj 2007 konstatere, at Danmarks indtil da smukkeste strandeng helt var omvandlet til en tør erosionskegle med sten, grus og rent sand samt en yppig vækst af alt andet end strandengsplanter!
Overgroet strandeng af Dynd-Padderok og Tagrør
Et voldsomt regnskyl eller en pludselig snesmeltning havde forårsaget en voldsom erosion i de skrånende marker med det resultat, at al gødning og letbevægelige jordmaterialer, sand og grus kunne blive skyllet ned i slugten og ud over strandengen samt dække den i et næsten 50 cm tykt lag i form af en stor aflejringskegle!
 
Selv opdagede jeg først fadæsen så sent som i maj 2007, men den særdeles frodige vegetation, blandt andet en nærmest tæppedannende Dynd-Padderok ude i strandengen tydede på, at katastrofen måtte være sket nogle år tidligere.
 
Og netop i marts 2005 havde man her på øen en sådan voldsom afsmeltning af vinterens snemasser!
 
Og dog, på et luftfoto fra foråret/sommeren 2007 fremgår det, at netop denne mark har undergået en nysåning af afgrøderne på store dele af de dele, der ligger nærmest kystskoven.
 
Man snakker i dansk lovgivning en del om bræmmer omkring sårbare naturområder.
 
At man også skulle have holdt en bræmme omkring denne skrånende mark skulle være "godt landmandsskab", men.... - der var dyrket lige til - ja rent faktisk ud over kanten!
 
Det landskab, der siden istiden her havde udviklet sig til noget ganske enestående dansk natur med rødlistede planter blev på nogle få timer skammeligt ødelagt - og årsagen, en landmands manglende omtanke for konsekvenser af at dyrke ud over kanten.
Nu - Danmarks tidligere flotteste strandeng, i dag overgødet og overgroet af Dynd-Padderok
Englændarahavaijn
Kommer man ad redningsstien fra Saltune, bemærker man kort før Klintebækken et noget anderledes udseende hus.
 
Det hedder Ingle Nook og tilhørte i sin tid en englænder, Charles Campbell-McCallum.
 
Han arbejdede som engelsklærer i Danmarks Radio og havde i Randkløve fundet et fristed, hvor han fra 1919 ændrede sin beboelse til en engelskpræget idyl i det barske bornholmske kystlandskab.
 
Han havde købt et hus, kaldet Skrokkehuset, det nordvestligste og mindste af to, matr. 22k, og omdøbte det til Rock Joy. Senere købte han det større sydøstlige nabohus med klippepartiet Klinten, matr. 22l, og det var det, han gav navnet Ingle Nook.
 
Ligeledes byggede han et anløbssted for både i en naturlig kås i klipperne ud for grundene. Også på dette sted finder man en karakteristisk strandengsvegetation med bl.a. en mindre bevoksning af Melet Kodriver og Akeleje
 
Charles Campbell-McCallum, der var født i Australien i 1882, kom i mere end en menneskealder til at præge stedet med etableringen af en klippehave med mange lækroge for østenvinden i Klinterne , og han døde i 1973.
 
I en nekrolog i Jul på Bornholm fra 1974 har H V Jørgensen fortalt om C C-McCallums liv på Bornholm. Et liv i et hjørne af Bornholm, hvor der foruden de to nævnte huse også var et tredje, det såkaldte Raggahuset, som imidlertid blev nedrevet omkring 1930.
 
Her boede i sin tid Lars og Sine Bæk, der lokalt havde fået kælenavnene Lars og Sine Rag.
Raggahuset og Skrokkehuset

Redningen for strandengen er på vej

Efter i flere år at have ladet sig irritere over tabet af Danmarks flotteste strandeng og set til, at myndighederne overhovedet INTET gjorde i denne sag, selv om stedet er beskyttet efter regler i EU's Habitatdirektiv, henvendte den unge Biolog Axel Frederik Møller sig til Bornholms Regionskommune sommeren 2016 med en ansøgning om, at han måtte få lov til selv at foretage en afgravning af deponeret markjord fra strandengen.

Herefter ville det kunne være muligt at følge en eventuel genindvandring af den nationalt bevaringsværdige flora, der blev dækket af det tykke lag markjord.

Intet kunne være mere velkommen i kommunen, og han fik straks tilladelse til at foretage en prøvegravning og fjernelse af 50 m2 markjord.

Det gjorde han helt alene med skovl og trillebør den 29. august 2016. Han nåede imidlertid ikke at få afdækket alle 50 m2, derfor gjorde han det sidste arbejde færdigt den 11. august 2017.

Nedenunder er der nogle situationsbilleder fra stedet, der dokumenterer den positive effekt, indgrebet allerede har haft på den over alt dominerende padderok.

 

 

Kystklipper og Klinterne
Klinterne på Østkysten
Klinterne i 1910. Foto: V. Myhre
Strandengen sidst i 1980erne
Melet Kodriver omkring sten1
Melet Kodriver omkring sten2
Melet Kodriver og rock pool ud for sten2
En meget tæt bevoksning af Melet Kodriver
Melet Kodriver i kanten af rock pool
Vandet er løbet ned ad markerne og gennem et hul ved X
Det røde skær over strandengen var forsvundet
Et tyk lag grus og ler - med gødning, var løbet ned over strandengen fra markerne ovenover
Kyststien var dækket af et tykt lag grus - og vegetationen yppig
Sand og grus på kyststien ovenover strandengen
Anløbsplads i klipperne ud for Skrokkehuset
Matrikulering ved Klinterne i 1859 og Skrokkehuset
Ingle Nook set fra anløbspladsen for både
Lars Rag og kone Sine
Børn ved Raggahuset
Axel Frederik Møller, kone og barn i august 2016 - inden afgravningen af strandengen
Melet Kodriver ved afgravningen maj 2017
Afgravningen 29. august 2016
Afgravningen søger at nulstille en flade med Melet Kodriver fra før, skaden skete
Afgravet flade 30. august 2016
Storm og højvande fra øst 5. januar 2017
Havet overskyller den afgravede del af strandengen
Afgravede område 12. maj 2017
Afgravede strandeng 15. maj 2017
Afgravede område 25. maj 2017 - enkelte Melet Kodriver i kanten
Sommeren 2017 - strandengen fortsat overgroet af invasiv padderok og tagrør