Vis menu Søg

140 Klint - Paradisbakkerne

Klint - Paradisbakkerne

- Klinteby

Klint er sprogligt forklaringen på "en i landskabet høj bakke, der på den ene side afgrænses af en stejl klippeskrænt og til den anden flader mere eller mindre ud videre ind i land".
 
Og sådan må Klint eller Klintebakken have set ud, da man i sin tid ad hulvejen kom fra Nexø og begav sig op til og videre ind i Paradisbakkerne.
Klint, byger over Paradisbakkerne
Paradisbakkerne er navnet på de bakker, der befinder sig syd for Paradisgårdene, som allerede i 1528 efter nogle skriftlige aktstykker til Bornholms historie havde fået disse navne og angiveligt skulle have ligget i et paradislignende landskab!
 
Klint er ligeledes det sydøstligste hjørne af middelalderens Højlyngen.
 
Og her i læ af Klinten har de fire Klintebygårde ligget, første gang omtalt allerede i juni 1489 i en såkaldt Herredagsdombog!
 
For 6. Vornedegaard, Østre Klintebygaard, har tidligere Erhvervschef Aage Kure, der har haft familiemæssige relationer til stedet, ført kendskabet til ejere helt tilbage til 1060.
Klintebygårde i 1930erne
Klinten ligger højt i landskabet, 78 meter, og har til alle tider været et blikfang for nexøboerne, der ville op i Paradisbakkerne.
 
Og naturværdierne i området har været så store, at man meget tidligt er gået med til så vidt muligt at bevare disse værdier for eftertiden ved at foretage en fredning. Således sørgede i 1934 Foreningen Bornholm for, at området blev fredet således, at man bl.a. ikke måtte påbegynde stenbrydning i området.
 
Tryk her og læs mere om tankerne omkring denne fredning. 
Fredningen på Klint i 1934
Men, en fredning, der lægger op til, at status på et areal med dets kultur- og naturhistoriske værdier skal forblive som på fredningstidspunktet, har vist sig ikke at kunne holde uden, at man gennemfører en såkaldt "naturpleje".
 
Her på Klint er det sket ved aktiv fældning af opvækst og afgræsning, som "i gamle dage" ved kreaturer.
 
Og østligst på arealet er en vandingsdam til kreaturerne blevet renset op, ligesom i "gamle dage" og her har en større bestand af løvfrøer genfundet et levested, som de også havde "i gamle dage".
 
I en artikel i Jul på Bornholm fra 1958 skriver Axel Niebe, at:
"endnu mindes gamle folk glade festdage på Klint, når Ole Linds karrusel snurrede til tonerne af "Lille Fiskerpige", limonadepropperne knaldede i beværtningsteltet og dansen gik til gigers og fløjters klang under de gamle ege."
Klint var en festplads for nexøboerne, og senest den blev anvendt som sådan var i somrene 1982-1984, da Nexø Amatørscene opførte Martin Andersen Nexøs stykke "Under åben himmel".
 
Klintebakken tilhører Østre Klintebygaard, 28. Selvejergård i Ibsker Sogn, og har altid været afgræsset af ungkreaturer og heste bag områdets stengærde.
 
Flere af de store egetræer er således kandelaberformede, idet kreaturerne har kunne spise de nederste grene, hvorimod de øverste har kunnet udvikle sig på naturlig vis.
 
Fremhævet i ovennævnte fredningsdeklaration for området er to egetræer øst for Klintens top. De er i dag, godt 80 år efter fredningen, vanskelige at finde, men på festpladsen syd for Klintebakkens top står to andre markante egetræer.
 
Læs mere om egetræer i almindelighed og brændevinsege på Bornholm i særdeleshed ved at trykke her.
En fredet eg på Klint
Ask ved Klintebygård
Højdekurverne på Klint
Hvis vegetationen på Klint skal bevares som før i tiden, skal der afgræsning til
Anemoner på Klint
Adam og Eva oppe på toppen af bakken midt på Klint
Hylde-Gøgeurt på Klint
Vandingsdammen på Klint
Almindelig Milturt ved Klintedammen
Stengærdet, der grænser Klintebygården af mod en nabo
Stor Kodriver, en karakterplante på Klint
Endnu en fredet eg
Egen i 1948
Egen i 1948