Vis menu Søg

159 Sct. Bodils Kirke

Sct. Bodils Kirke

- Nexøsandsten - Lars Ipsen

Højt i landskabet ovenpå den flade Nexø Sandsten og tæt på kanten af grundfjeldet med en storslående udsigt over det lave Sydbornholm ligger Skt. Bodils Kirke i Bodilskirkesogn, viet til den engelske helgen Sankt Botolphus.
Sct. Bodils Kirke ovenpå Neksøsandsten og tæt på forkastningen for foden af Slamrabjerg
Sognet har tidligere huset øens rigeste natur i fugtige engarealer syd og vest for kirken samt langs Øleå.
 
Forudsætningerne ligger i undergrunden, hvor adskillige forkastninger i tidens løb har sørget for, at sognet under overfladen kan anses for nærmest at være et "kludetæppe" af forskellige bjergarter.
 
Nexø Sandsten blev tidligere brudt i Bodilsker Sandstensbrud, nr. 3 på vedhæftede kort, men brydningen er indstillet og bruddet omdannet til en større sø, der ligger på privat ejendom uden offentlig adgang.
 
Foruden her i Bodilsker har sandstenen været brudt nord for Nexø i de to Frederiks Stenbrud, læs mere ved at trykke her.
 
Studier af nexøsandstenen har i følge "Geologisk set Bornholm" vist, at
 
nexøsandstenen er dannet i Nedre Kambrium for mere end 550 millioner år siden på en stor kystslette uden bevoksning af nogen art, hvor floder er strømmet ud mod et nærliggende hav.
Mellem flodløbene, der kun eksisterede når det regnede, blev sandet aflejret af vinden på store flader og disse vindaflejrede lag kunne senere blive eroderet af floderne og genaflejret.
I sandstenen kan iagttages en række sedimentstrukturer både på lagfladerne og i det lodrette snit. De vigtigste er forskellige typer af ribber samt tørkesprækker.
På fladerne optræder forskellige typer symmetriske og asymmetriske ribber. De symmetriske ribber viser sig her at være opbygget af små, krydslejrede lag, der er dannet af strømmende vand.
De asymmetriske ribber er mere uregelmæssige og tolkes som vindaflejrede.
Aktiv stenbrydning foregår fortsat i Gadeby Sandstensbrud, nr. 4 på kortet, men heller ikke her er der offentlig adgang.
 

En (tidligere) rig natur

Idag er størsteparten af fortidens naturelementer omkring Bodils Kirke borte, kultiveret væk i det, man i moderne sprogbrug kalder for udvikling. Andre kalder det godt nok "naturens afvikling"!

De tidligere Kjølleregårds- og Gadegårdsmoser er i dag yppige hvedemarker. Veldrænede og optimalt gødede med velnok øens største foldudbytte! Tidligere lyste de rødt af Melet Kodriver! Se nærmere ved at trykke her, som man fortsat kan opleve det ved Hellig Kvinde i Østermarie.

Engen er, som bekendt, alle markers moder, men her er intet tilbage af tidligere tiders naturrigdom, og vejkanternes overgødede græs skal allerede i starten af juni slås ned for ikke at genere bilisterne.

Heldigvis har der dengang, det hele var flot og mangfoldigt, været folk, der har haft kendskab til værdierne og samlet oplysninger om deres tilstedeværelse.

"Blomstersmeden" Lars Ipsen fra Fælled brugte sin sparsomme fritid til at registrere og skrive op i sin "Danmarks Flora", og Førstelæreren fra Bodilsker Søndre Skole midt i herlighederne, Niels Hansen Bergstedt, udgav i 1883 Bornholms Flora, og fortalte om alle stedets fortræffeligheder.
 
I den nyeste Bornholms Flora fra 1956 kunne Arne Larsen konstatere, at engene allerede da havde mistet deres blomsterpragt - og i dag er der kun tilbage en "apârta" gravsten af foldet gnejs på Bodils kirkegård med inskriptionen: "Lars Ipsen 1806-1874".
 
Læs mere om Blomstersmeden ved at trykke her.
Solopgang bag Sct. Bodils Kirke
Stanbrydningeni Gadeby
Stenbruddet i Gadeby
Nexøsandstenen bryder op i tykke og tyndere flager
Nexøsandsten er fortsat et godt produkt til anlæg
Tørkesprækker i mere end 500 millioner år gammel sandsten
Bakke-Gøgeurt har tidligere vokset i engene syd Sct. Bodils Kirke
Lars Ipsens gravsten på Sct. Bodils Kirkegård