Vis menu Søg

310 Kongstubbe

Kongstubbe

- Hakkeled - Bjergebakke

Kongstubbe er en lokalitet ved Tingsted å nord for Hakkeled Gård i Vestermarie Sogn.
 
På et matrikelkort fra 1860'erne kan man læse, at der på stedet er en matrikel 4a, hvilket tyder på, at der her har været et gejsteligt ejerskabsforhold.
 
Kirken, præsten og degnen havde de første 3 numre i matrikelrækkefølgen, og det fjerde kan fint have hidrørt fra en tidligere Kongens Mark.
 
Ifølge bogen Bornholms Stednavne optræder navnet første gang i Kirkeregnskabet fra 1684, medens der i en Udmarks Jordebog fra 1825 henvises til Kongens eng eller mosekrat.
  
Kongstubbe på Herredskortet fra 1862
 
Hakkeled Gård er en af fem gårde på Hakkebjerget, men vel at mærke den, der lå nærmest leddet ind til Kongens Lyng.
 
I en præsteindberetning helt tilbage til 1624 omtales fem gårde nord for kirken, hvoraf Store Bjergegård, Lille Bjergegård og Hakkeled Gård er tre af disse.
 
På Hakkeledgårds naboarealer i kanten af Kongens Lyng har der været fælles lergrave i Hakkeled Gårds myr, der efterfølgende er kommet til at hedde Hakkemyr. Det er ved denne myr, det senere Søholm er bygget på en 65. Slg. Skovgårds parcel.
 
Det er i dette myrområde, Klokkefrø senest er registreret på Bornholm. Arne Larsen har noteret, at denne art forsvandt fra øens sidste to forekomster sidst i 1930´erne, i Rø Plantage og her, men en observation af syngende klokkefrøer, foretaget af Asta Holm, fra sommeren 1942 er de senest registrerede. 
  
Bjergegårdene på Herredskortet fra 1862 med fælles lergrave i Kakkeledgaards myr
 
Begravelsespladsen på Store Bjergegårdsbakken blev udgravet i 1890'erne og fredet i 1894.
 
Foruden brændte knogler fandt man spænder, sværd, perler, jernnøgler, og små lerkar i gravene. Det viser, at gravene er anlagt i den ældre del af jernalderen, ca. 500 år før vor tidsregning til 400 år efter.
 
De ældste grave findes nordligst og højest på gravfeltet, og rundt om i landskabet finder man 14 stående og 3 væltede bautasten, bl.a. 2 placeret på hver sin røse fra slutningen af bronzealderen.
  
 
Bjergebakke. Stenbrydningen på Lille Bjergegårds-bakken, hvis top danner et lokalt højdepunkt, 102 meter over havniveau, blev påbegyndt i slutningen af 1800-tallet. Også her på bakketoppen var der flere begravelsespladser, men de blev uden at være undersøgt gravet væk under afrømningen af jord før stenbrydningen.
 
Af seks bautasten var der kun en, der har stået oprejst frem til nyere tid.
 
Stenbrydningen i Lille Bjergegårds-bakken fortsatte frem til starten af 1970'erne. Det var hovedsagelig brosten og kantsten, man huggede her.
 
Herefter er der ryddet op i stenbruddet, og i dag fremstår det som et attraktivt besøgssted, plejet af heste og får.
  
Rester efter stenbrydning
 
I geologisk henseende er stenbruddet beliggende i den del af det bornholmske grundfjeld, der kan henregnes til Alminding-granit.
 
Alligevel adskiller udseendet sig fra den røde granit i Hvideenge-bruddet, som kan ses ved at trykke her, ved både at være at være stribet på grund af pladeformede hobe af mørk glimmer, biotit, og plettet ved stedvis linseformede indeslutninger af glimmerrige bjergarter.
 
Og midt gennem bruddet finder man noget helt specielt som en såkaldt Kullait-gang. Kullait-gangen blev fundet af en dansk geolog, Aa. Jensen i 1989, og den er bl.a. beskrevet på en tysk hjemmeside vedr. det skandinaviske grundfjeld og kan læses ved at trykke her.
 
Normalt finder man i det bornholmske grundfjeldsområde de mørke diabasgange, der er opstået i sprækker i grundfjeldet inden nexøsandstenens aflejring for omkring 570 millioner år siden.
 
Kullaitgangen derimod er betydeligt yngre, måske mere end 200 millioner år yngre fra perioden Karbon/Perm, og gangen i Bjergebakke-bruddet er indtil videre det eneste kendte tilfælde på Bornholm.
 
Tryk her og læs Dr. Tommy Jørgarts beskrivelse af stedet.
Kullait-gangen fra Lille Bjergegårdsbakke. Kilde: Geologisk Set Bornholm 1996
 
Lille Bjergegårdsbruddet er i dag et spændende sted at gøre studier, og der er foruden de geologiske forhold både våde og tørre miljøer med hver deres karakteristiske planteliv samt en del spor efter stenbrydningen. Således bundkarret i den motorblok, der drev luftpumpen til boremaskinerne.
 
I Bornholms Flora fra 1956 er den forholdsvis sjældne plante Tårnurt angivet som voksende "ved Skovgaard i Vestermarie".
 
Vejen er efterfølgende blevet forlagt, men planten kan fortsat i vækstsæsonen opleves i grøften ved den gamle landevej Bjergebakkevej "tæt på Skovgaard"!

Skovgaards-Klippeløkken

Klippeløkken er et bornholmsk fænomén, en naturtype, der ikke findes andre steder i landet, og den er siden 1992 beskyttet efter bestemmelserne i Naturbesyttelsesloven, et såkaldt §3-areal.

En klippeløkke er et landskabselement, der har eksisteret ved næsten alle de gårde, der ligger i den del af øen, hvor grundfjeldet ligger højt i landskabet og hvor det ikke har været muligt at dyrke jorden på vanlig vis med at pløje, harve så og høste.

Klippeløkkerne har for de flestes vedkommende været hegnet ind af stengærder, og de har været græsset af, som regel af gårdenes ungkreaturer. Løkke betyder indelukke.

En sådan klippeløkke har været en del af Skovgårds arealer med en vandingsdam til kreaturerne.

 

Skovgaard 1817 på Matrikel 1-kortet med klippeløkke og vandingsdam op til datidens "landevej"

Klippeløkker har normalt ikke været gødet af fremmed gødning andet end det, dyrene har besørget, og vegetationen har været tilpasset disse forhold.

 

Nye landevej lagt mellem gården og dammen. Foto fra 1946 og tilhører Kongelige Bibliotek

Ved omlægningen af landevejen mellem Ringeby og Tingsted først i 1940'erne blev vejen lagt midt gennem klippeløkken, og den blev sammen med dammen afsnøret fra gården.

Klippeløkkens vegetation er lavt voksende og græsdomineret, som man andre steder i landet finder på tør bund, ofte på bakker og skrænter, en naturtype som benævnes Overdrev.

Denne form for natur er gået drastisk tilbage i det seneste århundrede, en negativ udvikling, der medførte, at overdrev sammen med andre sårbare naturtyper blev beskyttet med vedtagelsen af Naturbeskyttelsesloven i 1992.

På Bornholm er antallet af landbrusbedrifter med kvæg faldet voldsomt fra 1112 i 1958 til 149 i 1996 og 58 i 2006 (Kilde: Bornholmske Samlinger 1988 og 2007).

Også køerne på Skovgaard blev "sat ud", og klippeløkken og vandingsdammen mistede den funktion, de havde haft langt tilbage i tiden.

Løkken er herefter groet til og fremstår i dag som opdrætsplads for det jagtbare vildt.

Kongstubbevej
Kongstubbe
Tingsted Å gennem Kongstubbe
Kongstubbe op mod Tingsted Å
Søholm
Bautasten på Store Bjergegårdsbakken
Får på Bjergegårdsbakkerne
Bjergebakke Stenbrud 1971
Bjergebakkegranit - stribet
Bjergebakkegranit - mørke mineraler i klumper
Bjergebakke-Stenbrud, der hugges brosten
Kullait-gangen
Kullait
Porfyrisk Kullait
Kullaitgangen nedbrudt
Tårnurt i grøft ved Bjergebakkevej
Blomsten af Tårnurt
Landevejen nord for vandingsdammen på Herredskortet fra 1862
Landevejen nord for Skovgaards-vandingsdam i 1937
Kreaturer i Skovgaards klippeløkke ved vandingsdammen. Foto af Frede Kjøller i Bornholmske Billeder.
Arne Larsen fisker dafnier til sine akvariefisk i 1967 og har benævnt dammen "Regnløje-dammen" for sin bestand af denne sjældne ferskvandsfisk Regnløje
Ved manglende afgræsning af klippeløkken gror den til i krat og skov - og vandet i dammen overgødes
Skovgårdsdammen er gået over sine bredder efter snesmeltning
Et par Kanadagæs ynglede i Skovgårdsdammen i 2017
Skovgårdsløkken groet til - et forsømt natur- og kulturlandskab