Vis menu Søg

145 Slingesten

Slingestenen

- Kaasegaardsløkken - Aage V Jensen

8. 9. 1899 blev følgende deklaration lyst på Øster Herreds Ting:

"Undertegnede Jens Georg Sommer, ifølge Skøde af 10.de Februar 1898, ejer af udlodden matr. nr. 149 al, henhørende til Kaasegaard i Ibsker Sogn, Østre Herred, Bornholms Amt, fredlyser herved under Mineralogisk Museum i København en paa den nævnte Jordlod liggende stor firsidet Granitblok "Slyngestenen" kaldet.

Denne mærkelige Stenblok hører til den slags store Blokke, som Isen har aflejret, men er ved sin Størrelse og smukke Form med fire lodrette glatte Sider ret mærkelig.

Da min afdøde Fader, H.T.Sommer, har erhvervet den Lod paa hvilken nævnte Sten ligger og stedse har Fredet om den, samt ønskede den lovformelig fredlyst, gøres dette herved, dog paa den Betingelse, at jeg forbeholder mig Ret til at lade min Faders Navn indhugge på Stenen.

I henhold til ovenstaaende skal det være alle ejere eller brugere forbudt at sprænge Stenen. Skulle alligevel nogen gøre dette bødes der herfor en Gang for alle ti Tønder Byg efter Kapiteltaxt, hvilken Mulkt skal tilfalde de Fattiges Kasse i Ibsker Sogn.

Kaasegaard i Ibsker Sogn d. 12. september 1899/
Jens Georg Sommer".
Slingestenen fritlagt på åbent afgræsset areal
Slyngestenen, der findes ved at følge "Blå firkant" mod/fra Gamleborg, kaldes på nye kort Slingesten, og sagnet fortæller, at "en trold fra Christiansø skal have slynget den mod Bodils Kirke ved hjælp af en sølvsnor, der efterlod et mærke i stenen"!
 
Som nævnt i ovennævnte deklaration havde ejeren af Kaasegaard erhvervet denne jordlod, Matrikel 149al, som del af Ibsker Sogns Højlyng i anden halvdel af 1800-tallet, og plantet den til - med nåletræer, især Rødgran.
 
Kaasegaard er/var en proprietærgård i Ibsker Sogn, og mellem gårdens bygninger og højlyngsgærdet har der været en større klippeløkke, hvor gårdens ungkreaturer samt heste og malkekvæg har kunnet græsse af.
 
Det har fremmet en vegetation, der har været karakteristisk for de bornholmske klippeløkker, og da den sidste ejer døde midt i 1990'erne, ønskede myndighederne, at denne tilstand skulle kunne fortsætte ved en fredning, der blev tinglyst på ejendommen i 1997.
 
Læs fredningens ordlyd ved at trykke her.
 
Senere er Kaasegaaard blevet solgt til en nabo og dyrkningsjorderne syd for gårdens bygninger er overført til denne Klintebygårds jorder.
 
Hovedmatriklen 1a, Ibsker Sogn tilhører fortsat gårdens bygninger, medens naturarealerne med den tilplantede lynglod, i alt ca. 30 ha. på foranledning af Dansk Botanisk Forening er solgt til Aage V Jensen Naturfonde. Tryk her og læs mere.
 
I 2011 erhvervede fondene naboarealet mod øst, yderligere 30 ha., således, at man med tiden kan forvente, at fortidens naturrigdomme kan bringes tilbage i de tidligere lyngarealer på Paradisbakkernes sydskråninger.
Hylde-Gøgeurt i Kåsegårdsløkken maj 1987
Arealerne har været kendt for at huse landets største bestand af orkideen Hylde-Gøgeurt, som godt nok har været en del trængt i nyere tid, og så har man haft den store glæde at finde/genfinde Kamillebladet Månerude.
 
Tryk her og se denne yderst sjældne plante i stor størrelse.
 
Senest har Aage V Jensen Naturfonde etableret en P-plads ved Klintebyvejen, tæt på Vestre Klintebygård, hvorfra en vandring op i landskabet vil kunne give store naturhistoriske oplevelser.
 
En informationsplanche med angivelse af de nyanlagte stier er udarbejdet for arealerne, tryk her og læs mere.
Slingestenen
Kaasegaards matrikler i 1864
Hvide Evaer - Hylde-Gøgeurt
Fredningsforhandlinger
Rødgraner fældet og græsning af køer sat i gang
Pyramide-Læbeløs i Kåsegårdsløkkerne
Infoskilt om Kåsegårdsløkkerne