Vis menu Søg

75 Rokkestenene

Rokkestenene

- i Rutsker Højlyng

1930 blev der ved en fredning af en del af Rutsker Højlyng bestemt, at:

"de på arealerne beliggende store sten fra istiden ingensinde må fjernes, flyttes, kløves, undergraves eller på anden måde gøres til genstand for noget angreb, der kan påvirke den tilstand, hvori de hidtil har henligget".
Fredningskort med rokkestene
Se fredningsdeklarationen ved at trykke her.

Af stedets mange store vandreblokke er Rokkestenen den kendteste med en vægt på godt 20 tons. Men, den ligger mærkværdigvis udenfor fredningen!

Lille Rokkesten har en vægt på blot 7 tons og den ligger på en let skrånende overflade - også udenfor fredningen.
 
Det specielle ved denne sten er, at den har en inskription: KN 1938 ristet ind i sig. Men, hvorfor og af hvem står hen i det uvisse.

Fabeldyret er den største af de tidligere rokkende vandreblokke med en vægt på over 30 tons. Den ligger lige i kanten af fredningen, men også den har været død i mange år.

Umiddelbart nord for Rokkestenen bemærker man en stærkt markeret sprækkedal, hvis sider er "mærket" af stenbrydning. Det er den stribede gnejs, der i en rødlig tone danner undergrund her.
 
Frede Kjøller, der netop er barnefødt på en ejendom tæt på Rutsker Højlyng, ja faktisk på kanten af det gamle lynggærde, har i årsskriftet Jul på Bornholm fra 1942 skrevet om disse rokkende seværdigheder i almindelighed og stenbrydningen i særdeleshed:
 
"Desværre er ødelæggelsen af den skønne natur foregået i så stor nærhed af stenen, at man ikke kan lade være med at befrygte det værste. -
 
Et af de hæslige stenbrud, der snart sagt skæmmer det bornholmske landskab overalt, hvor et smukt klippeparti bryder frem til overfladen, har også fået plads her lige op til grænsen af Rutsker Højlyng, men på privat grund. Ved en ihærdig indgiben fra naturvenners side blev stenen dog reddet - foreløbig. Men fredet er den stadig ikke.
Det river i ens inderste, hver gang man ser den vandalisme, der øves mod den mærkelige og skønne natur, og hvorledes ødelæggelsen stadig truer nye partier.
 
Man spørger uvilkårligt sig selv: kan ødelæggelsen af sådanne steder ikke undgås? er der da ikke steder nok, hvor man kan bryde sten, uden at man behøver at skæmme landskabet just de mest iøjnefaldende steder?
 
Ved sprængningen her har man fulgt en af de smukkeste sprækkedale i Rutsker Højlyng - en overmåde frodig, med bregner og høje skyggeplanter dækket bund, overhvælvet af kirsebærtræer og el, der strakte deres slanke stammer op fra de stejle vægges skygge. Med de moderne sprængmetoder, der, der desværre nu rådes over, har man udslettet et sjældent stykke natur, der har stået i årtusinder, og dermed berøvet efterslægten synet heraf for tid og evighed.
 
Man spørger uvilkårligt sig selv: hvor længe får Rokkestenen lov at stå trods fredninger og den megen tale om værn af naturen? Nu vidner et kaos af løse klippeblokke, skærvebunker og affald for de besøgende om, hvorledes bornholmerne behandler smukke partier af den ø, man samtidig udråber for turister og ferierejsende som noget af det dejligste, der tænkes kan.
 
Som bornholmer kan jeg ikke helt lade være at skamme mig, hver gang jeg viser det frem".
Stenbrud tæt på Store Rokkesten
Frede Kjøllers datter, Sigrid Kjøller, har samlet nogle af Frede Kjøllers mange indlæg i Bornholms Tidende i et website, som man kan besøge ved at trykke her
Vandreblok - uden navn
Rutsker Højlyngs stisystem
Store Rokkesten
Store Rokkesten
Lille Rokkesten
Lille Rokkesten med inskription
Lille Rokkestens inskription
Fabeldyret
Frede Kjøller